Undgå migræne - med 3 naturlige løsninger

Migræne forpeUndgå migræne - med 3 naturlige løsningerster tilværelsen for millioner af mennesker. Da lidelsen ofte skyldes mangel på to næringsstoffer eller udløsende faktorer i kost og miljø, kan man heldigvis gøre meget selv for at undgå sygdommen.

Migræne optræder som en halvsidig dunkende hovedpine, og smerterne ledsages ofte af kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Hovedpinen varer fra få timer til tre døgn. Man ved, at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et migræneanfald, og det er sandsynligvis denne udvidelse, der fremkalder smerten. Ikke desto mindre er det en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får anfaldet til at starte og stoppe.

#1 Magnesiummangel kan være årsag til over halvdelen af tilfældene

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, som har vital betydning for overførsel af nerveimpulser, blodtryk, muskelsammentrækning, opretholdelse af elektrolytbalance (væske- og saltbalance) og mange andre funktioner. Ifølge en artikel, som har været publiceret i Journal of Neural Transmission, er magnesiummangel involveret i over halvdelen af migræne tilfældene. Forskerne påpeger samtidig, at magnesiummangel ikke kan afsløres via rutine blodprøver, da magnesium hovedsagelig findes inde i cellerne. Ikke desto mindre anbefaler forskerne, at alle migrænepatienter burde afprøve tilskud med magnesium, og de hentyder til, at magnesiummangel er meget udbredt på grund af stress, mangel på magnesium i kosten, manglende evne til at optage magnesium, for stor udskillelse gennem nyrerne og adskillige andre årsager.

N.B. Almindelige blodprøver kan ikke afsløre magnesiummangel

Da magnesium hovedsagelig findes inde i cellerne, vil almindelige rutineblodprøver ikke afsløre en reel magnesiummangel. Dette kan kun påvises med en fuldblodsmåling, hvor man også måler magnesiumindholdet inde i cellerne.

Magnesiumtilskud hjælper i større mængder

Tilskud med magnesium kan ikke alene reducere antallet af migræneanfald, men også deres varighed og styrke samt reducere behovet for akut medicin. Det fremgår af et placebokontrolleret forsøg, offentliggjort i tidsskriftet Cephalalgia, som er talerør for det internationale hovedpineselskab.
I forsøget deltog der i alt 81 migrænepatienter, som gennemsnitligt havde 3,6 anfald pr måned. Deltagerne fik enten 600 milligram magnesium daglig eller placebo (snydepiller) i en periode på 12 uger. I løbet af uge 9-12 faldt migræneanfaldene i magnesiumgruppen med 41,6 % mod 15,8 % i placebogruppen.
I forbindelse med migræne og hovedpine antager forskellige forskere, at magnesium virker på følsomheden over for migræneudløsende stoffer, på spændingerne i hjernens blodkar, på muskelspændinger og på blodtrykket.

Magnesiumkilder og tilskud

Gode magnesiumkilder er kerner, mandler, nødder, frø, grønsager og fuldkorn. I forebyggelsen af migræne anbefales tilskud, så man er sikker på at få 600 milligram om dagen, og tilskuddene bør fordeles til hovedmåltiderne. Det anbefales desuden, at tage magnesiumtilskud i 3 måneder og fortsætte, hvis der er en effekt.
Det er dog ikke alle magnesiumtilskud, der optages lige godt i kroppen. Derfor kan man lave en lille test ved at komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. Den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium.
Tilskud med de større mængder magnesium er ikke forbundet med bivirkninger. I meget sjældne tilfælde kan der optræde diarre, og man kan altid starte langsomt op eller nedsætte dosis. Til gengæld oplever mange, at de får en bedre fordøjelse.

#2 Q10 er også værd at afprøve

Q10 er et lille coenzym, som indgår i alle cellers energiomsætning. Vi danner selv det meste Q10, men mængden falder med alderen. Hjernen er særlig energikrævende, og der er tilsyneladende flere årsager, til at hjernen kan mangle Q10 ved migræne i alle aldre.
Flere studier har nemlig vist, at Q10 har en positiv effekt på migræne. I et åbent studie, hvor deltagerne fik 150 mg Q10 om dagen, oplevede 61 % af de behandlede patienter, at dagene med migræne blev mere end halveret.
I et dobbelt-blindet placebokontrolleret studie, hvor deltagerne fik højere doser Q10 (3 x 100 mg), observerede man også færre anfald og færre dage med migræne.
Det er heller ikke ualmindeligt, at børn, der lider af migræne, mangler Q10. Det fremgår blandt andet af et studie, der har været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Headache i 2007. Studiet afslørede desuden, at tilskud med Q10 i 3 måneder dels øgede niveauet af Q10 i serum og dels havde en signifikant reduktion af migrænernes anfald og længde.
Da kroppen har svært ved at optage Q10 gennem tilskud, er det vigtigt at vælge et produkt, hvor der er dokumentation.

#3 Man skal også være opmærksom på udløsende faktorer som:

Behandling af symptom eller årsag

I modsætning til den gængse migrænemedicin, der ofte er forbundet med alvorlige bivirkninger, er enkle kostråd samt magnesium og Q10 naturlige løsninger, der ofte kan afhjælpe årsagen til migræne.

 

Referencer:

Mauskop A, Varughese J. : Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012

A Peikert et al. Prophylaxis of Migraine with Oral Magnesium: Results from a Prospective, Multi-Center, Placebo-Controlled and Double-blind Study. Cephalagia 1996

Hershey et al. Q10 and migraine. Headache 2007

http://pro.medicin.dk/sygdomme/sygdom/318362

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.htm