Chrom, insulin og stabilt blodsukker
Det stabile blodsukker er særlig vigtigt ved ønske om vægttab og opretholdelse af idealvægten.
For det første anbefales proteinholdige sunde hovedmåltider.
For det andet er det godt at kende lidt til insulin og chrom, som spiller afgørende roller i omsætningen af kulhydrater.
Hormonet insulin og mineralet chrom arbejder sammen
Insulin, der dannes i bugspytkirtlen, skal lukke nedbrudte kulhydrater i form af blodsukker (glukose) ind i cellerne, nærmest som nøgle til lås.
Samtidig indgår chrom i et stof, der sørger for, at "insulinnøglen" aktiveres, så cellerne får tilført glukose til energiomsætningen.
Ved indtagelse af hvidt brød, pomfritter, kiks, sodavand og andre kulhydrater med et højt GI, falder blodsukkeret kraftigt bagefter, og der kan samtidig udskilles op til 20 % af den chrom, der var i blodet. Derfor er chrommangel udbredt ved meget svingende blodsukker og sukkersyge.
Chrom bidrager til regulering af blodsukker, så vi får en optimal energiudnyttelse
Hvis der mangler chrom i blodet, er bugspytkirtlen nødt til at producere mere insulin. På sigt kan den høje insulinproduktion forringe kvaliteten og medføre insulinresistens, som er meget udbredt. Det er en tilstand, hvor der ikke lukkes nok sukkerstoffer ind i cellerne, fordi aktiveringen af "insulinnøglen" til cellernes "låse" er nedsat. Det forklarer samtidig, hvorfor man ikke bliver rigtig mæt ved insulinresistens, da det kun er en begrænset del af kulhydraterne, der omsættes til energi inde i cellerne. Det kan let blive en ond cirkel med evig sult, træthed og vægtproblemer.
Mangel på chrom og høje insulinniveauer skaber grobund for overvægt, metabolisk syndrom og diabetes
De høje insulinniveauer bidrager til, at overskydende blodsukker deponeres som fedt, typisk omkring maven.
Der er også fare for at udvikle metabolisk syndrom (en kombination af insulinresistens, bugfedme, forhøjet blodtryk og forhøjet fedtindhold i blodet), som også er meget udbredt og et forstadie til diabetes 2.
Naturlige chromkilder:
Svampe, bønner, linser, fuldkorn, ølgær, sort peber, nødder og abrikos.
Mangler forårsages af:
Mangel på chrom i jordbunden. Stort forbrug af sukker, andre raffinerede fødevarer, alkohol, kaffe og andre stimulanser. Mangel på C-vitamin og fibre samt graviditet.
Den anbefalede daglige tilførsel:
ADT, er i Danmark 50 mikrogram, mens den i USA er oppe på 200 mikrogram.
EFSA fremhæver chromgær i en sammenligning af chrom produkter
EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, har konkluderet, at chromgær har en biotilgængelighed, der er op til 10 gange højere end de syntetiske produkter med chrom-chlorid eller chrom-picolinat.