Skip to main content

Børn, som spiser hovedmåltider plus mere frugt og grønt har et bedre mentalt helbred

Børn, som spiser hovedmåltider plus mere frugt og grønt har et bedre mentalt helbredHovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

Det nye britiske studie blev ledet af professor Ailsa Welch fra UEA´s Norwich Medical School, og det er det første, hvor man har undersøgt forholdet mellem indtaget af frugt og grønt samt valget af morgenmad og frokost med skolebørns mentale helse. Forskerne ved i forvejen, at mange unge skolebørn mistrives. Det påpeges ofte, at presset fra sociale medier og skolekulturen kan være årsager hertil. Det påpeges også, at dårlig trivsel i de første skoleår kan have langsigtede konsekvenser med hensyn til karriere og livskvalitet.
Men selvom der er en del forskning, der sammenkæder kost og livskvalitet hos voksne, har der ikke været ret meget forskning, hvad angår børn. Derfor ville professor Ailsa Welch undersøge dette nærmere.

Sunde kostvaner hænger sammen med en bedre mental helse

Professor Ailsa Welch og hendes forskerteam så nærmere på data fra 9.000 skolebørn fra 50 skoler i Norfolk. Disse data kom fra et tidligere større studie (Norfolk children and Young People´s Health and wellbeing Survey).
Børnene skulle selv rapportere, hvad de spiste. De skulle også udfylde et skema, som omhandlede livskvaliteter som glæde, afslapning og gode relationer.
Forskerne fandt, at kun omkring 25 procent af de større børn og 28 procent af de mindre børn spiste de anbefalede mængder frugt og grønt om dagen, som i Storbritannien er fem stykker.
20 procent af de større skolebørn og 10 procent af de mindre skolebørn spiste slet ikke morgenmad. Og mere end 10 procent af de større skolebørn spiste ikke frokost.
Mens forskerne så nærmere på forholdet mellem kostfaktorer og mentalt velvære, tog de også forbehold for andre faktorer, som kan påvirke humøret, såsom dårlige oplevelser i barndommen og situationen i hjemmet.
Alt i alt fandt forskerne, at sunde kostvaner hang signifikant sammen med et bedre mentalt helbred. Børn, der spiste sundt, var også bedre til at argumentere og mindre voldelige på hjemmefronten. Sammenhængen var særlig stor blandt de større skolebørn.

Dårlige kostvaner går ud over humør, faglig formåen og fysisk udvikling

Forskerne fandt også en signifikant sammenhæng mellem typen af morgenmad og frokost og skolebørnenes mentale helse.
Børn, der spiste den traditionelle engelske morgenmad med hovedingredienser som æg, god bacon og bønner(baked beans), havde en bedre mental helse i forhold til de børn, der kun fik en snack. De større skolebørn, som kun fik energidrik til morgenmad, havde den laveste mentale score, og den var endnu lavere end hos de børn, der slet ikke spise morgenmad. Det skyldes sandsynligvis, at energidrikke har en voldsom påvirkning af blodsukkeret, og at man får det meget skidt, når det styrtdykker.
Ifølge forskerne kan børn, der ikke spiser sund morgenmad eller frokost, også få vanskeligere ved at følge med i undervisningen, så det går ud over deres faglige kundskaber. De usunde kostvaner påvirker også børnenes sociale kompetencer, deres fysiske helbred og udvikling.

Forskerne efterlyser en bedre sundhedspolitik

Det bekymrer forskerne, at så mange skolebørn har så dårlige kostvaner. Forskerne efterlyser derfor nye strategier og en bedre skolepolitik, som sikrer, at børnene får en sund og nærende kost, da det er en forudsætning for, at de trives og kan følge med i skolen.
Det nye studie er publiceret i BMJ Nutrition Prevention & Health.
Da vi ser den sammen tendens i Danmark med, at mange skolebørn ikke får morgenmad eller frokost og ikke spiser nok frugt og grønt, har vi ligeledes et behov for en bedre sundhedspolitik, så de sunde kostvaner også føres ud i livet.

Anbefalinger og fakta omkring danske børns spisevaner og trivsel

  • Børn i alderen 4-10 år anbefales at spise 300-500 gram frugt og grønt pr dag med mest fokus på grønsager.
  • Ældre børn anbefales at spise 600 gram frugt og grønt pr dag.
  • Mindre end en tredjedel af de 4-18-årige efterlever de officielle kostråd for fuldkorn, frugt og grønt.
  • Kun fem procent af større skolebørn efterlever kostrådet om fisk
  • Tendensen til at springe morgenmad og frokost over stiger blandt de 11-14-årige.
  • Børn indtager i gennemsnit op til seks gange flere søde sager og sukkersøde drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost
  • Antallet af overvægtige udgør omkring 10-25 procent af alle mellem 4-18 år.
  • Overvægt øger risikoen for fedtlever, diabetes og andre livsstilssygdomme
  • Mange børn mistrives og har svært ved at følge med i skolen
  • Antallet af børn i specialklasser er stigende
  • Der er en klar sammenhæng mellem børns kost, vægt og trivsel

Referencer:

Richard Hayhoe et al. Cross-sectional associations of schoolchildren´s fruit and vegetable consumption, and meal choices, with their mental well-being: a cross-sectional study. BMJ Nutrition Prevention & Health. 2021

University of East Anglia. Children who eat more fruit and veggies have better mental health. ScienceDaily. 2021

Stor rapport afslører: Alt for mange unge spiser usundt og er overvægtige (videnskab.dk)

Stigende antal elever i specialklasser: Folkeskolens inklusion er presset  DenOffentlige.dk

  • Oprettet den .