Den hyppigste dødsårsag i Danmark og resten af den vestlige verden er åreforkalkning, hvor hjertet er særlig sårbart. Men fødevarer, som er rige på kalium, såsom bananer, kartofler, avokado og mandler kan beskytte mod sygdommen, som udvikles over mange år. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra Universitetet i Birmingham, Alabama, USA. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget salt samt vanddrivende medicin kan dræne kroppen for kalium.

Det er selvfølgelig vigtigt, at hjertets pumpefunktion er optimal hele livet. En undersøgelse fra Medical College of Georgia, Augusta University, USA, har netop afsløret, at en kost med et lavt indhold af K1-vitamin fra mørkegrønne grønsager øger risikoen for en usund forstørrelse af hjertets største kammer, som pumper det iltede blod ud i legemets største arterie, aorta. Forskerne observerede også tilstanden hos teenagere. K1-vitamin er mest kendt for, at det får blodet til at størkne. Men det kan også omdannes til K2-vitamin i tarmfloraen. Og det er i virkeligheden K2-vitaminet, som har betydning for hjertet og kredsløbet.

Tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL). Mangel på D-vitamin, som er udbredt på de nordlige breddegrader, kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje.

Stadig mere forskning afslører, hvor vigtig fordøjelsen og tarmfloraen er for vores helbred og humør. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Scientific Reports kan omega-3 fedtsyrer påvirke tarmfloraens diversitet i en positiv retning.

- så her er en tjekliste med 15 typiske tegn

B-vitaminerne arbejder sammen som et kompliceret team, og de indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser. Derfor kan mangel på et eller flere B-vitaminer i sagens natur give mange forskellige symptomer. Vi behøver en regelmæssig indtagelse, så selvom man tager en sund smoothie eller multivitamin om morgenen, er det slet ikke sikkert, at kroppen er velforsynet om eftermiddagen og aftenen. Der er desuden mange faktorer, som forringer optagelsen og øger behovet. På den anden side kan det gøre underværker, når kroppen bliver velforsynet med alle B-vitaminerne hele døgnet og hele livet.

Antallet af autismediagnoser er steget støt gennem de sidste årtier, og der kan være flere årsager til sygdommen. Nu har forskere fra University of California og andre institutioner i USA fundet, at gravide kvinder, som tog de anbefalede mængder folinsyre eller mere omkring undfangelsen reducerede risikoen for, at barnet udviklede autisme forårsaget af pesticider.

Ifølge tre nyere studier kan C-vitamin hjælpe gener til at dræbe ukontrollerede stamceller, der forårsager leukæmi. C-vitamin kan således have en forebyggende effekt. Men i forbindelse med en eventuel behandling er det ikke nok med et par appelsiner om dagen eller almindelige tilskud. For her bør C-vitamin gives intravenøst i langt større doser. Det har man faktisk givet i de såkaldte redoxbehandlinger i årtier. På denne måde virker C-vitaminet via helt andre mekanismer, der dræber kræftceller.

- så det gælder under alle omstændigheder at få nok antioxidanter

Danske forskere har for første gang kædet tobaksrygning og et større alkoholindtag sammen med rynker og andre synlige aldringstegn. Men det værste er dog, at disse rusgifte også fremskynder de indre aldringsprocesser som åreforkalkning og i værste fald tidlig død. Tobaksrøgen er særlig slem til at bombardere kroppen med frie radikaler, som skader kredsløbet og cellerne. Så hvis man ikke kan lægge misbruget på hylden, kan man i det mindste sørge for at være velforsynet med antioxidanter, som beskytter cellerne, samt mineraler, der til en vis grad kan neutralisere cadmium og andre gifte i røgen.

Der er en sammenhæng mellem lavere niveauer af sporstoffer som zink i blodet og forstadier til diabetes. Det fremgår af russisk forskning, som netop har været publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. Det antages at 750.000 danskere har forstadier til diabetes, ofte uden at vide det. Til disse forstadier hører insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat plus metabolisk syndrom, som også inkluderer forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleform med for meget bugfedt. Så hvordan får vi nok zink, og hvorfor er der så mange, som tilsyneladende mangler det livsvigtige sporstof?

