Grundløst rygte skaber forvirring om anerkendt stof: Der findes kun en slags Q10 med dokumentation

Der findes to former af stoffet coenzym Q10 i kroppen - ubiquinon og ubiquinol - men det er kun den ene, som kan dokumentere sin virkning. Det er netop blevet slået fast af en af de førende Q10-forskere i verden.

Stoffet coenzym Q10 kan reducere risikoen for at dø af hjertesygdom, og det kan give svækkede hjerter fornyet pumpekraft. Det er blevet bevist indenfor de seneste par år i et par store undersøgelser, som er offentliggjort i nogle af verdens førende lægetidsskrifter. Faktisk er Q10 et overordentligt veldokumenteret stof, men hvad mange mennesker ikke er klar over er, at Q10 findes i to former i kroppen og i naturen. Den ene form hedder ubiquinon, den anden hedder ubiquinol. De to store hjerteundersøgelser er lavet med ubiquinon. Det gælder iøvrigt stort set al anden Q10-forskning, som er offentliggjort igennem tiden. Ubiquinol derimod har næsten ingen dokumentation.

Dyrere og mindre stabil

Indenfor den seneste tid har der været snak om at ubiquinol-formen er bedre, fordi den er lettere for kroppen at optage. Der findes ikke nogen forskning, der kan dokumentere denne antagelse. Tværtimod. Det ser faktisk ud til, at det slet ikke kan svare sig at anvende ubiquinol-formen, som iøvrigt er både dyrere at fremstille og langt mindre stabil end ubiquinon.

Førende ubiquinon-forsker

At ubiquinon er ubiquinol overlegen, blev tydeligt forklaret af en af de førende Q10-forskere i verden, nemlig den anerkendte amerikanske læge, William Judy, ved det 8. Internationale Q10-symposium i Bologna i begyndelsen af oktober. Doktor Judy har forsket i ubiquinon i et halvt århundrede og går da også under navne som "The Godfather of Q10" og Q10-forskningens grand old man. Da han gik på podiet for at redegøre for forskellen på de to Q10-varianter, ventede folk derfor med spænding på at høre hans forklaring, som blandt andet tager afsæt i et forsøg, han selv har stået for.

Ubiquinol omdannes

For at undersøge, hvordan henholdsvis ubiquinon og ubiquinol opfører sig i kroppen hos forsøgspersoner, havde Doktor Judy lavet en undersøgelse, hvor han gav deltagerne forskellige doser af de to stoffer. Hans undersøgelse viste blandt andet at:

• Ubiquinol bliver let omdannet til ubiquinon. Det sker, når det udsættes for luftens ilt eller kommer i kontakt med mavesyre og/eller tarmvæsker
• Ubiquinol bliver derfor optaget som ubiquinon både i maven og i tyndtarmen
• Det er underordnet, om man tager ubiquinol eller ubiquinon, da optageligheden fra de to former stort set er ens
• Det kan umiddelbart ikke svare sig at tage ubiquinol, da stoffet alligevel omdannes til ubiquinon i fordøjelsen. Ubiquinol er både dyrere og mindre stabilt, så det er blot en dyrere løsning uden fordele.

Bottom line: Det er ubiquinon, der har dokumentationen

I virkeligheden er optageligheds-diskussionen langt mindre vigtig end at kigge på, hvilken af de to Q10-former kan dokumentere en reel effekt i kroppen. Der findes nogle få ubiquinol-forsøg, som er udført på dyr, og der er ligeledes enkelte humanforsøg, men stort set al Q10-forskning, som er udført igennem tiden, er lavet med ubiquinon.

De to undersøgelser, som i den grad henter præmien hjem i denne sammenhæng, er KiSel-10 og Q-Symbio. Begge undersøgelser anvendte det samme ubiquinon-præparat (et dansk produkt), som indeholder ubiquinon i en letoptagelig formulering.

Ubiquinol må tage testen

Den eneste måde at afklare, om ubiquinol har nogen reel plads i Q10-forskningen, er hvis der bliver lavet grundige undersøgelser, som viser, at ubiquinol kan optages bedre end ubiquinon. Næste skridt vil i så fald være at lave forskning, hvor man påviser en fysiologisk effekt af ubiquinol. Foreløbig kan dette ikke dokumenteres, så det er ubiquinon, der fortsat vil blive anvendt til videnskabelige forsøg rundt omkring i verden.