To ud af tre danskere lider af kroniske sygdomme

– som ofte kan afhjælpes med enkle kostændringer og relevante tilskud

To ud af tre danskere lider af kroniske sygdommeAntallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.

Det hidtil største studie af kroniske sygdomme viser, at 65,5 procent af danskere over 16 år har én eller flere kroniske sygdomme. Det alarmerende tal er næsten det dobbelte i forhold til de hidtidige estimater fra Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.
Det er første gang i verdenshistorien, at et studie kortlægger et helt lands kroniske sygdomme, og undersøgelsen bygger på registerdata fra hospitaler og praktiserende læger.
Ifølge studiets hovedforfatter Michael Falk Hvidbjerg, som er Ph.d. og forsker ved Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Univesitet, er der et behov fra både politikere og sundhedsprofessionelle til at få tal og overblik over de kroniske sygdomme, så man på den måde kan få et bedre grundlag for prioritering.
Man bør også satse meget mere på at behandle årsagerne til de kroniske sygdomme gennem en mere målrettet sundhedspolitik, da de fleste kroniske sygdomme hører til kategorien livsstilssygdomme.
I det følgende kommer vi derfor nærmere ind på følgende sygdomme, og hvad man selv kan gøre.

Astma og bronkitis
Type 2 diabetes, metabolisk syndrom og forhøjet kolesterol
Forhøjet blodtryk
Depression
Slidgigt
Andre gigtsygdomme
Knogleskørhed

Astma og bronkitis

D-vitamin har stor betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer.
Mangel på D-vitamin er udbredt, da den primære kilde er sommersolen, og kosten kun bidrager med beskedne mængder. Indendørs livsførelse, faktorcremer, vinterhalvår, mørk hud og overvægt bidrager til, at mange mangler D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året.
Tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL).
Mangel på D-vitamin kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje. Dette gælder også forebyggelsen af forkølelse og influenza, som ofte udløser astma og bronkitis.
Fiskeolier til gravide, kan forebygge astma hos deres børn. Det viser et studie fra Københavns Universitet. Man kan også overveje tilskud som voksen, da omega-3 fedtsyrerne, sammen med D-vitamin, bidrager til at hæmme de inflammationer, som er involveret i astma og bronkitis.

De officielle anbefalinger af D-vitamin, RI, er 5 mikrogram til voksne med hvid hudfarve. Ældre og mange med kroniske sygdomme har dog brug for mere, og man kan med fordel tage stærke tilskud i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i kapselform, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Type 2 diabetes, metabolisk syndrom og forhøjet kolesterol

Type 2 diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi. Forstadiet, som hedder metabolisk syndrom, er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde, hvor det især er fedtet mellem indvoldene, som er farligt.
Undersøgelser viser, at tilskud med chromgær forbedrer effekten af insulin og derved cellernes evne til at optage glukose.
Det antages, at D-vitamin er nødvendigt for, at forstadiet pro-insulin omdannes til insulin. Overvægtige og diabetikere har samtidig et øget behov, og der er brug for magnesium til aktivering og regulering af D-vitaminet.
Flere undersøgelser viser, at indtagelse af for meget fruktose, som findes i sukker, frugt, saft, vin og sødestoffer som majssirup og HFCS, kan belaste leveren, så den bliver som en fedtfabrik med et forstyrret fedtstofskifte. Således kan store mængder fruktose øge risikoen for nonalkoholisk fedtlever, forhøjet kolesterol, metabolisk syndrom og diabetes 2.
Bemærk i denne forbindelse, at det ikke er kolesterol fra kosten, men for mange sukkerstoffer, der medfører forhøjet kolesterol i blodet, fordi leveren er belastet og stofskiftet er forstyrret.
Mange med metabolisk syndrom, forhøjet kolesterol og diabetes 2 har derfor brug for en sundere kostomlægning, som inkluderer en anden energifordeling med flere proteiner og flere sunde fedtstoffer og færre kulhydrater.
I dag behandles diabetes med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer.
Det viser sig, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet. Derfor anbefales tilskud med 100 mg Q10 til statinbrugere for at reducere bivirkningerne.