Julen banker på døren, og vi kan godt spise æg, kød, smør og andre kolesterolbomber hele året med god samvittighed. For kolesterol, der er et livsvigtigt stof, er endelig frikendt i amerikanske kostanbefalinger. Flere forskere har desuden fundet, at det egentlige problem ved åreforkalkning og hjertekarsygdomme er inflammationer og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer. Man skal samtidig være opmærksom på de faktorer, som kan skabe inflammation i kroppen, og hvor meget man selv kan gøre med hensyn til pleje af kredsløbet gennem sund levevis og enkelte tilskud.

Årtiers intensivt landbrug har udpint jorden og bevirket, at afgrøderne har mistet op til 40 % af livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår blandt andet af et ældre studie fra University of Texas og et nyere studie fra Schweiz. Så selvom man følger sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, kan det være svært at få nok calcium, selen, zink, jern, B2-vitamin, C-vitamin og andre næringsstoffer, som har til formål at holde os sunde os raske.

- som kan bidrage til langt færre tilfælde af hjertedød

Q10 og selen er kraftige antioxidanter, der har betydning for hjertet, kredsløbet og energiomsætningen. Men egenproduktionen af Q10 daler med alderen, og selenmangel er udbredt. Et tidligere svensk studie har vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre halverede tilfælde af hjertedød.
Nu viser et nyere svensk studie, at tilskud med Q10 og selen også øger ældres dannelse af hormonet IGF-1, som har mange funktioner i kroppen. De svenske forskere antager nu, at dette er med til at reducere risikoen for hjertedød blandt ældre.

- men kun hvis du får nok

Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

- man skal også skrue op for kalium

Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales at skære ned for saltet, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Det såkaldte DASH-studie (dietary apporaches to stop hypertension) har netop påvist, at en systematisk ændring af kosten med et øget indtag af fibre, magnesium, calcium og især mere kalium kan sænke blodtrykket betydeligt. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at få nok kalium gennem fødevarer eller tilskud og især vogte sig for al den salt, der gemmer sig i industrielt forarbejdede fødevarer.

- i forebyggelsen af træthed, overvægt, brystkræft og andre sygdomme?

Det er der meget, som tyder på. Jod er nemlig et essentielt sporstof, som har afgørende betydning for stofskiftet og østrogenbalancen. Jod kan også bidrage til at udskille miljøgifte fra kroppen. Men disse miljøgifte, som vi alle udsættes for, kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt.

Tre amerikanske forskere har fået Nobelprisen i fysiologi for deres opdagelse af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme og alle cellers tikken i deres indre ur. Da søvnmangel blandt andet kan føre til overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, Alzheimers og kræft gælder det bare om at passe sin sengetid. Så hvis du har svært at falde i søvn eller sove godt igennem, kan tilskud med melatonin virke som en naturlig sovepille.

- som modvirker forringelse af kognitive evner, demens og depression

Mennesker med højere niveauer af omega-3 i blodet har en bedre blodgennemstrømning i de områder af hjernen, som er relateret indlæring, sprog, hukommelse og andre kognitive funktioner. Det fremgår af en nyere rapport i Journal of Alzheimer´s Disease. Forskerne observerede også, at blodets indhold af omega-3 hænger sammen med demens og depression. I følge forskerne er det en vigtig opdagelse, og den er i tråd med tidligere forskning, som afslører, hvordan enkle kostændringer med mere fed fisk eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til, at vi forbliver åndsfriske og opretholder et sundt sind.

- og mangler er udbredt

Zink styrker immunforsvaret og regulerer inflammatoriske tilstande som eksem. Ifølge en finsk meta-analyse kan større tilskud med zink bevirke, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og huden, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

- men forskere advarer om faldende indtag

Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen på grund af klimaforandringer og udpining af jorden, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen har stor betydning for immunforsvaret, så hvor meget behøver vi egentlig, for at være optimalt rustet over for infektioner? Og er der en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og den øgede forekomst af kræft?

Det er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel på D-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.

D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?

I løbet af vinterhalvåret er der mange, som snotter eller må lægge sig under dynen med en slem influenza. Derfor gælder det nu om at ruste immunforsvaret med de vitaminer og mineraler, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost. På den måde kan vi afvise smitte og slippe for unødvendige sygedage. Men hvilken effekt har C-vitamin, D-vitamin, selen og zink egentlig på immunforsvarets forskellige tropper, og hvor meget har vi brug for? Det kan du læse mere om i denne og de tre kommende artikler.