Skip to main content

Babyblues og fødselsdepression kan skyldes mangel på næringsstoffer og lavt stofskifte

Babyblues og fødselsdepression kan skyldes mangel på næringsstoffer og lavt stofskifteEfter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Vi har mange forestillinger om, hvor fantastisk det er at få et barn. Men det kan godt være en voldsom psykisk og fysisk omvæltning, og fødselsdepressioner er desværre forbundet med meget uvidenhed, skam og tabu. Derfor er der mange mødre, som ikke søger den nødvendige hjælp, og det kan få alvorlige konsekvenser. Også for barnet.
Selvom der kan være flere årsager til en fødselsdepression, bør moderen altid være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig betydning for hjernen, hormonsystemet og nervesystemet. Så har hun også mere at stå imod med.

Hvad er babyblues og fødselsdepression?

I USA lider 80 procent af nybagte mødre af babyblues efter fødslen, og omkring 22 procent udvikler en decideret depression i det første år efter fødslen. I Danmark er det omkring 10 procent af de nybagte mødre, som udvikler en fødselsdepression, og der er sikkert også en stor gråzone.
Babyblues er karakteriseret af midlertidige humørsvingninger med angst, irritation, gråd og tristhed, som plejer at forsvinde efter nogle uger.
Ved en fødselsdepression fortsætter de negative følelser i et år eller mere, og symptomerne kan tiltage og inkludere et eller flere af følgende:

  • Depression eller voldsomme humørsvingninger
  • Manglende følelser og svært ved at binde sig til barnet
  • Frygt for ikke at være en god mor
  • Følelse af skam og mindreværd
  • Grædelyst
  • For meget eller for lidt appetit
  • Sover for meget eller for lidt (søvnløshed)
  • Overvældende træthed og manglende initiativ
  • Manglende interesse i aktiviteter, som plejer at være fornøjelige
  • Manglende lyst til kontakt med manden, familie og venner
  • Intens irritabilitet eller vrede
  • Angst og panikanfald
  • Tanker om at skade sig selv eller barnet
  • Tanker om selvmord

Meget tyder på, at manglende følelse af kærlighed eller ømhed over for barnet er noget af det værste, og disse følelser kan optræde på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de første måneder til et års tid efter fødslen. Desværre skammer de fleste nybagte mødre sig så meget over deres følelseskulde, at de ikke søger hjælp.
I nogle tilfælde udløser et voldsomt fødselsforløb PTSD (post traumatisk stress syndrom), og det kan medføre nogle af de samme symptomer, som optræder ved en fødselsdepression.

Hjælp til selvhjælp og professionel hjælp

Man må skelne mellem forebyggelse af fødselsdepression, og hvad man kan gøre for at forhindre, at en fødselsdepression bliver værre. Hvis en nybagt mor har tegn på en fødselsdepression, og i værste fald har tanker om selvmord eller at skade sit barn, bør hun øjeblikkelig søge professionel hjælp. Det er også vigtigt med anden voksenkontakt, som foruden faren kan inkludere familie, venner og en mødregruppe.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at den nybagte mor ikke lider i stilhed.

Husk at spise sundt og få nok næringsstoffer

Det er vigtigt med sunde hovedmåltider, der stabiliserer blodsukkeret, så hjernen får en konstant tilførsel af energi. Ifølge Fødevarestyrelsen er behovet for vitaminer og mineraler lidt større ved graviditet og amning, og på markedet findes der særlige tilskud, som tilgodeser disse behov. Følgende tiltag kan desuden være relevante.

Omega-3 til barnets hjerne og moderens humør

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der især findes i fed fisk, er vigtige for udviklingen af barnets hjerne og nervesystem. Disse omega-3 fedtsyrer har også betydning for moderens hjerne og nervesystem, inklusive humøret. Men i den sidste del af graviditeten kommer moderen let i underskud, fordi barnets hjerne vokser så hurtigt og kræver en del omega-3.
Ifølge en større dansk kohort undersøgelse, som har været publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition, kan et utilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer øge moderens risiko for at udvikle en fødselsdepression.
Et placebokontrolleret studie fra University of Connecticut, USA, har afsløret, at tilskud med omega-3 fedtsyrer i form af fiskeolier, der som nævnt indeholder EPA og DHA, kan forebygge depression under graviditeten og efter fødslen. I studiet deltog der 52 gravide kvinder. Fem dage om ugen fik den ene halvdel af kvinderne kapsler med majsolie, og den anden halvdel fik kapsler med fiskeolie, hvor omega-3 indholdet svarede til en halv portion laks om dagen. Forsøget afslørede, at kvinderne i fiskeoliegruppen havde signifikant færre symptomer på fødselsdepression og bekymring.
Andre undersøgelser viser, at der er mindre depression i lande, hvor der spises mere fed fisk, som er den vigtigste kilde til omega-3.
På den anden side skal gravide og ammende endelig undgå rovfisk som tun, for da de ligger højt i fødekæden indeholder de mere kviksølv og andre miljøgifte, der kan skade fostret og den nyfødte. Så i stedet anbefales sild, laks og ansjoser fra rene farvande eller rensede tilskud. Den optimale effekt af fiskeolier kommer først efter 4 uger. Der findes også omega-3 fedtsyrer i olier fra hørfrø og andre vegetabilske kilder, men det er på formen ALA, som mange har svært ved at omdanne til EPA og DHA.

D-vitamin niveauet kan forudsige en depression

Mangel på D-vitamin forekommer hos 27-91 % af alle gravide, alt efter hvilket land, de bor i. D-vitamin er både vigtigt for barnets udvikling og moderens tilstand, da det betragtes som et hormon, der har betydning for de fleste celler og væv.
Der er også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og depression. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Psychiatry Research.
Sommersolen er den bedste kilde til D-vitamin, og det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag.
De officielle daglige anbefalinger, RI, er sat til 5 mikrogram for voksne og 10 mikrogram til gravide under hele graviditeten. Men man kan sagtens fortsætte med tilskud, som godt må være stærkere. Især i forbindelse med amning, i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol.
Da D-vitaminet er fedtopløseligt, får vi den bedste udnyttelse i kapsler hvor D-vitaminet er bundet til olie. På markedet findes der tilskud med 20-80 mikrogram.

Fødselsdepression og inflammation

Ved fødselsdepression og andre depressioner har man observeret, at de hvide blodlegemer kaldet monocytter aktiverer proinflammatoriske gener, som medfører øget udskillelse af cytokiner.
Alt i alt overfører de inflammationsfremmende budbringere uhensigtsmæssige informationer til nervesystemet, og der er ofte en sammenhæng mellem depression og inflammationer i hjernen.
I denne forbindelse går fiskeolier, og især omega-3 formen EPA, samt D-vitamin og selen ind og hæmmer inflammationer. Men kun, hvis vi er velforsynet med disse næringsstoffer.

Få B2-vitamin og andre B-vitaminer

Et japansk studie har afsløret, at et moderat indtag af B2-vitamin kan virke beskyttende mod fødselsdepression. Gode kilder til B2-vitamin er især indmad som lever, samt fuldkornsprodukter, æg, bælgplanter, frø, kerner og grønsager. Gravide bør dog ikke spise ren lever, da for meget A-vitamin kan skade fostret, men det er ok efter fødslen. I forbindelse med tilskud er det bedst at få alle B-vitaminerne samlet, da de samarbejder i kroppen, så man skal ikke tage B2-vitamin isoleret.

Det er let af få målt niveauet af D-vitamin og jern via en blodprøve hos lægen.

Jernmangel er udbredt – og ofte overset

40 procent af alle danske kvinder har jernmangel eller er tæt på at få det. Det viser undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet. Det skyldes især kvindernes blodtab ved menstruation, og at de ikke får dækket det daglige behov gennem kosten. 20 % af danske gravide kvinder udvikler decideret jernmangel. Det skyldes, at fostret kræver sin andel under væksten, og at kvinderne glemmer at tage de anbefalede tilskud. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem jernmangel, anæmi og fødselsdepression.

Få målt stofskiftet og få nok selen

Det er meget vigtigt, at stofskiftet er velfungerende eller velreguleret i forbindelse med graviditet og fødsel. Men stofskiftesygdomme er udbredte, og det antages, at en halv million danskere lider af lavt stofskifte. Ofte uden, at de ved det.
Postpartum tyroiditis, der er en betændelse i skjoldbruskkirtlen, kan optræde efter graviditet. Der kommer først forhøjet aktivitet i skjoldbruskkirtlen (hypertyreose), og derefter optræder der for lavt stofskifte, der kan være behandlingskrævende.
For lavt stofskifte kan medføre ekstrem træthed, depression, kuldskærhed, forstoppelse, hårtab og mange andre symptomer. Meget tyder på, at mangel på selen øger risikoen for lavt stofskifte.
Jorden i Europa er ret fattig på selen, og det gennemsnitlige daglige selenindtag for danske kvinder ligger under RI på 55 mikrogram. I tidligere forsøg til stofskiftepatienter har man givet 200 mikrogram selen med positive resultater.
To større danske forsøg på fire hospitaler er nu i gang med at undersøge selens virkning på udbredte stofskiftesygdomme. Meget tyder nemlig på, at tilskud med selen kan forbedre stofskiftet – både i behandlingen og i forebyggelsen af stofskiftesygdomme.
Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner, som har mange funktioner, herunder regulering af stofskiftehormonerne. I valg af tilskud er det bedst med selengær, som har den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Jod har også afgørende betydning for stofskiftet.

Graviditet og amning kræver flere essentielle næringsstoffer, og det er altid vigtigt at være dækket godt ind. Ikke alene for fostrets udvikling, men også for fødselsforløbet og moderens trivsel.

