Tre amerikanske forskere har fået Nobelprisen i fysiologi for deres opdagelse af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme og alle cellers tikken i deres indre ur. Da søvnmangel blandt andet kan føre til overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, Alzheimers og kræft gælder det bare om at passe sin sengetid. Så hvis du har svært at falde i søvn eller sove godt igennem, kan tilskud med melatonin virke som en naturlig sovepille.

- som modvirker forringelse af kognitive evner, demens og depression

Mennesker med højere niveauer af omega-3 i blodet har en bedre blodgennemstrømning i de områder af hjernen, som er relateret indlæring, sprog, hukommelse og andre kognitive funktioner. Det fremgår af en nyere rapport i Journal of Alzheimer´s Disease. Forskerne observerede også, at blodets indhold af omega-3 hænger sammen med demens og depression. I følge forskerne er det en vigtig opdagelse, og den er i tråd med tidligere forskning, som afslører, hvordan enkle kostændringer med mere fed fisk eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til, at vi forbliver åndsfriske og opretholder et sundt sind.

- og mangler er udbredt

Zink styrker immunforsvaret og regulerer inflammatoriske tilstande som eksem. Ifølge en finsk meta-analyse kan større tilskud med zink bevirke, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og huden, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

- men forskere advarer om faldende indtag

Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen på grund af klimaforandringer og udpining af jorden, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen har stor betydning for immunforsvaret, så hvor meget behøver vi egentlig, for at være optimalt rustet over for infektioner? Og er der en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og den øgede forekomst af kræft?

Det er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel på D-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.

D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?

I løbet af vinterhalvåret er der mange, som snotter eller må lægge sig under dynen med en slem influenza. Derfor gælder det nu om at ruste immunforsvaret med de vitaminer og mineraler, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost. På den måde kan vi afvise smitte og slippe for unødvendige sygedage. Men hvilken effekt har C-vitamin, D-vitamin, selen og zink egentlig på immunforsvarets forskellige tropper, og hvor meget har vi brug for? Det kan du læse mere om i denne og de tre kommende artikler.

Clostridium difficile er en bakterie, der forårsager diarre og tarmbetændelse. Infektionen kan også være livstruende. En ny amerikansk undersøgelse, som er publiceret i PLoS Pathogens, afslører, at bakterien kun kan trives, når der er for meget calcium i tarmen, og det kan blandt andet ske ved indtagelse af for meget calcium, mangel på D-vitamin og indtagelse af syreneutraliserende lægemidler.

Under normale omstændigheder forbrænder hjernen kun blodsukker i form af glukose. Men ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og hjernens celler får ikke den nødvendige energi. Ifølge et nyere israelsk studie kan insulinresistens derfor fremskynde svækkelsen af de kognitive evner, som inkluderer tænkning, sprog og problemløsning. Da insulinresistens tilmed er forstadie til diabetes 2, der breder sig som en epidemi, er der al mulig grund til at forebygge eller behandle denne tilstand. Det kan gøres med få kostjusteringer og et spormineral, der regulerer blodsukkeret.

Det antages, at over en halv million danskere lider af Hashimotos sygdom, som medfører for lavt stofskifte med ekstrem træthed, kuldskærhed, vægtstigning og et utal af symptomer, fordi cellerne mangler energi. Cirka 100.000 er i behandling, der ofte virker utilfredsstillende, og flertallet har endnu ikke fået den rette diagnose eller hjælp. Men nu viser et nyt studie, at supplerende tilskud med D-vitamin kan lindre sygdommen ved at reducere de antistoffer, som angriber skjoldbruskkirtlen. Tidligere studier viser, at tilskud med sporstoffet selen også har en effekt. Men selvom man spiser sundt, kan det være svært at få nok af netop disse to næringsstoffer, og tilskud bør endelig være i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Det er almindelig kendt, at indtagelse af for meget rødt kød kan øge risikoen for tarmkræft. Men er der kød, som har den modsatte effekt? Det tyder et nyt banebrydende studie på, for indtagelse af laks eller andre kilder til omega-3 fedtsyrer kan tilsyneladende bidrage til at forebygge den udbredte kræftform og muligvis andre kræftformer. Man skal samtidig sørge for, at man ikke får for meget omega-6, især fra margarine og andre planteolier, da balancen mellem de to fedtsyrer er af vital betydning.

