Forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at der er en signifikant lineær sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, publiceret i Frontiers in Immunologi. Forfatterne beskriver desuden selens mange funktioner i relation til blodtrykket, og da selenmangel er udbredt, er der brug for en større indsigt i denne sammenhæng.
Natrium (Na)
En voksen indeholder omkring 100 gram natrium. Størstedelen virker i samspil med kalium og klor som elektrisk ladet partikler kaldet ioner. Natrium og klor findes fortrinsvis i vævsvæskerne uden for cellerne, og kalium findes fortrinsvis inde i cellerne. Fordelingen er afgørende for cellernes såkaldte elektrolyt-balance, som igen er afgørende for cellernes evne til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer, nerveimpulser og opretholdelse af livsvigtige væskebalancer. Nyrerne regulerer natriumniveauet, som bør være i balance med kalium.
En stor kilde til natrium er bordsalt (natriumklorid), og hvis man indtager for meget natrium, kan man komme til at mangle kalium og få helbredsproblemer.
Væskemangel nedsætter præstationsevnen, og det kan i værste fald være livstruende. Men det kan være lige så farligt at drikke for meget vand, og der har været flere dødsfald som følge heraf ved forskellige sportsgrene. Det er heller ikke nok at betragte vand isoleret, for under de fysiske aktiviteter er der en nøje sammenhæng mellem væske- og mineralbalancen. Mange sportsdrikke indeholder desuden for meget sukker og koffein, som ofte gør mere skade end gavn. Så hvor meget væske er der egentlig brug for i forbindelse med diverse sportspræstationer? Og hvad er en god sportsdrik? Det kan du læse mere om.
