Sammenligning af EPA´s og DHA´s evne til at hæmme inflammationer

Sammenligning af EPA´s og DHA´s evne til at hæmme inflammationerInflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme lige fra gigt, til diabetes 2 og kræft. Der har været mest fokus på EPA, men nu viser et nyt studie, at tilskud med DHA ser ud til at være mere effektivt til raske patienter med for meget mavefedt og subklinisk systemisk inflammation.

Subkliniske inflammationer giver ikke lokale smerter. Men de øger risikoen for åreforkalkning og iskæmisk hjertesygdom, som er åreforkalkning i hjertets blodkar og den hyppigste dødsårsag i Danmark og resten af verden.
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fede fisk og tilskud med fiskeolier, kan modvirke disse subkliniske inflammationer ved at sænke forskellige plasmaproteiner og regulere blodets indhold af lipider.
Det viser sig, at EPA og DHA har forskellige virkningsmekanismer på inflammationer og kredsløbet, og selvom forskellen endnu ikke er helt klarlagt, er forskerne kommet et vigtigt skridt videre.

DHA regulerer både inflammationer og blodsukker

I det nye studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition, har en forskergruppe undersøgt forskellen på EPA og DHA i forbindelse med de forskellige plasmaproteiner (CRP, IL-6, IL-18, TNFα), der er markører for inflammationer. I studiet deltog 123 personer med for meget mavefedt (abdominal overvægt) samt subklinisk inflammation, som kan måles gennem omtalte markører. Hver deltager fik i 10 uger tilskud med EPA efterfulgt af en periode på 9 uger uden tilskud, for at sænke EPA i kroppen. Derefter fik deltagerne tilskud med DHA i 10 uger. En kontrolgruppe fik majsolie, som indeholder omega-6.
Studiet afslørede, at tilskud med DHA medførte en større reduktion af de proinflammatoriske proteiner og et højere niveau af adiponectin, der er involveret i reguleringen af blodsukkeret og nedbrydningen af fedtsyrer.

DHA, blodsukker, insulin og inflammationer

Mange med for stor livvidde og for meget af det farlige mavefedt mellem indvoldene har problemer med blodsukkeret og insulinresistens, som er et forstadie til diabetes 2. Derfor er DHAs betydning for reguleringen af blodsukkeret meget relevant for denne gruppe, da insulinresistens og forhøjet insulin er en medvirkende årsag til subkliniske inflammationer.

DHA reducerer flere pro-inflammatoriske proteiner end EPA

Studiet afslørede, at DHA tilskud signifikant sænkede niveauet af alle de proinflammatoriske plasmaproteiner (CRP, IL-6, IL-18, TNFα), mens EPA kun havde en signifikant effekt på IL-6. Resultaterne var uafhængige af deltagernes køn.

DHA regulerer blodets kolesterol

Studiet afslørede desuden, at tilskud med DHA var mere effektivt end EPA til at reducere LDL kolesterolet, som anses for at være det farlige, samt hævede HDL kolesterolet, som anses for at være det gode. Til orientering er for høje niveauer af HDL kolesterolet især farligt i forbindelse med metabolisk syndrom, som foruden for meget mavefedt også inkluderer insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet niveau af triglycerider.
Ifølge flere data ser det nu ud til, at DHA er mere effektivt end EPA til reducering af systematisk inflammation og regulering af kolesterol hos personer med for meget mavefedt. Og i praksis kan studiets resultater føre til mere effektive tilskud.

Referencer

Fanni R Eros. Comparing the effects of EPA and DHA omega-3 fatty acids in the reduction of inflammation. Medical News Bulletin. June 2016
http://www.medicalnewsbulletin.com/comparing-effects-epa-dha-omega-3-fatty-acids-reduction-inflammation-markers-june-25-2016/

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab. 201