Brystkræft: Blodets selenindhold forudsiger 10-års overlevelse

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Selen indgår i omkring 30 selenholdige proteiner og enzymer, som har betydning for cellernes energiomsætning og mange andre funktioner, hvoraf flere har følgende kræftforebyggende egenskaber.

• Regulering af cellevækst
• Kraftige antioxidanter (GPX´er) der beskytter cellernes DNA og mitokondrier mod frie radikaler
• Reparation af DNA-skader
• Hæmning af nye blodkar i svulster (angiogenese)
• Få syge celler til at begå selvmord (apoptose).
• Bidrage til et velfungerende immunforsvar
• Modvirke inflammationer
• Neutralisering af miljøgifte som kviksølv

Mangel på selen i Europa øger risiko for flere kræftformer

Gennem de sidste årtier er lave selenniveauer i blodet sat i forbindelse med en større forekomst af flere forskellige kræftformer. Risikoen for at dø af en kræftsygdom er også større.
Det viser sig desuden, at indtaget af selen er meget forskelligt i forskellige lande, og for eksempel meget højere i USA og Canada end i Europa.
Forskerne bag det nye polske studie har tidligere rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med en øget risiko for at udvikle strubekræft, lungekræft og tarmkræft. Et nyere svensk studie af kvinder med brystkræft har desuden vist, at den fjerdedel, som havde det højeste niveau af selen i blodet (≤ 100 µg/L) havde en bedre chance for at overleve i forhold til den fjerdedel, som havde de laveste niveauer (≥ 81 µg/L).
Det viser sig, at jorden i Sverige, Polen, Danmark og andre europæiske lande er fattig på selen, hvilket giver selenfattige afgrøder, som påvirker hele fødekæden.
I Polen er kvindernes gennemsnitlige selenhold i blodet således omkring 80-90 µg/L, og i USA er kvindernes gennemsnitlige indhold 130 µg/L. Dette har stor betydning for helbredet og de mange funktioner i kroppen, som er afhængige af de selenholdige proteiner.

Høje selenniveauer øger chance for at overleve brystkræft i mere end 10 år

De polske forskere har allerede rapporteret, hvordan et lavt selenindhold i blodet forringer chancen for, at patienter med kræft i strubehoved, bryst og lunger overlever i fem år.
Det nye studie handlede kun om kvinder med brystkræft fra det tidligere studie, og hvordan blodets selenindhold påvirkede deres chance for at overleve i 10 år. Forskerne tog blodprøver fra 538 kvinder, som for første gang var diagnosticeret med invasiv brystkræft mellem 2008 og 2015 i Szczecin-regionen i Polen. Blodprøverne blev foretaget inden selve behandlingen. Blodets selenniveauer blev opdelt i fjerdedele. Patienterne blev så fulgt fra diagnosen og indtil døden eller en opfølgning efter 10 år. Det viste sig, at der hos den fjerdel af kvinder med de laveste selenniveauer i blodet var en overlevelse på 65,1 procent. Til sammenligning var der hos den fjerdedel af kvinder med de højeste selenniveauer i blodet en overlevelse på 86,7 %. Det er altså en forskel på over 20 procent.
Ifølge forskerne er der brug for flere studier, som kan bekræfte, hvordan selen og selentilskud øger chancen for at overleve brystkræft.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at selen virker kræftforebyggende, og at tilskud blandt andet kan bidrage til at forebygge kræft i bryst, prostata, tyktarm og lunger.

Hver niende danske kvinde rammes stadig af brystkræft Kurven er ikke knækket. Levevis og mangel på næringsstoffer har afgørende betydning

 Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og brasilianske paranødder. Men som nævnt er europæiske afgrøder generelt fattige på selen. Og selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke få nok ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en tidligere undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse. Selentilskud kan dog kompensere for det lave selenindtag, og tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Hvor meget selen har vi brug for?

Selenoprotein P er et vigtigt selenholdigt protein, og det bruges som markør for blodets selenstatus. Men undersøgelser viser, at RI, som er sat til 55 mikrogram, ikke er nok til at mætte selenoprotein P. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
I de fleste humane forsøg er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenoproteiner, giver også en større lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, ligger den øvre grænse på 300 mikrogram selen daglig.

Referencer:

Mark Szwiec et al. Serum Selenium Level Predicts 10-Year Survival after Breast Cancer. Nutrients, 8 March, 2021

Rosewell Timmerman, Stanley Omaye. Selenium´s Utility in Mercury Toxicity: A Mini-Review. Scientific Research. 2021

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Støt Brysterne – om brystkræft – Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)