Skip to main content

D-vitamin forebygger influenza og luftvejsinfektioner

D-vitamin forebygger influenza og luftvejsinfektionerDet er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel på D-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.

D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?

Kosten indeholder kun minimale mængder D-vitamin, og meget tyder på, at almindelige multivitaminer ikke dækker det reelle behov for D-vitamin, hvis immunforsvaret skal fungere optimalt. Indendørs livsførelse, aldringsprocesser, mørk hud, factorcremer, overvægt, diabetes 2, nyresygdomme, for meget calcium og kolesterolsænkende medicin øger desuden risikoen for D-vitaminmangel hele året. I første omgang kan manglen slet ikke mærkes, men den går ud over immunforsvarets forskellige tropper. Og det gør os meget sårbare over for virusinfektioner og tilstødende komplikationer som bronkitis og betændelse i bihuler, ører og lunger

Det uspecifikke forsvar, som kan sammenlignes med stormtropper, består af forskellige proteiner og størstedelen af de hvide blodlegemer. Det bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
Det specifikke forsvar, som består af T- og B-celler plus antistoffer, kan sammenlignes med specialtropper. Det kommer til undsætning, når det uspecifikke forsvar ikke magter opgaven, og der udvikles efterfølgende en form for immunitet.

D-vitamin er afgørende for aktivering af hele immunforsvaret

D-vitaminet aktiverer både det uspecifikke og det specifikke forsvar. I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, makrofager, som er afhængige af D-vitamin, når de skal angribe smittekim. D-vitamin booster desuden nogle antibiotiske peptider i lungerne.
Danske forskere har desuden opdaget, hvordan de forskellige T-celler er helt afhængige af D-vitamin. Ifølge Carsten Geisler fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er D-vitamin med til at aktivere det første stadie af T-cellernes angreb, som er altafgørende.
Når T-cellerne udsættes for virus og bakterier, iværksætter de en øjeblikkelig kemisk reaktion, og de udsender signaler eller ”antenner”, nærmere betegnet vitamin D-receptorer (VDR) med hvilke T-cellerne søger efter D-vitamin i blodet. Det betyder med andre ord, at T-cellerne må have tilført ekstra D-vitamin, så de kan dele sig og lave en hel hær af T-celler, som kan angribe fjenden målrettet og effektivt.

Når udvalgte T-celler skal angribe en virus eller kræftcelle udvikler de sig så til forskellige typer:

T-hjælpercellerne fungerer som officerer, der udsender signalstoffer og kommandoer om, hvad der skal angribes. De beder også B-cellerne om hjælp til at producere antistoffer.

T-dræbercellerne adlyder kommandoen, og de tilintetgør virusinficerede celler og kræftceller med cellegifte.

T-regulatorcellerne bidrager til at indstille T-dræbercellernes reaktioner, når fjenden er slagtet, så der ikke opstår vævsskader.

T-hukommelsescellerne har til opgave at huske diverse mikroorganismer på deres særlige kendetegn (antigener) og iværksætte en form for immunitet.

D-vitaminet skal helt ind i T-dræbercellerne

Forskerne fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet gjorde den epokegørende opdagelse ved at analysere isolerede T-celler fra menneskeblod i laboratorier. Her opdagede forskerne, at T-celler, som aldrig havde været i aktion, krævede D-vitamin for at komme i gang. Når D-vitaminet så er bundet til en T-dræbercelles receptor, transporteres vitaminet helt ind i cellekernen, som får besked om at producere proteinet PLC-gl (5,6). Og det er dette protein, som er nødvendigt for, at T-dræbercellen kan komme i gang med at dele sig til en hel hær, der dræber indtrængende mikroorganismer og kræftceller.
Men hvis T-cellerne ikke kan optage nok D-vitamin fra blodet, kan de hverken samarbejde, angribe eller udvikle immunitet.
De danske forskeres epokegørende opdagelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, og opdagelsen sætter nyt fokus på danskernes generelle mangel på D-vitamin, som der bør gøres noget ved.

OBS

Du mærker næppe, når lageret af D-vitamin er i bund, men det gør immunforsvaret.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for tb og mange andre infektioner

Før opdagelsen af antibiotika behandlede man tuberkulosepatienter med D-vitamin ved at lægge dem ud i solen eller ved at give dem levertran - uden at kende til de nærmere virkningsmekanismer på immunforsvaret.
Siden har en lang række studier afsløret, hvordan lave niveauer af D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for infektioner. Ifølge et studie fra 1988-1994 med 19.000 deltagere er folk med lave niveauer af D-vitamin i blodet mere tilbøjelige til at få luftvejsinfektioner, selv når der er taget højde for årstid, alder, gener, BMI og race.
Et andet studie af 800 finske soldater afslørede, at de, som havde lave niveauer af D-vitamin i blodet, havde flere fraværsdage grundet luftvejsinfektioner i forhold til de soldater, som havde højere niveauer.

