En god D-vitaminstatus beskytter mod kræft

Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?

Kræft dækker over forskellige sygdomme med ukontrolleret, ondartet cellevækst. Der går ofte mange år fra den første celle bliver forandret, til svulster kan observeres. Kroppens almindelige mekanismer, der skal uskadeliggøre de syge celler, er desuden sat ud af kraft. Med tiden kan kræftcellerne brede sig via blod og lymfebaner, skabe metastaser og true patientens liv.
Selvom screeningsmetoder og behandling er blevet bedre, er hyppigheden af kræft stadig stigende, og Danmark har sat flere rekorder.
Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Meget tyder på, at mangel på D-vitamin er en overset faktor.

Vi kan kun danne D-vitamin om sommeren, når solen står højt på himlen. Når sundhedsmyndighederne advarer mod solen, burde de samtidig oplyse, hvordan vi får nok D-vitamin – hele året. Ellers er der fare for, at advarslerne gør mere skade end gavn.

D-vitamin beskytter på flere fronter mod flere kræfttyper

D-vitamin har betydning for knogler, muskler, immunforsvar og celledeling. De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, VDR, som antages at styre 5-10 procent af vores gener, blandt andet gennem vigtige tænd- og slukfunktioner. I den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan D-vitamin aktiverer flere dele af immunforsvaret, og hvordan det bidrager til at modvirke kroniske inflammationer, som er den røde tråd i mange sygdomme, inklusive flere kræftformer.
Ifølge oversigtsartiklen har D-vitamin den største effekt i forebyggelsen af tarmkræft samt leukæmi, lymfom og andre typer blodkræft. Således har D-vitamin stor betydning for stamceller og regeneration af væv såsom tarmvæv og hudvæv.
Men mangler der D-vitamin, er der fare for, at cellernes receptorer, VDR, ikke fungerer optimalt, og at cellerne iværksætter en ukontrolleret celledeling.
Man har også fundet, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for kræft i bryst og prostata, og at prognosen er dårligere.
Ifølge den nye oversigtsartikel har tilskud med D-vitamin dog ikke vist sig at kunne reducere kræftdødeligheden i kontrollerede studier. Forfatterne pointerer derfor, at tilskud med D-vitamin bør tilgodese individuelle behov. Meget afhænger også af den dosis, der gives for at opnå den optimale effekt, og om vitaminet gives i lang nok tid, da kræft ofte er mange år om at udvikle sig.
På denne hjemmeside har vi tidligere omtalt en større meta-analyse, hvor et forskerteam fra Michigan State Univesity så nærmere på data fra knap 80.000 kræftpatienter, der enten tog tilskud med D-vitamin eller placebo i en treårig periode. Forskerne fandt, at forskellen på dødeligheden mellem D-vitamingruppen og placebogruppen var statistisk signifikant. Det kan derfor være vigtigt at give tilskud med D-vitamin som led i behandlingen. Det er tilmed en billig behandling.
Hvad angår forebyggelse, bør man tilstræbe at være velforsynet med D-vitamin hele året og hele livet.

Officielle anbefalinger og reelle behov for D-vitamin

Referenceindtag, RI, for hvide voksne under 70 år er 5 mikrogram. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler tilskud med 10 mikrogram til gravide, småbørn, personer med mørk hud og personer, der ikke får direkte sollys. Tilskud med 20 mikrogram anbefales til plejehjemsbeboere og personer over 70 år.
Nyere forskning afslører, at overvægtige og diabetikere har et øget behov. Det gælder også ved indtagelse af kolesterolsænkende medicin.
Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne til voksne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig, så vi kan opnå de optimale niveauer i blodet. Det er let at danne denne mængde fra solen på en god sommerdag, men da lagrene i leveren er begrænsede, tilrådes tilskud hele vinterhalvåret på vore nordlige breddegrader.

Man måler D-vitaminniveauerne i blodet som 25-hydroxyvitamin D3 Den nedre grænseværdi er 50 ng/ml. Ifølge flere førende forskere skal man skal helt op på 60-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

Referencer

Carsten Carlberg, Alberto Munoz. An update on vitamin D signaling and cancer. Seminars in Cancer Biology. 2020

University of Eastern Finland. A good vitamin D status can protect against cancer. ScienceDaily. June 10 2020

Varun Samji et al. Role of vitamin D supplementation for primary prevention of cancer: Meta-analysis of randomized trials. Journal of Clinical Oncology, 2019

Michigan State University. Vitamin D could help cancer patients live longer. ScienceDaily. June 2019

Obesity and vitamin D deficiency may indicate greater risk for breast cancer. Cleveland OH: The North American Menopause Society. September 19, 2018

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer