Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons syge, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end dem med højere niveauer af B12-vitamin. Det fremgår af et nye studie, og forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt på sygdommen.

Spis masser af fed fisk fra rene farvande eller tag tilskud med fiskeolier, så du får nok af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. For det reducerer risikoen for tidlig død ved at beskytte mod åreforkalkning og en lang række andre sygdomme. Ja omega-3 indholdet i blodet kan forudsige meget mere end kolesterolniveauet. Det fremgår af et nyt studie, som har været publiceret i Journal of Clinical Lipidology.

Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

- og selenmangel er særlig udbredt

Det antages, at over en halv million danskere lider af en stofskiftesygdom, hvor Hashimotos, der giver lavt stofskifte, er den mest udbredte. Dannelsen og aktiveringen af stofskiftehormoner er afhængig af jod og selen, som endelig skal være i balance. Både for lidt og for meget jod øger nemlig risikoen for Hashimotos, og det samme gør selenmangel, som er mere udbredt.
Mange mennesker med lavt stofskifte lider typisk af ekstrem træthed, vægtstigning, forstoppelse, kuldskærhed, opsvulmet hals og tør hud. Symptomerne kan dog variere meget, og de fleste har endnu ikke fået den rette diagnose. Behandling med stofskiftehormoner er heller ikke nok, da op til 20 procent får det dårligere trods ”normale” blodprøver. Derfor er det relevant at se nærmere på jod og selens betydning for stofskiftet.

- som kan give mange symptomer

Meget tyder på, at stadig flere lider af en eller anden form for mælkeoverfølsomhed. Der er mest fokus på laktoseintolerans, som skyldes mangel på et enzym, og reaktionerne kommer ret hurtigt efter indtagelse af mejeriprodukter. Egentlig allergi opstår, når immunforsvaret overreagerer på mælkens forskellige proteiner. Her kan de allergiske reaktioner opstå mange steder i kroppen, og der kan gå flere dage, før de kommer til udtryk. Men nu har nogle forskere fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien påvist, hvordan kvægfoder, som er beriget med A-vitamin kan forhindre en allergisk reaktion mod mælkeproteiner. Meget tyder samtidig på, at mælkens kvalitet har ændret sig, og at det bidrager til den stigende forekomst af overfølsomhed.

- og det er en sundhedsmæssig farlig cocktail

D-vitaminet findes i forskellige former, og der er brug for magnesium under aktiveringen, så vitaminet kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Men magnesiummangel er udbredt, og det betyder, at D-vitaminet forbliver ineffektivt. Det viser sig samtidig, at tilskud med D-vitamin godt nok øger optagelsen af calcium, men ved mangel på magnesium øger det risikoen for åreforkalkning, knogleskørhed, nedsat modstandskraft og metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association.

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Irriteret tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrom, IBS, og sygdommen er en af de mest udbredte i den vestlige verden. I følge et nyt studie fra University of Sheffield, England, mangler mange af patienterne D-vitamin. Og tilskud med D-vitamin kan lindre symptomer som oppustet mave, mavekramper, diarre og forstoppelse. Det skyldes, at D-vitaminet er vigtigt for mange funktioner, som også relaterer til fordøjelsen. Ellers ved man ikke så meget om, hvad der udløser IBS. Men det er kendt, at en forstyrret mikroflora, fødevareintolerans og stress også kan spille en rolle.

- som har betydning for stofskiftet og østrogenbalancen

Vi udsættes for mange giftige fluorforbindelser gennem tandpasta, mundskyllemidler, postevand og mineralvand, teflonpander, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler med videre. Fluorforgiftninger kan blandt andet øge risikoen for stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder forurenet med fluorstoffer. Og anden forskning påpeger, at de officielle anbefalinger for jod er sat for lavt.

- og et par gode kostråd

AMD er en udbredt øjensygdom, der især forringer læsesynet. I behandlingen anbefaler Øjenforeningen meget høje doser C-vitamin, E-vitamin, zink og andre antioxidanter. Disse anbefalinger er baseret på dokumentation fra et større amerikansk forskningsprojekt, og de afspejler, at almindelig anbefalet daglig tilførsel, ADT, som nu er omdøbt til referenceindtag, RI, ikke er nok i behandlingen af forskellige sygdomme. Der er desuden en række fødeemner, som er særlig relevante, hvis man vil forebygge AMD eller som led i en behandling.

