Selen og Q10 styrker hjertet og forlænger levetiden

Selen og Q10 styrker hjertet og forlænger levetidenHjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Q10 er et enestående co-enzym, der optræder i to livsvigtige former. Den ene form er afgørende for cellernes energiomsætning. Den anden form er en kraftig antioxidant, der beskytter celler, organer og kredsløb mod skader forårsaget af frie radikaler. Kroppen vekselvirker hele tiden mellem de to former ved hjælp af det selenholdige enzym thioredoxin reductase. Samtidig indgår selen i andre antioxidanter og enzymer med mange funktioner. Det betyder med andre ord, at der er en synergieffekt mellem Q10 og selen.
Vi producerer selv det meste Q10, men mængden daler gradvist fra 20-årsalderen. Det går især ud over det travle hjerte, hvor indholdet er faldet med omkring 50 procent ved 60-årsalderen.
Det er samtidig svært at få nok selen gennem kosten. Det skyldes primært, at jorden i Europa er fattig på selen, og at det afspejler sig i hele fødekæden.

Tilskud med Q10 og selen halverer dødsfald

Da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag, og da risikoen stiger med alderen, var det oplagt at se nærmere på effekten af tilskud med Q10 og selen.
Den svenske professor Urban Alehagen og hans forskerteam udførte derfor det opsigtsvækkende KiSel-10 studie, hvor der deltog 443 ældre, svenske borgere. Den ene gruppe fik daglig 200 mikrogram selengær plus 200 mg Q10 i lægemiddelkvalitet, og den anden gruppe fik placebo.
Deltagerne fik de pågældende tilskud i fire år, og forsøget afslørede, at gruppen, der fik Q10 og selen havde:

Undersøgelsen blev publiceret i International Journal of Cardiology i 2013.
Senere opfølgninger efter 10 og 12 år viste, at behandlingen med Q10 og selen også havde en markant langtidseffekt på hjertefunktionen og levetiden, som man ikke fandt hos placebogruppen.
Da de to tilskud havde en så overraskende effekt på helbredet og levetiden, fortsatte Alehagen med at dykke ned i de over 50.000 blodprøver, som blev indsamlet i de to grupper under Kisel-10 studiet, og som er blevet opbevaret i særlige frysere gennem årene.

Adskillige biomarkører afslører selen og Q10´s positive effekter

Formålet med den nye undersøgelse var at granske de forskellige biomarkører, som afspejler selen og Q10´s underliggende mekanismer på kredsløbet, hjertefunktionen og levetiden. Alehagen og hans forskerteam anvendte en såkaldt SEM-analyse (Structural Equation Modelling), hvor man kan måle præcise sammenhænge mellem ændringer i biomarkører og effekten på forskellige sundhedsparametre.
I store træk viser det sig, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på følgende:

I forhold til placebogruppen har de to tilskud med Q10 og selen alt i alt en positiv effekt på hjertekarsundheden og levetiden, som nu også afspejles i adskillige biomarkører. Det nye studie er publiceret i European Journal of Nutrition.

Tilskud med selen og Q10 bør sikre en høj optagelighed

I det pågældende KiSel-10 studie fik deltagerne tilskud med selengær og Q10 i lægemiddelkvalitet for at sikre en høj optagelighed og udnyttelse. Det betyder samtidig, at man ikke skal forvente den samme positive effekt, hvis man vælger andre produkter, hvor der ikke er dokumentation på høj kvalitet og optagelighed.

Referencer

Urban Alehagen et al. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. European Journal of Nutrition. 2022
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-Terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012.

Pernille Lund. Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin. 2013