Skip to main content

Danskere er blevet verdensmestre i at spise slik

- som bidrager til overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme

Danskere er blevet verdensmestre i at spise slikDanskerne spiser i gennemsnit 12,3 kilo slik om året, og vi er dermed de største slikmunde i verden. Det viser en undersøgelse fra Euromonitor, der har gransket slikforbruget i 100 lande. Det usunde verdensmesterskab har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som i første omgang påvirker blodsukkeret, energiniveauet og koncentrationen. På sigt kan det føre til afhængighed efter hurtige energifix og bidrage til dårligt immunforsvar, insulinresistens, overvægt, diabetes, fordøjelsesproblemer og andre livsstilssygdomme. Vi må heller ikke glemme alt det sukker, der gemmer sig i meget mad, og et nyt forskningsprojekt skal nu udvikle metoder, der skal hjælpe børnefamilier til en sundere hverdag. I det følgende kan du læse mere om, hvor skadeligt det er at spise for meget sukker, og hvad du selv kan gøre for at stabilisere dit blodsukker med en optimal energifordeling og sporstoffet chrom.

Smagen for det søde starter egentlig, når spædbørn får mælkesukker gennem amning eller flaskemælk. Situation forbindes med tryghed, nærkontakt og produktion af lykkestoffer som oxytocin og endorfiner. Mad og følelser er altså tæt forbundet, og i børnefamilier fortsætter fredagsslik med at være indbegrebet af hygge. Vi er i det hele taget gode til at hygge os med slik, chokolade, kager, sodavand og andre tomme kalorier, når vi er sammen eller alene. Vi kan også lide at hygge os med alkohol, der ligeledes er en form for sukker, men det er en anden historie.

Verdensrekorden: Så meget slik, chokolade og sodavand indtager vi

Danskerne spiser årligt 6,6 kilo rent slik, og når chokoladen kommer oveni, bliver det til 12,3 kilo om året. Amerikanerne spiser omkring det halve, og Italienerne spiser omkring 1,8 kilo. Man skal samtidig husker, at der er tale om gennemsnit, og at slikvanerne hos danske børn og unge er steget med op til 25 procent fra 2005 til 2013.
Danskerne drikker også mere sodavand, og siden 2012 er salget steget med 24 procent, hvilket betyder, at vi i snit drikker 87 liter om året. Dertil skal lægges indtaget af saftevand, som ofte indeholder lige så meget sukker.
Det bør samtidig understreges, at der er tale om gennemsnitlige indtag, og at der er mange, som spiser meget mere end de pågældende mængder.
Det er en katastrofal udvikling, da vi samtidig ser flere overvægtige og flere med diabetes. Da sukkermisbruget resulterer i voldsomme udsving i blodsukkeret, kan det også føre til hyperaktivitet og efterfølgende træthed og koncentrationsbesvær, som går ud over indlæringen i skolen. Der er desuden fare for nedsat modstandskraft, fordøjelsesproblemer, huller i tænderne og knogleskørhed tidligere i livet.

  • 6 ud af 10 børn og unge og 1 ud af 4 voksne indtager alt for meget sukker
  • Børn og unge indtager op til 5 gange så mange tomme kalorier, som der er plads til i en sund kost
  • Forbruget er meget ujævnt fordelt
  • Da sukker er tomme kalorier, kan det blandt andet dræne kroppen for C-vitamin og zink, som indgår i energiomsætningen, og som har mange andre funktioner i kroppen.

Ny bevidsthed om hygge, slik og sodavand

Undersøgelsen fra Euromonitor er nu basis for et nyt forskningsprojekt, hvor formålet er at udvikle nye metoder, som skal hjælpe børnefamilier til en sundere hverdag. Det er DTU og sundhedstandplejen i Hvidovre Kommune, der står bag projektet ” Er du for sød”, som er målrettet familier med børn i 0-3 klasse.
I første omgang er projektets mål at reducere 100 Hvidovre-familiers indtag af sukker med mindst 25 procent. Det handler også om at kunne hygge sig på andre måder, uden at der altid skal indgå slik, kage eller sodavand.

  • Sukker fra slik og sodavand er kun overfladen af isbjerget
  • Danskere spiser i gennemsnit 12,3 kilo slik og chokolade om året.
  • Men det samlede indtag af sukker ligger i gennemsnit på 30 kilo
  • Andre kilder til sukker er fx cornflakes, guldkorn, frugtyoghurt, marmelade, Nutella, saftevand, energidrikke, kakaomælk, ketchup, som
  • smagsforstærker i meget brød og junkfood og i lightprodukter som majonæse, hvor fedt er erstattet af sukker
  • 80 % af danskernes daglige sukkerindtag komme faktisk fra de små mellemmåltider

Hvad sker der egentlig, når sukker går i blodet som en tsunami?

