Brystkræft: Udbredt mangel på få næringsstoffer øger risikoen for sygdommen og livsfarlige metastaser

Brystkræft: Udbredt mangel på få næringsstoffer øger risikoen for sygdommen og livsfarlige metastaserBrystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er kurven ikke knækket. Tværtimod. Der er langt flere kvinder, der får brystkræft i Nordeuropa, USA og Canada i forhold til Asien og Afrika. Forskellen skyldes primært den vestlige livsstil, da asiatere og afrikanere også får en øget risiko, hvis de for eksempel flytter til Europa eller USA. Selvom nogle kvinder er arveligt disponeret, vil det ofte være faktorer i kost og livsstil, som får sygdommen til at bryde ud. Da brystkræft er flere år om at udvikle sig, er det derfor relevant at se nærmere på, hvorfor D-vitamin, selen, jod, omega-3 og melatonin har en positiv effekt i forebyggelse og som led i en eventuel behandling.

  • Hver niende danske kvinde rammes stadig af brystkræft
  • Kurven er ikke knækket.
  • Levevis og mangel på næringsstoffer har afgørende betydning

D-vitamin

Den høje sol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men den moderne indendørs livsførelse, det mørke vinterhalvår, aldringsprocesser, mørk hudfarve, overvægt og diabetes har bevirket, at omkring en milliard mennesker mangler D-vitamin.
D-vitamin har flere kræftforebyggende funktioner, og det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft og andre kræftformer.
På den anden side kan tilskud med D-vitamin hæmme udvikling af brystkræft og metastaser i lungerne. Det fremgår af et nyt studie på mus, der er publiceret i Endocrinology. Forskerne fandt mere præcist, at D-vitamin regulerer nogle chemokiner (CXCL12/CXCR4) og signalveje, som er involveret i spredning af brystkræft.
Mangel på D-vitamin giver også en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder, som er publiceret i det nordamerikanske videnskabelige tidsskrift Menopause. Undersøgelsen afslørede, at de kvinder, som havde utilstrækkelige mængder D-vitamin i blodet, generelt fik større knuder i brystet og flere metastaser. De fik også angreb i flere lymfeknuder.
Mangel på D-vitamin hænger desuden sammen med et forhøjet østrogenniveau, som får brystkræftceller til at vokse. Et tidligere studie fra Fred Hutchinson Cancer Research Center, Seattle, USA, har afsløret, at tilskud med 50 mikrogram D-vitamin i et år kan reducere østrogenniveauet i blodet og derved reducere risikoen for brystkræft. Det gælder også for overvægtige kvinder, som ofte har højere østrogenmængder i blodet.
Til orientering ligger de officielle danske anbefalinger af D-vitamin i Danmark på 5-10 mikrogram til hvide kvinder under 70 år, hvilket er langt under de 50 mikrogram, som kvinderne fik i det amerikanske studie. Det viser sig også, at behovet for D-vitamin er individuelt, da det afhænger af gener, soleksponering, hudfarve, alder, BMI og kroniske sygdomme.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er 100 mikrogram for voksne.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at blodets niveau af D-vitamin er optimeret. En af de førende forskere i D-vitamin, professor Cedric F. Garland fra University of California San Diego School of Medicine i USA, står blandt andet bag et ældre studie, hvor han fandt, at blodets niveau af D-vitamin bør være mindst 60 ng/ml i forebyggelsen af brystkræft.
Flere nye metaanalyser har efterhånden vist, at større tilskud med D-vitamin ikke alene reducerer risikoen for at få brystkræft og andre kræftformer, men også forbedrer chancen for at overleve, hvis man har fået diagnosen. Derfor gælder det om at få nok D-vitamin gennem hele livet, så niveauet i blodet er optimalt
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

D-vitamins kræftforebyggende egenskaber:

  • Regulerer genaktiviteter via tænd- og slukmekanismer
  • Regulerer cellevækst
  • Regulerer østrogennivea
  • Styrker immunforsvaret, der skal destruere abnorme celler
  • Hæmmer inflammationer, som medfører oxidativ stress i cellerne