Da vi har svært ved at optage Q10 anbefales tilskud, hvor der er dokumentation på kvaliteten.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død.
Kalium regulerer og sænker blodtrykket gennem mange mekanismer, som inkluderer enzymprocesser og nervesystemets impulser til muskler og hjertet. Man skal samtidig sørge for, at kalium er i balance med natrium (salt), som ikke må overdrives.
Man har netop fundet, at mangel på zink, som er udbredt, bidrager til forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology.
En metaanalyse, som er udført af forskere fra Indiana University School of Medicine Strategic Research Initiative, afslører, at en daglig indtagelse af 300 mg magnesium kan sænke blodtrykket i løbet af en måned.
Magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, og det antages, at magnesiums positive indflydelse på blodtrykket er direkte, via nervesystemet eller via påvirkningen af balancen med næringsstoffer som kalium, natrium, calcium og D-vitamin.
Et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension, afslører, at omega-3, som findes i fiskeolier, også har en positiv indflydelse på regulering af blodtrykket.
Som tidligere beskrevet, er forhøjet blodtryk ofte en del af metabolisk syndrom og diabetes 2, hvor det er nødvendigt med en kostomlægning. Det er også vigtigt at tilstræbe en normal vægt og livvidde.
Israelske forskere fra Shahid Sadough University of Medical Science har foretaget en placebokontrolleret undersøgelse, hvor der deltog 70 patienter med type-2 diabetes. Resultaterne viste, at et dagligt tilskud med 200 mg Q10 sænkede deres blodtryk signifikant.
Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.
Eventuel seponering af blodtryksmedicin bør altid foregå efter lægens anvisning.

Det er ofte en fordel at kombinere D-vitamintilskud med magnesiumtilskud, da mineralet indgår i enzymprocesser, der regulerer og aktiverer D-vitaminet.

Depression

Stadig flere rammes af depression, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Det skyldes blandt andet, at hjernen og nervesystemet behøver de essentielle fedtsyrer, som ofte mangler i den moderne kost.
Ifølge flere studier kan depression hænge sammen med inflammationer i hjernen, hvor immunforsvaret overreagerer. I denne forbindelse har forskere fra Harvard University lavet et forsøg med 155 deltagere, som led af svær depression. Deltagerne fik enten placebo eller omega-3 fedtsyrer i form af EPA (1,060 mg) eller DHA (900 mg) i en periode på to måneder. Ved forsøgets afslutning fandt forskerne, at tilskud med EPA havde den største inflammationshæmmende effekt og dermed også den største effekt på lindring af depression. Det kan altså svare sig at læse varedeklarationer på fiskeolier for at få den optimale mængde EPA.
Et andet studie, som er publiceret i PLoS One, afslører, at tilskud med magnesium kan være et sikkert supplement i behandling af mild og moderat depression. Forskerne har også fundet, hvilken biokemisk effekt magnesium kan have på humøret.
Mange med vinterdepressioner mangler D-vitaminer og B-vitaminer, som der bør kompenseres for. Man skal desuden sørge for at få nok motion og dagslys. Der findes også særlige lyslamper som led i behandlingen.
Ved svær depression bør man altid opsøge sin læge eller anden professionel hjælp.

Slidgigt

Glukosaminprodukter baseret på glukosaminsulfat har været anvendt til behandling af slidgigt siden 1980´erne med de bedste resultater.
Glukosaminprodukter baseret på glukosaminhydroklorid har ikke medført samme positive resultater. Men de har været med til at skabe forvirring og fejlfortolkninger vedrørende glukosamins effekt.
Ifølge en rapport, som er udarbejdet af en økonomisk uafhængig europæisk ekspertgruppe ESCEO (European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteoarthritis), bør tilskud med glukosaminsulfat være det første valg i behandlingen af slidgigt frem for smertestillende medicin af typen NSAID,, der er forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald.
Det er samtidig vigtigt at vælge glukosaminsulfat i lægemiddel-kvalitet, i modsætning til ulovlige, udenlandske kosttilskud, som markedsføres på nettet, og hvor der ikke er vished for virkning eller indhold af skadelige stoffer.

Andre gigtsygdomme

Gigtsygdomme er uhyre udbredte, og hver ottende dansker tager gigtmedicin, der øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død. Derfor er der al mulig grund til at søge naturlige løsninger til behandling af gigtsygdomme eller lindring af smerterne.
Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og man kan passende tilstræbe at få omkring 900-1.200 mg EPA.
Når mange gigtpatienter oplever en forværring om vinteren, kan det skyldes mangel på D-vitamin, og mange rejser derfor til sydligere solrige himmelstrøg. Men man kan også blive hjemme og i stedet tage tilskud med stærke D-vitaminer.
Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har foretaget et forsøg, som afslørede, at D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer afhænger af den mængde, der er i blodet. Det bedste resultat ses ved værdier, som ligger over 50 nmol/L. I Danmark bør blodets indhold af D-vitamin, der måles som 25-hydroxyvitamin D, ligge på 50-160 nmol/L og helst mellem 75 - 120 nmol/L.
Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Ved indtagelse af fiskeolier går der som regel en måneds tid, før man oplever den optimale effekt.
Ved depression og gigtsygdomme, som er præget af inflammationer, anbefales ofte 900-1.200 mg EPA daglig, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationen.