Influenzasæsonen er ved at kulminere. Vaccinen virker ikke efter hensigten, og et ekstraordinært stort antal danskere bliver indlagt på hospitalerne. Førende forskere påpeger, at mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, er den primære årsag til vinterens virusinfektioner og eventuelle komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Som regel er influenza en harmløs sygdom. Men hvis immunforsvaret er svagt eller afsporet, kan der også opstå livstruende blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig behandling. Her viser en nyere undersøgelse, at kortison (binyrebarkhormoner) kombineret med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan gøre risikoen for at dø af sygdommen hele fem gange mindre.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University kan noget mere sol og D-vitamin forebygge blodpropper ved at genoprette skader på kredsløbet, som opstår på grund af forhøjet blodtryk, diabetes og åreforkalkning. I vinterhalvåret står solen dog for lavt på vore breddegrader til, at vi kan danne vitaminet, og derfor er tilskud en oplagt løsning. D-vitaminet har i det hele taget mange funktioner inden for kredsløbet, som vi bør passe og pleje hele livet.

Der er slet ikke brug for en øvre grænse for indtag af folinsyre, og vi bør berige melet med folinsyre, så børn ikke fødes med misdannelser i hjernen eller på rygmarven, som kan være invaliderende og livstruende. Det fremgår af et nyt studie fra Queen Mary University of London, og det er i tråd med et tidligere dansk studie fra Århus Universitet. Mangel på folinsyre, der tilsyneladende er udbredt, kan senere i livet medføre træthed, dårlig hukommelse, demens og mange andre gener, så vi bør have meget mere fokus på dette essentielle næringsstof gennem hele livet.

Mere end halvdelen over 65 år har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Mangel på B12-vitamin, folinsyre og jern er også udbredt. Det er konklusionen af en større undersøgelse, som blev foretaget af en gruppe forskere fra Helmholtz Zentrum i München, Tyskland. Den udbredte mangel på vitaminer og mineraler blandt ældre er kritisk. Især fordi denne befolkningsgruppe er stigende. Manglen på de livsvigtige næringsstoffer går blandt andet ud over calciumoptagelsen, immunforsvaret og nervesystemet, så de ældre bliver mere udsatte for knogleskørhed, influenza, demens en lang række andre sygdomme, som forringer livskvaliteten og belaster hele sundhedssektoren.

- af flere årsager

Ifølge en ny opdagelse fra Alberta University i Canada kan mangel på sollys bidrage til den vægtforøgelse, som mange oplever i løbet af vinterhalvåret.
Det skyldes, at vores fedtceller er følsomme over for sollys. Manglen på sollys kan desuden resultere i dårlig søvn samt mangel på D-vitamin, som har andre funktioner inden for stofskiftet.

Selen indgår i omkring 25 livsvigtige selenoproteiner, herunder en række antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og sygdom. Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved selenholdige antioxidanter beskytter neuroner i hjernen mod celledød. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i selens evne til at beskytte mod neurologiske sygdomme og kræft. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i vores del af verden, og at det tilsyneladende er svært at mætte alle selenoproteiner, selvom man følger de officielle kostanbefalinger.

På blot fire måneder har tilskud med store doser D-vitamin reduceret arteriel stivhed hos unge, overvægtige afroamerikanere, der ellers var sunde. Det fremgår af et studie fra Georgia, USA. Studiet viste desuden, at de forsøgsdeltagere, der blot tog de officielle anbefalinger D-vitamin, fik mere arteriestivhed. Meget tyder derfor på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er for lave i forebyggelsen af arteriestivhed og åreforkalkning. Det viser sig desuden, at folk med mørk hud, folk der bor på de nordligere breddegrader, overvægtige, ældre, diabetikere samt de, der bruger for meget factorcreme, har en større risiko for at danne for lidt D-vitamin.

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som blandt andet inkluderer nervesystemet. Magnesiummangel er udbredt, og det hænger sammen med den øgede forekomst af subjektiv angst og stress. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har derfor gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

Tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.