Skip to main content

Blodets D-vitaminniveau forudsiger fremtidige helbredsproblemer og tidlig død

Blodets D-vitaminniveau forudsiger fremtidige helbredsproblemer og tidlig dødBlodets niveau af D-vitamin kan forudsige fremtidige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Det fremgår af en oversigtsartikel, som blev præsenteret for European Society of Endocrinology. Da mangel på D-vitamin er udbredt og truer folkesundheden, anbefaler forskerne, at man både måler niveauet af det totale D-vitamin og frit D-vitamin i blodet. Ved at optimere blodets niveau af D-vitamin i tide kan man således forebygge en lang række livsstilssygdomme og tidlig død. Det er altså ikke nok at tage et tilfældigt tilskud med D-vitamin, hvis dosis er for lille og ikke optimerer blodets niveau. Denne problemstilling tages op i en anden oversigtsartikel, publiceret i Nutrients.

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, som har mange helsefordele ved at regulere en række genaktiviteter og andre metaboliske processer. Men da de fleste læger og mange andre i sundhedssektoren ikke kender til D-vitamins mange funktioner, har en stor del af verdens befolkning i dag for lave D-vitaminniveauer i blodet. Dette øger risikoen for mange aldersrelaterede og kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, kræft, knogleskørhed og diabetes type-2.

Måling af D-vitamin og relevante tilskud forebygger sygdom og tidlig død

D-vitamin optræder faktisk i mange forskellige former eller metabolitter, og dette ville et hold forskere fra Universitetshospitalerne i Leuven, Belgien, undersøge nærmere. For det første optræder D-vitamin i form af prohormonet 25-dihydroxyvitamin D3, som man normalt måler i blodet. Dette prohormon omdannes så til den aktive steroidform 1,25-dihydroxyvitamin D3, som binder sig til D-vitaminreceptorerne i de fleste af kroppens celler.
Det viser sig samtidig, at mere end 99 procent af D-vitaminet i blodet er bundet til proteiner, så det kun er en lille del, der er frit til at være biologisk aktiv. Derfor antog forskerne, at det frie D-vitamin måtte være bedre til at forudsige fremtidige helseproblemer.
I undersøgelsen brugte forskerne data fra European Male Ageing Study, hvor man har indsamlet data fra mænd i alderen 40-79 år i perioden 2003-2005. Deltagernes totale niveau af D-vitamin og frit D-vitamin blev så sammenlignet med deltagernes helbredsstatus, efter at man havde justeret for forstyrrende faktorer som alder, BMI og rygevaner.
Det viste sig, at lavt blodindhold af bundet D-vitamin og frit D-vitamin hang sammen med en større risiko for tidlig død. Ikke desto mindre var det kun frit 25-hydroxivitamin D3, som kunne forudsige fremtidige sundhedsproblemer og ikke 1,25-dihydroxyvitamin D3.
De nye data bekræfter under alle omstændigheder, at mangel på D-vitamin øger risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Ifølge forskerne ser det således ud til, at det er bedst at måle det totale niveau af D-vitamin og frit 25-hydroxivitamin D3.

Derfor giver blodets niveau af D-vitamin det mest troværdige billede

I en anden ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, så forskerne nærmere på forskellige studier for at afklare, hvorvidt suboptimale niveauer af D-vitamin i blodet kan være en afgørende faktor for de største dødsårsager inklusive hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, diabetes type-2 og COVID-19.
Forskerne indhentede forskellige befolkningsstudier og randomiserede kontrollerede studier (RCT). Selvom randomiserede kontrollerede studier generelt regnes for at have den stærkeste evidens, hvad angår farmaceutisk medicin, har forskningen i D-vitamin været fejlbehæftet af følgende årsager:

  • Studier har været baseret på D-vitamindosis og ikke blodets niveau.
  • Studier har været baseret på tilskud til deltagere uden D-vitaminmangel.
  • Studier har været baseret på for små doser D-vitamin eller over for kort tid.
  • Studier har været baseret på andre D-vitaminkilder som f.eks. D2-vitamin.

Da de kontrollerede randomiserede studier på D-vitamin har været så fejlbehæftede, påpeger forskerne, at de mest troværdige studier handler om at måle blodets niveau af D-vitamin.
I denne forbindelse konkluderer forskerne ud fra en række studier at:

  • De optimale D-vitaminniveauer i blodet bør ligge over 75 nmol/l (30 ng/ml), hvad angår forebyggelse af hjertekarsygdomme.
  • Ved forebyggelse af mange andre sygdomme bør de optimale niveauer ligger omkring 100-150 nmol/l.

Ifølge forfatterne bag denne oversigtsartikel er de daglige officielle anbefalinger af D-vitamin, RI, sat alt for lavt, da der ikke er sikkerhed for, at de optimerer blodets niveau. Derfor har mange – og især ældre, farvede, overvægtige og andre sårbare grupper - brug for større tilskud, hvis de vil optimere blodets niveau i forebyggelsen af en lang række sygdomme og tidlig død.

Referencer:

European Society of Endocrinology. "Vitamin D levels in the blood can predict future health risks and early death." ScienceDaily. 9 September 2020. .

William B. Grant et al. A Narrative Review of the Evidence for Variations in Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentration Thresholds for Optimal Health. Nutrients 2022

  • Oprettet den .