Knogleskørhed

Knogleskørhed er en folkesygdom, som kommer snigende. Der er mest fokus på calcium og D-vitamin. Men knogleskørhed kan også skyldes mangel på K2-vitamin samt magnesium, der endelig skal være i balance med calcium. Ellers gør calcium mere skade end gavn. Sodavand, stimulanser og medicin, herunder statiner, kan desuden gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end calcium, og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

Opråb til sundhedsmyndigheder og politikere

Usunde kostvaner er skyld i de fleste kroniske sygdomme. De er også skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan og regnes nu for den største livstruende risikofaktor. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af det nyere studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Referencer:

Aalborg Universitet. Nyt studie fra AAU. To ud af tre danskere lider af kroniske sygdomme. Lagt online 30.07.2019

David A Jolliffe et al. Vitamin D supplementation to prevent asthma exacerbations: systematic review and meta-analysis of individual participant data. The Lancet Respiratory Medicine 2017

Queen Mary University of London. Vitamin D protects against severe asthma attacks. SsienceDaily October 3, 2017

Adrian R Martineau et al. Vitamin D for the management of asthma. Cochrane Library 2016

Thomas Hoffmann. Fiskeolie til gravide forebygger astma hos deres børn. Videnskab.dk 2016

Huang H et al Chromium supplementation for adjuvant treatment of type 2 diabetes mellitus: Results from a pooled analysis. Molecular Nutrition Food Research 2017 og 2018
J. Racek et al: Biological Trace Element Research: vol 109, 2006

The North American Menopause Society (NAMS) Vitamin D could lower the risk of developing diabetes. ScienceDaily 2019 .

Scott LaFee. Vitamin D Deficiency Linked to Greater Risk of Diabetes. UC San Diego Health. April 2018

https://www.omicsonline.org/open-access/the-role-of-fructose-in-type-2-diabetes-and-other-metabolic-diseases-2155-9600-1000659-98130.html

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker. Ny Videnskab

Michael S. Stone. Potassium Intake, Bioavailability, Hypertension, and glucose Control. Nutrients. 2016

Michael S. Stone. Potassium Intake, Bioavailability, Hypertension, and glucose Control. Nutrients. 2016

Clintoria R Williams et al. Zinc deficiency Induces Hypertension by Promoting Renal Sodium Reabsorbation. American Journal of Physiology – Renal Physiology. 2019

Hannah Nichols. Could magnesium regulate blood pressure? Medical News Today. 2016

T Dyckner and P O Wester. Effect of magnesium on blood pressure. Br Md J 1983

New Research Finds a Link Between the Omega-3 Indeks and Blood Pressure. OmegaQuant 2018

Guoying Wang et al. Vitamin D Trajectories From Birth to Early Childhood and elevated Systolic Blood Pressure During Childhood and Adolescence. Hypertension 2019

Carisha S. Thesing et al. Omega-3 and omega-6 fatty acid levels in depressive and anxiety disorders. Psychoneuroendocrinology. 2018

Robert M. Carney et al: Baseline Blood Levels of Omega-3 and Depression Remission: A Secondary Analysis of Data From a Placebo-Controlled Trial of Omega-3 Supplements. Journal of Clinical Psychiatry. 2016

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015
With health care cuts looming, low-cost magnesium a welcome option for treating depression – ScienceDaily

Role of magnesium supplementation in the treatment of depression: A randomized clinical trial

Magnesium found to treat DEPRESSION better than antidepressant drugs: New science – NaturalNews.com

Poul Videbech, speciallæge I psykiatri. Hvad kan jeg selv gøre mod en vinterdepression. Netdoktor.dk 2017

Abdulrazaq, Innes JK, Calder PC. Effect of ω-3 polyunsaturated fatty acids on arthritic pain: A systematic review. Nutrition 2017

Nelson AE et al.: A systematic review of recommendations and guidelines for the management of osteoarthrititis: The Chronic Osteoarthritis Management Initiative of the U.S Bone and Joint initiative. PubMed 2014

Keld Østergaard. Glukosaminsulfat. Medi-Com 2003

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Mercola. This silent Thief Can Steal Away Your Independence in a Flash. 2017

Okyama et al. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. PubMed.gov 2015

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

The Lancet. Globally, on in five deaths are associated with poor diet. ScienceDaily, April 3, 2019

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin