Skip to main content

Omega-3 og GLA afhjælper tørre øjne

Omega-3 og GLA afhjælper tørre øjne38 kvinder med en moderat til svær øjenlidelse i form af tørre øjne og hornhindebetændelse deltog i et dobbeltblindet lodtrækningsforsøg, hvor de enten fik en kombination af omega-3, GLA og antioxidanter eller placebo. Efter seks måneder viste forsøget, at den aktive behandling havde hjulpet godt.

Kvinderne i forsøget havde alle passeret klimakteriet. De havde symptomerne på begge øjne. Lidelsen kaldes keratoconjunctivitis sicca, men er nok mere kendt under betegnelsen Sjögrens syndrom. Det er en særlig form for tørhed i øjne og mund, forårsaget af formindsket sekretion fra tåre-, svælg- og spytkirtler som følge af betændelse og degeneration i disse. Lidelse kan variere lige fra et mindre ubehag til en invaliderende lidelse med konstant svien og lysoverfølsomhed.

Den aktive behandling bestod af en kombination af gammalinolensyre, omega-3-fedtsyrer samt antioxidanter og magnesium som blev taget to gange daglig over en periode på seks måneder.

Efter seks måneder viste forsøget, at de kvinder der havde fået de aktive tilskud, havde mindre øjenirritation, de var i stand til at opretholde en glat hornhindeoverflade, og de havde et lavere niveau af markører for betændelse end de, der havde fået placebo-præparater. Der var ingen forskel på tåreproduktionen i de to grupper.

Ref.

Sheppard JD Jr, et al. Long-term Supplementation With n-6 and n-3 PUFAs Improves Moderate-to-Severe Keratoconjunctivitis Sicca: A Randomized Double-Blind Clinical Trial. Cornea 2013. Epub ahead of print.

 

  • Oprettet den .