Selen

Selen indgår i omkring 30 selenholdige proteiner og enzymer, som har betydning for cellernes energiomsætning og mange andre funktioner. Der er faktisk observeret forskelle i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske, længe før sygdommen viser sig. Derfor har selen potentiale i den langsigtede forebyggelse.
Men det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, primært på grund af udpint jord og ændrede spisevaner. Gennem de sidste årtier er den udbredte selenmangel sat i forbindelse med den store forekomst af brystkræft og andre kræftformer. Risikoen for at dø af en kræftsygdom er også større, hvis man mangler selen.
Et polsk befolkningsstudie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, har for nylig vist, at højere selenniveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Et tidligere svensk studie af kvinder med brystkræft har desuden vist, at den fjerdedel, som havde det højeste niveau af selen i blodet (≤ 100 µg/L) havde en bedre chance for at overleve i forhold til den fjerdedel, som havde de laveste niveauer af selen i blodet (≥ 81 µg/L).
Det polske og det svenske studie er i tråd med tidligere studier, der viser, at selen virker kræftforebyggende.
Som nævnt er jorden fattig på selen i Europa, og selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke få nok ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en tidligere undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
De officielle daglige anbefalinger, RI, er sat til 55 mikrogram, men det er ikke nok til at mætte selenprotein P, der bruges som markør for kroppens selenstatus.
For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen.
I de fleste humane forsøg er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenoproteiner, giver også en større lighed med selenvariationen i selenrig kost. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, ligger den øvre grænse på 300 mikrogram selen daglig.

Selens kræftforebyggende egenskaber

  • Regulering af cellevækst
  • Kraftige antioxidanter (GPX´er) der beskytter cellernes DNA og mitokondrier mod frie radikaler
  • Reparation af DNA-skader
  • Hæmning af nye blodkar i svulster (angiogenese)
  • Få syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrage til et velfungerende immunforsvar
  • Modvirke inflammationer
  • Neutralisering af miljøgifte som kviksølv

Jod

Jod har betydning for stofskiftet. Udnyttelsen forstyrres af miljøgifte som fluorforbindelser, klor og brom, hvilket resulterer i et øget behov.
Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Ifølge epidemiologiske undersøgelser har befolkningsgrupper, som får mere jod gennem kosten, en lavere risiko for at udvikle sygdommen.
Jod beskytter mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7 i brystkræftceller. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of the Medical Sciences. Forskerne bag studiet foreslår derfor, at jod kan være relevant som supplerende farmakologisk behandling af hormonafhængig brystkræft.
Æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder samtidig, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer.
Amerikanske forskere har fundet, at kvinder, der bor i stater med jodmangel, producerer mere østrogen samtidig med, at celler i brystvæv øger deres følsomhed over for østrogen. Begge disse faktorer øger risikoen for brystkræft.
Skjoldbruskkirtlen, bryst, prostata, tyktarm og nervesystem indeholder desuden væv, der omdanner omega-6 fedtsyren AA (arakidinsyre) til delta-jodlakton. Denne jodforbindelse får kræftceller og udslidte celler til at begå programmeret selvmord, apoptose, som er en livsvigtig funktion. Men kræftceller kan kun udføre denne apoptose, hvis jodniveauet er højt nok.
Meget tyder nu på, at mangel på jod i kosten kan være en medvirkende årsag til den udbredte forekomst af brystkræft.
Der findes jod i fisk, skaldyr, tang, alger, fiskesovs og æg, men da jodindtagelsen var lavere end de officielle anbefalinger, blev der i 2000 igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten.
Det er også problematisk, at mange i dag vælger havsalt eller Himalayasalt. For selvom disse saltkilder indeholder lidt flere mineraler, indeholder de ikke så meget jod, som er tilsat almindelig bordsalt. Derfor bør man få nok jod fra andre kilder. Man bør desuden undgå jodberiget bordsalt med antiklumpningsmidler som aluminium, der kan påvirke nervesystemet og forplantningen i en negativ retning. Hvis man gerne vil have det fine bordsalt, kan man vælge mineralsalt, der også indeholder jod plus kalium og magnesium.
De officielle anbefalinger af jod, RI, er 150 mikrogram daglig til voksne, men behovet kan godt være større. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, ligger den daglige øvre grænse på 600 mikrogram.
Sunde og raske mennesker kan passende få mere jod i kosten gennem fisk, skaldyr og ikke mindst tang, som producerer en del jod i form af jodider.