Tilskud med D-vitamin kan reducere influenza med 42-50 %

Tilskud med D-vitamin i forebyggelsen af influenza og andre infektioner har dog været forbundet med en del modstridende resultater og uklarhed på grund for forskellige metoder.
Men en metaanalyse, som blev foretaget på Queen Mary University i London, har nu afsløret hvorfor. Det viser sig nemlig, at det især er de grupper, som i forvejen har lave niveauer af D-vitamin i blodet, som har gavn af større tilskud med D-vitamin.
Ifølge professor Adrian Martineau, som var leder af metaanalysen, er effekten størst, når tilskud gives dagligt. Tilskud med D-vitamin kan således halvere risikoen for akutte luftvejsinfektioner hos folk, der i forvejen har lave niveauer af D-vitamin i blodet.
Metaanalysen er publiceret i The BJM, som er et af de største medicinske tidsskrifter, og den afslører nærmere, hvor effektivt tilskud med D-vitamin er. Det gælder også i forhold til vacciner, der kun er rettet mod en influenzatype, og hvor D-vitaminet styrker immunforsvaret mod alle mikrober.
Et dobbeltblindet placebostudie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition 2010 har desuden afsløret, at tilskud med D-vitamin til skolebørn har reduceret tilfælde af influenza med 42 %.

Kroppens D-vitaminstatus kan måles i en blodprøve

Man måler D-vitaminniveauerne i blodet som 25-hydroxyvitamin. De officielle grænseværdier er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

D-vitamin beskytter også mod inflammatoriske tilstande som bronkitis, astma og ledsmerter

D-vitaminet beskytter mod bronkitis og astma via to mekanismer: Ved at styrke immunforsvaret og ved at modvirke uhensigtsmæssige inflammationer.
Vi skal selvfølgelig kunne bekæmpe en infektion, men immunforsvaret må ikke gå for voldsomt til værks, så der opstår kroniske tilstande og vævsskader. Derfor har D-vitaminet også stor betydning i forebyggelsen af bronkitis, astma, ledsmerter og mange andre tilstande, som er præget af inflammationer.
Ifølge en undersøgelse, som er publiceret i Nutrients 2015, er D-vitaminet direkte og indirekte involveret i reguleringen af T-celler og deres dannelse af forskellige signalstoffer som interferoner og interleukiner.

Hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Referenceindtag, RI, for voksne og børn er henholdsvis 5 mikrogram og 10 mikrogram.
Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud til børn fra 0-2 år, gravide, børn og voksne med mørk hud, personer der ikke kommer udendørs eller som er tildækket samt plejehjemsbeboere og personer over 70 år. Nyere forskning afslører, at overvægtige og diabetikere også har et øget behov.
Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne til voksne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig. Det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag, men i vinterhalvåret er der brug for tilskud, da en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder.

Oversigt over immunforsvaret

Forsvar Det uspecifikke Det specifikke
Fungerer som Stormtropper, meddelere og skraldemænd.
Medfødt
Specialtropper, der udvikler immunitet.
Udvikles efter fødslen.
Mekanisk og biologisk Hud og slimhinder.
Mikroflora
 

Særlige stoffer i ”akut” fase

Interferoner
Komplementsystem
 
Direkte celledrab

Dendritceller
NK celler
Fagocytter/ædeceller:
Granulocytter
Monocytter
Makrofager

T-celler. Især ansvarlig for virus, svampe og abnorme celler.
B-celler og antistoffer. Især ansvarlig for bakterier og toksiner.

 

OBS

Rød solhat, hvidløg og andre urter kan også styrke immunforsvaret, men de kan aldrig erstatte mangel på D-vitamin, som vi primært danner fra solen, når den står højt nok.

Referencer

Martineau Adrian et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. The BMJ 2017

University of Copenhagen. Vitamin D crucial to activating immune Defences. 2010
http://news.ku.dk/all_news/2010/2010.3/d_vitamin/

Margherita T. Cantona et al. Vitamin D and 1,25 (OH)2D Regulation of T-cells. Nutrients 2015
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4425186/

Urashima M, et al. Randomized trial of Vitamin D supplemtation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr 2010

University of Colorado Anschultz Medical Campus. Vitamin D reduces respiratory infections. ScienceDaily November 2016
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/11/161116103005.htm

Cynthia Aranow. Vitamin D and the Immune system. J Investig Med. 2011
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3166406/

http://videnskab.dk/krop-sundhed/d-vitamin-er-immunforsvarets-batteri

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland. 2012

  • Oprettet den .