Amning og hudkontakt styrker kærlighedshormonet oxytocin

Human modermælk indeholder en unik sammensætning af næringsstoffer, med alt hvad den nyfødte har brug for. En undersøgelse, som har været publiceret i The International Journal of Psychiatry in Medicine, afslører, at kvinder der ammer, reducerer deres risiko for at udvikle fødselsdepression, og at denne effekt holder i de første fire måneder efter fødslen.
Det viser sig desuden, at en nybagt mor udskiller store mængder af hormonet oxytoxin, når barnet får lov til at krabbe rundt på maven i sit eget tempo og selv søger efter brystet. Ifølge professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg er denne hud-mod-hud kontakt efter fødslen overordentlig vigtig, da det styrker mælkedannelsen, har en afstressende effekt og gavner moderens evne til at skabe kontakt til sit afkom.
Udskillelsen af oxytocin bevirker samtidig, at den nybagte mor føler sig belønnet og føler velbehag, når hun er i kontakt med sit barn. Meget tyder således på, at moderfølelser er mere hormoner end instinkt.
Men oxytocin er også et flygtigt hormon, og forskellige stressfaktorer kan forstyrre produktionen eller slukke den efter fødslen. Det gælder blandt andet syntetisk oxytocin (Syntocinon) der fremmer veerne, samt epiduralblokader og kejsersnit. Ja bare en times separation eller mere lige efter fødslen kan hæmme oxytocinproduktionen.
Hvis fødslen har været kompliceret, eller hvis moderen ikke kan amme sit barn, er det under alle omstændigheder vigtigt, at hun tilstræber meget hudkontakt med barnet, da de begge har brug for det. Heldigvis er det er også muligt, at danne normale niveauer af oxytocin, selvom fødslen har været kompliceret.

Oxytocin kaldes også for kærlighedshormonet, og vi har brug for det gennem hele livet. Produktionen styrkes blandt andet af hudkontakt og kram over 30 sekunder.

Motion

Motion kan forebygge og lindre depressioner, da det kan fremme produktionen af forskellige lykkestoffer som serotonin, fenylethylamin og endorfiner. En metaanalyse, som omfattede 16 undersøgelser og 1.327 nybagte mødre, har afsløret, at let til moderat aerob motion kan lindre milde til moderate symptomer, som kan optræde ved fødselsdepressioner. Der er altså ingen grund til hård træning, og det kan ofte være mere givtigt, hvis man for eksempel går en lang tur med barnevognen hver dag.

Selvforkælelse og afslapning

Som nybagt mor har man ikke meget tid til sig selv. Men det er vigtigt at finde nogle pusterum, hvor man kan lade op og foretage nogle afstressende aktiviteter som at lytte til musik eller meditere. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og hvile så meget som muligt. Og så måske lade vasketøjet flyde og få andre til at give en hjælpende hånd.

Referencer

Mayo Clinic. Postpartium depression

Marin Strøm et al. Fish and-long-chain n-3 polysaturated fatty acid intakes during pregnancy and risk of postpartum depression: a prospective study based on a large national birth cohort. The American Journal of Clinical Nutrition. 2009
https://academic.oup.com/ajcn/article/90/1/149/4596838

Denise Mann. Omega-3s May Cut Risk of Postpartum Depression. WebMD 2011
https://www.webmd.com/baby/news/20110412/omega-3s-may-cut-risk-of-postpartum-depression#1

Su KP, et al. Omega-3 fatty acids for major depressive disorder during pregnancy: results from a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Clin Psychiatry. 2008
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18370571

Liam Davenport: Vitamin D Levels Predict Depression. Medscape Medical News 2015
https://www.medscape.com/viewarticle/842008

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4581883/

Miyake Y. Dietary folate and vitamin B12, B6 and B2 intake and the risk of postpartum depression in Japan: the Osaka Maternal and Child Health Study. J Affect Disord 2006
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16815556

Azita Goshtasebi et al. Association between Maternal Anaemia and postpartium Depression in Urban Samble of Pregnant women in Iran. J Health Popul Nutr 2013
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3805890/

The chronic autoimmune thyreoditis quantity og life serum trial (CATALYST): Study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-15-115.pdf

Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-14-119.pdf

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicans. Clinical Endocrinologi 2013
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23046013

Hamdan A, Tamim H The relationship between postpartum depression and breastfeeding. Int J Psychiatry Med 2012
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22978082

Connie Mikkelsen. Værn om det sky hormon. Jordemoderforeningen. 2012
http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/vaern-om-det-sky-hormon/

McCurdy AP el at. Effects of Exercice on Mild-to-Moderate Depressive Symptoms in the Postpartium Period: A Meta-analysis. Obstet Gynecol. 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28486363

Jens Urth. Hjernen vokser hos nybagte mødre. Videnskab.dk 2010
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernen-vokser-hos-nybagte-modre

https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/foedselsdepression.htm

Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte. Ny videnskab 2015

  • Oprettet den .