Omega-3 og andre fedtstoffer

Fed fisk og flere omega-3-fedtsyrer reducerer risikoen for at udvikle brystkræft. Det fremgår af et polsk studie, som er publiceret i In Vivo. Der deltog 201 polske kvinder, som netop havde fået diagnosticeret brystkræft og en kontrolgruppe på 201 raske kvinder, der matchede med alderen. Forskerne brugte et standardiseret kostspørgeskema og interviews for at afklare deltagernes kostvaner og livsstil.
Det viste sig, at de kvinder, som fik mest fedt gennem kosten og over 10 procent af det samlede energiindtag, havde en signifikant lavere risiko for at udvikle brystkræft i forhold til de kvinder, der levede fedtfattigt. De kvinder, som næsten aldrig spiste fisk, og som var overvægtige, havde en større risiko for at udvikle brystkræft i forhold til de kvinder, der var slanke og spiste mere fisk.
Forskerne konkluderede derfor, at et relativt højt indtag af fedtstoffer reducerer risikoen for at udvikle brystkræft, og at det især gælder omega-3 formerne fra fed fisk.
Et amerikansk studie på mus har afsløret, at en diæt med mange omega-3 fedtsyrer medførte en signifikant lavere risiko for, at injicerede brystkræftceller bandt sig til musenes brystkirtler. Sandsynligheden for, at kræftcellerne spredte sig til andre organer var også mindre i den gruppe mus, der fik mange omega-3 fedtsyrer, og de levede længere end de mus, der var på en diæt med mange omega-6 fedtsyrer.
Der var desuden mus i omega-3 gruppen, som slet ikke udviklede brystkræft og tilsyneladende destruerede de injicerede brystkræftceller. Musene på diæten med mange omega-3 fedtsyrer havde også mindre grad af inflammation. Ifølge forskerne kan dette betyde, at en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrer, hjælper til at undertrykke den type inflammation, som kan trigge den hurtige udvikling og spredning af tumorer. Det amerikanske studie er publiceret i Clinical and Experimental Metastasis.
Resultaterne af de to studier er i tråd med andre studier, der viser, hvordan indtagelse af fiskeolier under graviditeten og som barn bidrager til at undertrykke udvikling og spredning af brystkræftceller senere hen.
Til orientering bør forholdet mellem omega-3 og omega-6 også være optimalt, da for mange omega-6 fedtsyrer fra planteolier, margarine, chips og industrielt forarbejdet fødevarer ødelægger balancen og skaber grobund for lav grad af kronisk inflammation. Man mærker ikke lav grad af kronisk inflammation, men tilstanden forårsager udvikling af oxidativ stress, som er farligt for helbredet.

  • Man bør vælge fede fisk som sild, ansjoser, laks, makrel og ørred fra rene farvande
  • Undgå rovfisk som tun, da de indeholder for meget kviksølv og andre hormonforstyrrende stoffer
  • Hvis man ikke kan lide fed fisk eller bare spiser for lidt, kan man tage tilskud med fiskeolier af en god kvalitet.

Melatonin

Selvom melatonin er mest kendt som et søvnhormon, afslører forskningen, at melatonin har flere kræftforebyggende egenskaber.
Melatonin produceres i pinealkirtlen i hjernen, når øjet udsættes for nattemørke. Men jo ældre vi bliver, jo mere begynder pinealkirtlen at forkalke og skrumpe, hvilket fører til en dalende melatoninproduktion. I 60-årsalderen er melatoninproduktionen dalet til omkring det halve i forhold til tyveårsalderen, og produktionen fortsætter med at dale.
I årtier har forskere peget på sammenhængen mellem ældre menneskers dalende melatoninproduktion, og at de har en større risiko for at få brystkræft og andre kræftformer.
Mangel på dagslys, for meget skærmlys og andet lys om natten samt stimulanser, medicin, jetlag og elektrosmog kan også nedsætte den naturlige melatoninproduktion.
Kvinder, der har aften- og natarbejde, har en øget risiko på op til 40 procent for at udvikle brystkræft. Det er blandt andet påvist af seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Der er muligvis en sammenhæng mellem melatoninmangel og brystkræft, da melatonin hæmmer produktionen af de østrogener, som er involveret i de hormonfølsomme brystkræftformer.
Et andet studie afslører, at tilskud med melatonin til mus kan nedsætte deres risiko for kræft. Forskerne antager, at melatonin spiller flere afgørende roller - som antioxidant, ved at regulere hormonbalancen, understøtte immunforsvaret og ved at modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Selvom der endnu ikke er lavet kliniske forsøg på mennesker, som direkte afslører, hvorvidt tilskud med melatonin kan forebygge kræft, tyder meget på, at tilskud kan udsætte aldringsprocesserne.
Der er også lovende resultater med melatonin-tilskud til kræftpatienter. Standardbehandlingen af kræft er kemoterapi og stråler. Ifølge en dansk forskningsartikel i Ugeskrift for Læger kan tilskud med melatonin øge kemoterapiens ødelæggende virkning på kræftcellerne og reducere de mange bivirkninger. Ved at kombinere kemoterapien med melatonin kan man øge chancen for at overleve en kræftsygdom fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et år. Den positive effekt af melatonin til kræftpatienter bekræfter tidligere udenlandske undersøgelser.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at få sin gode nattesøvn af hensyn til den naturlige melatoninproduktion. Har man svært ved at falde i søvn eller sover dårligt, er det oplagt at gøre noget ved årsagen, som ofte skyldes mangel på signalstoffet melatonin.
Hvis de gængse råd til den gode søvn ikke virker, kan tilskud med melatonin være en genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel.
De fleste tabletter indeholder 3 mg melatonin, som indtages cirka 1 time før sengetid, med mindre andet er anvist.
Det kræver en recept at købe melatonin i Danmark. Det er lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Kostvaner og levevis

Usund kost, mangel på næringsstoffer, overvægt, fysisk inaktivitet, aldringsprocesser og for lidt søvn øger risikoen for kræft. Alkohol er desuden årsag til 3 % af alle tilfælde af brystkræft i Europa og flere tilfælde i Danmark, da danske kvinder drikker mere alkohol.
Da danske kvinders risiko for at få brystkræft er 4-5 gange større i forhold til kinesiske og japanske kvinder, antages det desuden, at vores store indtag af mejeriprodukter spiller en afgørende rolle, idet mælk ikke hører til i den asiatiske kost. Mælk indeholder nemlig hormoner som østrogen samt IGF-1, der virker vækstfremmende. Også på kræftceller. For eksempel har The Nurses Health Study på Harward University afsløret, at præmenopausale kvinder med et højt IGF-1 niveau i deres blod havde syv gange større risiko for at få brystkræft end kvinder med et lavt niveau af IGF-1.
Der kan være flere faktorer i asiatisk kost, som nedsætter risikoen for brystkræft – herunder mere fisk og tang, som bidrager med D-vitamin, selen, jod og omega-3. Som nævnt er det også et faktum, at risikoen for at asiatiske kvinder får brystkræft stiger voldsomt, når de går over til en europæisk eller amerikansk kost.
Man skal være opmærksom på hormonbehandling og hormonforstyrrende stoffer i kost og miljø. Man ved også, at ioniserende stråling (for eksempel røntgenstråler) kan forårsage brystkræft.

Disse faktorer øger risikoen for brystkræft

  • Mangel på D-vitamin, selen, jod, omega-3 og melatonin
  • Kroniske inflammationer
  • Mangel på søvn
  • Overvægt
  • Hormonforstyrrende stoffer i miljøet
  • For store mængder af østrogenformen østradiol
  • Hormontilskud efter overgangsalderen (Vagifem med østradiol)
  • P-piller og hormonspiraler øger risikoen en smule
  • Alkohol
  • Ioniserende stråling

Referencer:

Jiarong Li et al. Vitamin D regulates CXCL12/CXCR4 and epithelial-to-mesenchymal transition in model of breast cancer metastasis to lung. Endocrinology 2021 March

The North American Menopause Society (NAMS). Obesity and vitamin D deficiency may indicate greater risk for breast cancer. ScienceDaily 2018

University of California – San Diego. Greater Levels of vitamin D associated with decreasing risk of breast cancer. 2018

De Sousa Almeida-Filho B et al. Vitamin D is associated with poor breast cancer prognostic features. J Steroid Biochem Mol Biol 2017

Mark Szwiec et al. Serum Selenium Level Predicts 10-Year Survival after Breast Cancer. Nutrients, 8 March, 2021

Rosewell Timmerman, Stanley Omaye. Selenium´s Utility in Mercury Toxicity: A Mini-Review. Scientific Research. 2021

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06.2017

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Dorota Dydjow-Bendek and Pawel Zagozdzon. Total Dietary, Fatty Acids, and omega-3/omega-6 Ratio as Risk Factors of Breast Cancer in the Polish Population – a Case-Control study. In Vivo January-February 2020

Sarawoti Khadge et al. Long-chain omega-3 polysaturated fatty acids decrease mammary tumor growth, multiorgan metastatis and enhance survival. Clin Exp Metastasis. 2018

Vinter, Anna Gry, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015

Sanches-Barcelo EJ et al. Melatonin uses in oncology: breast cancer prevention and reduction of the side effects of chemotherapy and radiation. Expert Opin Investig Drugs 2012

Wang YM et al. The efficacy and safety of melatonin in concurrent chemotherapy or radiotherapy for solid tumors: a meta-analysis of randomized controlled trials. Cancer Chemother Pharmacol. 2012

Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard, Troels V. Østergård. Mælk og sundhed: Hvad er det du drikker.

Brystkræft (netdoktor.dk)

Støt Brysterne – om brystkræft – Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin