Effektiv behandling af slidgigt med glucosamin

Slidgigt gør livet surt for mange mennesker, men med glucosamin kan man effektivt sætte en stopper for såvel symptomerne (smerte og ømhed) som selve nedbrydningen af ledbrusk. Jo bedre led fungerer, desto lettere er det at holde sig igang, så man kan nyde alle de aktiviteter, der er med til at holde en ungdommelig og i god form.

I de senere år har der har været en tendens til at skabe unødig frygt for fedt. Det har haft den kedelige konsekvens, at mange kvinder ikke får nok livsvigtige fedtsyrer i deres kost. Det gælder især de vigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Eftersom vi ikke kan danne dem selv i kroppen, er vi afhængige af at få tilført dem udefra. Af samme grund er de ligeså vigtige som vitaminer og mineraler.

Selen er et mineral og i familie med svovl. Planterne optager selen fra jorden som selenat, ligesom de optager svovl som sulfat. Kroppen indeholder 13-20 mg selen, hvoraf 50% findes i leveren. Der er selen i alle celler, men de særligt høje koncentrationer findes i kønskirtler og sæd.

Selen er et såkaldt sporstof, hvilket betyder at det findes i mikroskopiske mængder (spor) i føden. Selen er blandt andet en bestanddel af enzymet, glutathion, som findes i alle legemets celler. Det var det første selenenzym, man opdagede.

Chrom er et grundstof og et metal. Det er samtidig et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker i form af såkaldt tri-valent krom. Der findes også di-valentoghexa-valent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Alle godkendte chromtilskud består af tri-valent chrom. De forskellige former for chrom kan danne et forskelligt antal kemiske forbindelser til andre stoffer.

Chrom medvirker ved kroppens optagelse af makronæringsstoffer, hvilket vil sige kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Det er dog bedre kendt, at chrom
indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom er insulinet ineffektivt. Chroms påvirkning af makronæringsstoffer og blodsukker er anerkendt af EFSA.

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

E-vitamin hedder tocopherol eller tocotrienol, og der er mere end én slags: Der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol, hvilket giver otte forskellige slags E-vitamin. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Lige siden stoffet coenzym Q10 blev opdaget i 1957, har forskere været optaget af dette fascinerende næringsstof, fordi det tilsyneladende spiller en så vigtig rolle for menneskets helbred. Et andet ord for coenzym Q10 er ”ubiqinon”, hvilket hænger sammen med stoffets værdi for hele kroppen. ”Ubi” betyder kort og godt ”allevegne”. I 2006 forsøgte man at markedsføre en ny form for CoQ10, som hed ”ubiqinol”. Dygtige marketing-folk forsøgte at lancere dette som en ny og forbedret CoQ10-kilde, som kroppen angiveligt kunne optage lettere, og som skulle virke bedre end ubiqinon. Både forbrugere og forskere blev forvirret over dette og begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den traditionalle form for CoQ10 – nemlig ubiqinon – selvom denne form af stoffet havde været solgt og anvendt i forskning igennem alle år.