Underernæring er udbredt og har alvorlige konsekvenser
Underernæring rammer især ældre, syge, misbrugere og personer med spiseforstyrrelser. Tilstanden, der øger risikoen for alvorlige sygdomme og flere hospitalsindlæggelser, koster samfundet milliarder af kroner. Mange underernærede har nedsat appetit, der ofte kan stimuleres med bedre mad og tilskud med B-vitaminer.
Underernæring er et skjult samfundsproblem, som rammer stadig flere, og det er ofte svage grupper, som ikke klager. På sygehuse og plejehjem behandles patienter og beboere primært for deres andre diagnoser med medicin, og deres underernæring ignoreres mere eller mindre. Måske får de en ernæringsplan, men den følges ikke op, og derfor får underernæringen stadig alvorligere konsekvenser for deres helbred, fordi de underforsynes med livsvigtige næringsstoffer.
Fakta:
- Ved indlæggelse på danske hospitaler er 20 % af patienterne underernærede eller i risiko for at blive det.
- Blandt de indlagte er cirka 40 % underernærede eller i risiko for at blive det.
- Et studie på Aalborg Sygehus viser, at kun omkring halvdelen af patienterne får dækkes deres mindstebehov for kalorier. Tendensen er udbredt på andre sygehuse
- Mange patienter er mere underernærede, når de udskrives fra hospitalet
- Hver fjerde kræftdødsfald skyldes underernæring
- Op imod 60 % af de ældre på plejehjem er i risiko for at blive underernærede.
Hvad er underernæring?
Man taler især om undernæring, hvis ens BMI (forhold mellem højde og vægt) er under 18,5, og man er påvirket helbredsmæssigt. Der er også tale om underernæring, hvis man i løbet af 3-6 måneder har tabt 5-10 procent af sin vægt, eller hvis man igennem længere tid har et dagligt energiunderskud på 30 %.
Der fokuseres især på energi, hvilket er mængden af indtagne kalorier. Men det er lige så vigtigt at fokusere på eventuel indtagelse af tomme kalorier, som fører til yderligere mangel på vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.
Konsekvenser af underernæring
Symptomerne kommer snigende, og de kan føre til et utal af symptomer som træthed, søvnforstyrrelser, svækket immunforsvar, hyppige infektioner, nedsat muskelmasse og øget risiko for demens og knogleskørhed.
Mange underernærede har nedsat livskvalitet, og de er så svage, at de ikke kan klare sig selv. De kommer tidligere på plejehjem, de indlægges hyppigere på hospital, deres genoptræning tager længere tid, og de har en øget dødelighed.
I Danmark medfører patienternes underernæring, at de på grund af deres dårligere helbred i gennemsnit er indlagt i 3,4 dage mere, end det ellers er nødvendigt.
Det antages, at underernæring koster det danske samfund 6 milliarder kroner om året, og der gøres alt for lidt.
Lægers og sygeplejerskers manglende viden og erfaring med underernæring skyldes blandt andet, at deres undervisning i ernæring er minimal, og at ernæring har en lav prioritet i modsætning til medicinske behandlinger.
Da underernæring især rammer ældre, bliver problemet markant værre, når antallet af personer over 80 år stiger til det dobbelte i fremtiden.
Nedsat appetit og overset mangel på mavesyre og B-vitaminer
Det er almen kendt, at underernæring kan skyldes kroniske sygdomme, depression, medicin, alkoholisme, stofmisbrug, dårlige tænder samt mindre spytsekretion (på grund af medicin) der ofte fører til nedsat appetit.
En overset og udbredt faktor er mangel på mavesyre, som er mere udbredt blandt ældre. Da mangel på mavesyre ofte giver de samme symptomer som for meget mavesyre, behandles tilstanden som regel med syreneutraliserende medicin, der forværrer problemet.
Mangel på mavesyre forringer fordøjelsen, især af proteiner, og det kan i sig selv give nedsat appetit og modvilje mod kød og andre animalske proteiner.
Følgevirkninger af for lidt mavesyre giver også en forringet optagelse og udnyttelse af calcium, jern, magnesium, B12 vitamin og B1 vitamin, som har mange funktioner i kroppen, og det kan let blive en ond cirkel.
Vidste du at mange ældre og underernærede med diagnoser som demens og Alzheimers i virkeligheden mangler B12 vitamin, og måske skal have det som indsprøjtning på grund af forringet optagelse?
B1 vitamin og appetitten
Selv mindre mangler på B1 vitamin kan give nedsat appetit og måske vedvarende kvalme. Udbredte årsager til mangel på B1 vitamin er ensidige kostvaner, overforbrug af sukker, kaffe, alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende og syreneutraliserende medicin, som mange ældre og småtspisende jo netop får.
Mere fokus på behandling af årsagerne til underernæring
Da de forskellige B-vitaminer arbejder sammen som et team, er det bedst at få B-1 vitamin i et stærkt B-vitamin kompleks, hvis appetitten skal stimuleres ad denne naturlige vej. Bitterstoffer fra emner som radiser, kål, rucola og artiskok sætter yderligere gang i mavesyren og fordøjelsesenzymerne.
Som bekendt kan fysisk aktivitet og frisk luft øge appetitten. Den kulinariske kvalitet, gode rammer og socialt samvær betyder også meget.
Da maden på hospitaler og plejehjem ikke altid er lige appetitvækkende, bør der tages flere individuelle hensyn, ligesom måltidsplaner bør følges op, så de overholdes i praksis.
Til patienter, der ikke kan få dækket deres behov for kalorier og næring gennem den almindelige sunde kost, anvendes ernæringsdrikke eller sondenæring.
|
"Enhver omhyggelig iagttager af syge vil kunne skrive under på, at der midt i vores overflod hvert eneste år dør tusinder af patienter af sult, fordi man ikke er opmærksom på fremgangsmåden, uden hvilken de ikke kan tage føde til sig" Citat: Florence Nightingale (1820-1910). Engelsk sygeplejereformator. |
Referencer:
https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/underernaering_publikationsmallpdf.com.pdf
http://www.fmfnet.dk/fakta-om-underernaering/
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2015/01/aeldre-hvidbog/
http://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/b-12-deficiency/
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb1.htm
https://en.wikipedia.org/wiki/Achlorhydria
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1999-46/notes-on-nursing-kapitel-6-og-7-ernaering-a-la-nightingale