Mangel på D-vitamin forekommer ofte hos overvægtige mennesker og mennesker med diabetes 2, men der har været en del uklarhed omkring den nærmere sammenhæng. En undersøgelse fra Baylor College of Medicine i Houston, Texas, tyder nu på, at sammenhængen findes i hjernen, hvorfra D-vitaminet bidrager til at regulere vægten og blodsukkeret.

Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har lavet et rekordstort studie, som kobler en mulig sammenhæng mellem mødres DNA, selenmangel og for tidlig fødsel. Tidligere videnskabelige undersøgelser har desuden afsløret, at kvinder med et lavt selenindhold i blodet har en øget risiko for at føde for tidligt, og at tilskud af selen kan mindske risikoen. Det er samtidig problematisk, at klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa.

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af forældrene at følge dette råd. Det fremgår af en større ny dansk undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner og autisme ifølge anden forskning.

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University, Columbus, USA kan de, der lider af tørre øjne, få det bedre ved at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier.

Det antages, at 350 millioner mennesker verden over lider af depression, og sygdommen har enorme økonomiske og menneskelige omkostninger. Da det heller ikke er alle, som har glæde af den traditionelle medicinske behandling, som tilmed er forbundet med en række bivirkninger, er der al mulig grund til at tilstræbe mere forebyggelse og bedre behandlinger. Et nyt studie, som er publiceret i PLoS One, afslører nu, at tilskud med magnesium kan være et sikkert supplement i behandling af mild og moderat depression. Forskerne har også fundet, hvilken biokemisk effekt magnesium kan have på humøret.

- der truer folkesundheden

Klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen er et livsvigtigt sporstof, og da tidligere forskning har afsløret, hvordan et lavt selenindtag øger risikoen for kræft, stofskiftesygdomme, nedsat modstandskraft, dårlig sædkvalitet og åreforkalkning, er selenmangel et alvorligt problem, som bør forebygges på den ene eller anden måde - og man kan altid gardere sig med tilskud af en høj kvalitet.

Ifølge en ny undersøgelse kan B3-vitamin potentielt bidrage til at forebygge hudkræft samt modermærkekræft, også kaldet malign melanom, som er den farligste form for hudkræft. Det skyldes blandt andet, at B3-vitamin kan booste reparation af dna-skader, som er forårsaget af UV-stråler fra solen eller solarier.

Ifølge et nyt engelsk studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition, har mangel på D-vitamin under graviditeten en negativ effekt på det mindre barns sociale udvikling og motoriske færdigheder. Det antages blandt andet, at D-vitaminet spiller en rolle for hjernens udvikling. Derfor skal gravide være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet.

Forskere fra Sverige og England har som noget ganske nyt fundet et link mellem A-vitamin og diabetes. Ifølge det nye studie er A-vitamin afgørende for, at betacellerne i bugspytkirtlen kan producere hormonet insulin, som lukker blodsukker ind i cellerne. Opdagelsen kan måske åbne nye døre for behandlingen af diabetes. Man skal dog stadig være opmærksom på kost, vægtregulering og andre næringsstoffer som chrom i reguleringen af blodsukkeret, som er en forudsætning i både forebyggelse og behandling af sygdommen.

Ifølge et nyt epokegørende australsk studie kan noget så enkelt som tilskud med B3-vitamin forebygge aborter og medfødte defekter i hjertet og andre organer. Det skyldes blandt andet, at B3-vitaminet indgår i kroppens dannelse af et molekyle, NAD, som har stor betydning for udvikling af fostret. Da mangel på B3-vitamin samtidig er udbredt, kræver det meget mere opmærksomhed. Især i forbindelse med graviditet.

- ved at holde blod-hjerne-barrieren lukket

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer har stor betydning for hjernens udvikling og nervesystemet. Forskere fra Harvard Medical School, USA, har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne også spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af blod-hjerne-barrieren, som beskytter centralnervesystemet mod bakterier og toksiner.