Når vi har indtaget forskellige kulhydrater som brød, kartofler, pasta, juice, chips eller sukker, nedbrydes de til glukose, der optages i blodet som blodsukker.
Bugspytkirtlen producerer så hormonet insulin, der lukker blodsukkeret ind i cellerne, så de får noget energi. Da det er begrænset, hvor meget glukose, der kan cirkulere i blodet, og hvor meget vi kan lægge på lager, er det vigtigt at omsætte brændstoffet på en måde, der sikrer et stabilt blodsukker i flere timer.
Men når vi indtager en pose slik, en sodavand eller andre hurtige kulhydrater, pisker glukosen ind i blodbanen som en tsunami, og bugspytkirtlen producerer store mængder insulin. Vi får hurtig energi, men blodsukkeret falder hurtigt igen, og når det er lavt, mister vi let karakterstyrken og fristes igen af de hurtige energifix.
Med tiden kan for meget sukker og andre hurtige kulhydrater øge risikoen for insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker bliver nedsat. Som følge heraf producerer bugspytkirtlen endnu mere insulin i en dårlig kvalitet, og det forhøjede insulinniveau er sundhedsfarligt, da det blandt andet kan medføre:

  • Mangelfuld forbrænding af blodsukker (glukose)
  • Træthed, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og mange andre symptomer, når cellerne mangler energi
  • Unormal trang til hurtige kulhydrater og andre stimulanser
  • Vægtforøgelse og/eller mere mavefedt
  • Non-alkoholisk fedtlever (som altså skyldes for mange kulhydrater)
  • Leveren danner for mange triglycerider og LDL kolesterol
  • Insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadie til type 2-diabetes
  • Type 2-diabetes
  • Tendens til inflammationer, som er den røde tråd i de fleste livsstilssygdomme

Chrom bidrager til regulering af blodsukker

Når vi har spist eller drukket, skal blodsukkeret som nævnt lukkes ind i cellerne, og insulinet virker som en nøgle. Det viser sig desuden, at insulinet fungerer meget bedre, når der er vedhæftet en særlig chromforbindelse. For så kan insulinet lukke mere blodsukker ind i cellerne. Det kan godt sammenlignes med at køre længere på literen.
Chrom danner altså grundlaget for en optimal glukoseoptagelse, et stabilt blodsukker, en længere mæthedsfølelse, og at trangen til overflødige kalorier forsvinder.

Chroms effekt på insulin, blodsukker og kredsløb

  • Forstærker effekten af insulin
  • Fremmer optagelsen af glukose i nerveceller, muskler og andre væv
  • Fremmer optagelsen af glukose i hjernens ”mæthedscenter” og dæmper derved sultsymptomer
  • Reducerer blodets fedtværdier

Chromkilder og hvorfor sukker kan medføre chrommangel

Chrom findes i forskellige fødeemner som mandler, bønner, nødder, fisk, kød og æg samt ølgær. Men den moderne raffinerede kost bidrager kun med små mængder.
Når vi indtager for meget sukker, og blodsukkeret falder for hurtigt, udskilles omkring 20 % af blodets chrom med urinen. Derfor drænes kroppen for chrom, og det kan let blive en ond cirkel, fordi insulinet så fungerer dårligere.

Tilskud med chromgær har den bedste effekt på blodsukkeret

EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, har konkluderet, at chromtilskud i form af chromgær har en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på picolinat og chlorid.

Hvis du tager chromtilskud, så læs varedeklarationen

For chromgær optages op til 10 gange bedre end chrompikolinat og chromklorid

Opsummering af råd til regulering af blodsukker

De energigivende stoffer i maden kommer fra kulhydrater, fedtstoffer og protein. Som beskrevet har kulhydraterne den direkte indflydelse på blodsukkeret, og under normale omstændigheder forbrænder hjernen og nervecellerne kun kulhydrater i form af glukose. Men hjertet, muskler og andre celler forbrænder også fedt og protein. Ja fedt er faktisk hjertets hovedenergikilde, når vi er i hvile og har indtaget fedt gennem kosten.
Derfor har mange med et ustabilt blodsukker glæde af en anden energifordeling med færre kulhydrater samt mere protein og fedt i en god kvalitet. På den måde bør et hovedmåltid mætte i mindst 4-5 timer, så man ikke går sukkerkold og fristes af tomme kalorier. Det er i øvrigt en myte, at vi skal inddrage mellemmåltider for at være sunde, men det e selvfølgelig ok. Det følgende er derfor en lille opsummering.

  • Husk at læse varedeklarationer, og at der er mange betegnelser for sukker
  • Køb ind, når du er mæt, og undgå slik-, kage- og sodavandsdepoter i hjemmet
  • Sørg for tre sunde hovedmåltider
  • Få passende mængde protein til alle hovedmåltider
  • Vær ikke fedtforskrækket, men foretræk sunde, uspolerede fedtstoffer
  • Vælg grove fiberholdige kulhydrater som rugbrød, havregryn og fuldkornspasta
  • Spis masser af grønt med hovedvægt på de kompakte grøntsager
  • Drik vand og undgå eller begræns flydende kalorier
  • Begræns koffeinholdige drikke
  • Tag tilskud med chromgær
  • Sørg for en god nattesøvn
  • Husk motion og mange mindre fysiske aktiviteter i løbet af dagen
  • Vælg alternativer til slik, kage og andre sukkerbomber, når der skal hygges
  • Vær ikke fanatisk
  • Få inspiration på: Er du for sød. Tips & tricks - hjælp andre familier

Referencer:

Aleksandar Josevski. Danskerne er verdensmestre i slik. TV2 nyheder 18. september 2019

EFSA: Scientific Opinion on ChromoPrecise cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source. EFSA Journal 2012

Huang H et al Chromium supplementation for adjuvant treatment of type 2 diabetes mellitus: Results from a pooled analysis. Molecular Nutrition Food Research 2017 and 2018

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-01-80-procent-af-danskernes-sukkerindtag-kommer-fra-mellemmaaltider

https://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-07-02-så-meget-sukker-spiser-danskerne
https://www.bt.dk/motion/din-mad-er-proppet-med-skjult-sukker-laer-at-gennemskue-varedeklarationerne

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny videnskab 2013

  • Oprettet den .