Har du gigt og smerter i dine led?
- så søg naturlige løsninger i stedet for livsfarlig medicin
Gigtsygdomme og ledsmerter er uhyre udbredt. Hver 8. dansker tager gigtmedicin, der øger risikoen for mange bivirkninger og tidlig død. Gigt og ledsmerter skyldes hovedsagelig inflammationer, hvor forskningen afslører, at de ofte kan reguleres med enkle kostændringer og tilskud, som retter op på årsagerne, så smerterne forsvinder af sig selv.
Gigtmedicin koster langt flere liv end sukkersyge og trafikken
Omkring 730.000 danskere tager smertestillende gigtmedicin, der øger risikoen for sarte tarmslimhinder, dårlig fordøjelse, blødende mavesår, hjertesygdom og blodprop. I ifølge professor Peter Gøtzches beregninger koster gigtmedicinen hvert år omkring 3.500 danskere livet. Til sammenligning dør der årligt omkring 170 i trafikken og 1.300 af sukkersyge, så gigtmedicin er en langt større trussel, som mange slet ikke er klar over.
Immunforsvaret iværksætter livsvigtige betændelsesreaktioner i forsvaret mod infektioner, forgiftninger og ved cellebeskadigelse. Men immunforsvaret må endelig ikke overreagere eller "skyde ved siden af", da det øger risikoen for forskellige gigtsygdomme samt kroniske, smertefulde inflammationer.
Det er de livsvigtige omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som overordnet regulerer kroppens betændelses- og inflammationsprocesser. Hvis fedtsyrerne ikke er i balance, eller vi mangler essentielle næringsstoffer som D-vitamin, selen og glukosamin øges risikoen for inflammationer og gigtsygdomme.
Omega-3 og omega-6 omdannes til stoffer, der påvirker inflammationer
Vi får fortrinsvis omega-3 fra fed fisk og omega-6 fra vegetabilske olier. Når vi har indtaget fedtsyrerne, omdannes de ved hjælp af enzymer til forskellige hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, der påvirker adskillige biokemiske processer i kroppen. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er balance mellem de prostaglandiner, der sætter processer i gang, og de prostaglandiner, der bremser selvsamme processer.
Hvis der kommer slagside med for meget omega-6 og/eller for lidt omega-3, kan der let komme problemer med kroniske inflammationer og mange andre lidelser, som desværre er forbundet med den moderne kost og levevis.
Forenklet oversigt over prostaglandiner, fedtsyrer og inflammationer
Prostaglandin |
Prostaglandin E1 | Prostaglandin E2 | Prostaglandin E3 |
Dannes fra | Omega-6 | Omega-6 | Omega-3 |
Olier fra de fleste vegetabilske kilder som nødder, kerner og frø |
Margarine og planteolier fra tidsel, solsikke, majs med videre. Junkfood og færdigretter |
Især olier fra fede fisk og skaldyr på formen EPA | |
Desuden fedt fra kød og mejeriprodukter på formen AA | Desuden olier fra hørfrø på formen ALA, men mange kan ikke udnytte denne form |
||
Funktion | Hæmmer inflammationer | Fremmer inflammationer | Hæmmer inflammationer |
De fleste har nemmest ved at udnytte omega-3 fra fiskeolier
Siden stenalderen har den altdominerende kilde til omega-3 været fed fisk på formen EPA, som er let at omdanne til inflammationshæmmende prostaglandin E3.
Hvad fremmer inflammationer i den moderne kost?
Både opdrættede fisk, slagtedyr, høns og malkekvæg får i dag foder, der er rigere på omega-6 af hensyn til økonomi og vækst. Derfor indeholder både fisk, kød, æg og mejeriprodukter mindre omega-3 end før i tiden. Dyrenes foder, mindre fisk, færdigretter og margarine er årsager til, at mange får for meget omega-6 og for lidt omega-3. Moderne vestlig kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 10:1 og nogle steder op til 30:1. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.
Omdannelse af fedtsyrerne til diverse prostaglandiner foregår ved hjælp af enzymprocesser, som kræver forskellige vitaminer og mineraler. I denne forbindelse er der særlig mange, der mangler D-vitamin, selen, zink og magnesium på grund af for lidt sol, udpint jord, ensidig kost og stress.
Fiskeolier i længere tid
Fiskeolier indeholder omega-3 formen EPA, der hæmmer inflammationer. Ved gigt og inflammationer anbefales sædvanligvis 4-6 gram fiskeolie daglig eller tilsvarende mængde gennem tilskud af en god kvalitet. Den optimale effekt kommer efter en måneds tid og aftager tilsvarende, hvis man trapper ud.
Nobelpris, kost og inflammationer
I 1982 fik biokemikerne Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelson og John R. Vane Nobelprisen i medicin for deres forskning i de mange forskellige prostaglandiner og deres indflydelse på vores helbred. Når kosten spiller så stor en rolle, burde den inddrages meget mere i officielle behandlinger af gigt og mange andre sygdomme, som er præget af inflammationer.
Selen hæmmer inflammationer, og kan vi lære af landbruget?
Interelukin-6 er nogle stoffer i kroppen, der også virker inflammationsfremmende, og man har observeret større mængder ved selenmangel.
Samtidig viser det sig, at nogle særlige selenholdige forbindelser kaldet GSHpx hæmmer interleukin-6 og dermed inflammationer. Dette fremgår af et forsøg fra Århus Universitet, hvor selentilskud stimulerede GSHpx aktiviteten hos gigtpatienter. Flere undersøgelser har afsløret, at selentilskud modvirker ledsmerter og inflammationer gennem flere forskellige mekanismer. Da den danske jord er udpint og fattig på selen, rammer det hele fødekæden. Derfor har de danske landmænd i årtier givet deres grise selen, netop for at forebygge ledbetændelse og andre alvorlige mangelsygdomme.
Selengær indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, som også findes i selenrig kost, og derfor giver selengær en særlig god udnyttelse.
Solskinsvitaminet og hvorfor mange får ledsmerter om vinteren
D-vitamin modvirker inflammationer ved at dæmpe nogle hvide blodlegemer kaldet Th1. Den vigtigste kilde til D-vitamin er sommersolen. Men når depoterne opbruges i løbet af vinterhalvåret, øges risikoen for inflammationer, ledsmerter og andre gener. Mange gigtpatienter flytter derfor sydpå, fordi sollyset er stærkere, men det er også muligt at blive hjemme og tage tilskud med stærke D-vitaminer (på formen D3), hvor dem i kapselform er lettest at optage.
Glukosamin ved slidgigt
Ved slidgigt kan det anbefales at tage tilskud med Glukosamin på formen glukosaminsulfat, som forskningen overvejende er baseret på. Glukosaminsulfat virker på lettere til moderat slidgigt, hvor der stadig er noget brusk tilbage at "bygge videre på".
Glukosamin er et essentielt sukkerstof, som også findes i rejeskaller og brusk.
Prioritering af naturlige tilskud mod gigt og ledsmerter.
Ingefær, gurkemeje, djævleklorod og hyben kan også hæmme inflammationer, men der skal som regel større mængder til. I prioritering af tilskud bør vi først og fremmest tilstræbe af få nok af de essentielle og livsvigtige næringsstoffer.
Søg mere info...
- Oprettet den .