Skip to main content

B-vitaminer til stofskifte, fordøjelse og nervesystem

B-vitaminer til stofskifte, fordøjelse og nervesystem

B-vitaminerne er en gruppe på 8 vitaminer - tiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantotensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin (B8), folinsyre (B9) og cobalamin (B12)

B-vitaminerne aktiverer utallige enzymprocesser i kroppen, som blandt andet er vigtige for omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer, vores fordøjelse (herunder mavesyreproduktion), stress tærskel og nervesystem.

B-vitaminerne er desuden med til at regulere bugspytkirtlens produktion af insulin, som skal lukke energien ind i cellerne.
Da B-vitaminerne er vandopløselige, bliver de hurtigt optaget og udskilt igen. Så derfor skal de tilføres dagligt i passende mængder.

B-vitaminmangel er desværre udbredt på grund af madens dårlige kvalitet, misbrug af sukker og andre stimulanser, stress og medicin.

Mangler du B-vitaminer?

Symptomer på B-vitaminmangel kan være stofskifteforstyrrelser, træthed, blodmangel, fordøjelsesproblemer, forstoppelse, indre uro, nervøsitet, søvnforstyrrelser med videre. Men symptomerne kan også skyldes andre årsager.

  • Mange vegetarer (især veganere) og ældre mangler fx B 12 - ofte kombineret med mangel på B6 og folinsyre (B9).
  • Mangel på B 12 kan dels skyldes for lidt af vitaminet i kosten. Det findes især i animalske produkter som kød, fisk og mejeriprodukter.
  • Manglen kan desuden skyldes forstyrrelser i fordøjelsen og selve optagelsen, der er afhængig af mavens saltsyre og et protein i mavesækkens slimhinde.
  • Hos den praktiserende læge kan du gratis få målt B12 og folinsyre (B9) vitamin, hvis der er mistanke om mangel.

Tilskud

I naturen findes B-vitaminerne samlet som en familie i både kød, fisk, nødder, kerner, grønsager, frugter, ølgær med videre.
Derfor skal tilskud som regel tages samlet - enten i en stærk multivitamin eller som et separat B-vitamin kompleks.
B-12 vitamin gives både som indsprøjtninger og tabletter.