Søvnforstyrrelser, sommertid og melatonin

Kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange oplever en forværring i sommertiden, fordi det kan være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor. Det kan derfor være en stor stressfaktor, hvis man ikke sover igennem eller skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, immunforsvaret, frugtbarheden og trangen til sukker og stimulanser. Og kronisk søvnmangel øger risikoen for overvægt, hurtigere aldringsprocesser, depression, Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft og meget andet. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Sommertiden, hvor urene stilles en time frem, blev indført, så vi kan udnytte de lyse sommernætter noget bedre og spare energi. Men sommertiden er også forbundet med flere hjertetilfælde, arbejdsulykker og bilulykker, inden vi har vænnet os til den nye døgnrytme. Mangel på søvn og signalstoffet melatonin kan desuden forårsage en række skadelige påvirkninger af helbredet - på kort sigt og på lang sigt.

Melatonin har betydning for døgnrytme, søvnmønster og helbred

Melatonin spiller en overordnet rolle for den gode søvn, cellernes døgnrytme og mange fysiologiske processer. Signalstoffet dannes primært i pinealkirtlen, der er lokaliseret midt i hjernen, og der er en direkte nerveforbindelse fra øjet til pinealkirtlen.
I henhold til det astronomiske døgn sørger morgenlyset normalt for, at vi vågner og danner serotonin, som har mange fysiologiske funktioner. Når mørket falder på, omdannes serotonin via enzymprocesser til melatonin, som fremkalder søvnighed og en naturlig søvn med drømmeaktivitet. Af samme grund har vi siden tidernes morgen haft bedst af en masse dagslys og at sove i bælgravende mørke.
Melatonin er desuden en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress, og ingen andre antioxidanter kan erstatte melatonin, der har et særlig bredt virkeområde.
Melatonin virker i den hele taget gennem forskellige mekanismer på næsten alle fysiologiske processer, som omhandler alle cellers klokkeværk, energiomsætningen, nervesystemet, kredsløbet, hormonsystemet og immunsystemet.

Morgenlyset er blåligt, og signalerer, at vi skal vågne og være aktive. Aftenlyset er rødligt og signalerer, at det er tid til at danne melatonin og sove.

Derfor er det så vigtigt, at få nok søvn

Det er livsvigtigt at få nok søvn, fordi vi fordøjer, oplader og udrenser - fysisk og psykisk.
Drømmesøvnen, som kaldes REM (rapid eye movement), kan sammenlignes med en psykisk sortering og storvask af dagens mange indtryk. Samtidig fremmes indlæring, hukommelse, kreativitet og det gode humør.
Under den dybe søvn bliver hjernen renset for giftige stofskifteprodukter, som er dannet i den vågne tid.
På kort sigt kan søvnmangel medføre træthed, nedsat præstationsevne, dårligt humør, øget trang til sukker og stimulanser, nedsat modstandskraft og øget risiko for ulykker.
På længere sigt øges risikoen for overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, depression, demens, Alzheimers sygdom og kræft. Det er også påvist, at mangel på søvn fremmer aldringsprocesserne ved at forkorte telomererne, der beskytter cellernes DNA.

De lange, lyse nætter og tidens tand påvirker melatoninproduktionen

Normalt stiger niveauet af melatonin i blodet efter mørkets frembrud, og niveauet topper mellem klokken 2-4 om natten.
Men de ekstra lange lyse sommernætter forsinker i sagens natur melatoninproduktionen. Det er især et problem for de mange, der skal i seng ved 21-22 tiden og have 8 timers nattesøvn, inden de står op ved 5-6 tiden.
Mange teenagere og yngre personer lider i forvejen af døgnrytmeforstyrrelser, hvor de har svært ved at falde i søvn før midnat og næsten ikke kan vågne om morgenen. Tilstanden kaldes forsinket søvnfasesyndrom, og døgnrytmeforstyrrelserne opstår, fordi det indre ur indeholder over 24 timer.
Kvindens overgangsalder kan i sig selv være forbundet med alvorlige søvnforstyrrelser, fordi melatoninproduktionen falder brat.
Jo ældre vi bliver, jo mere forkalker pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. Derfor lider mange ældre af søvnforstyrrelser.
Kroppens dalende melatoninproduktion giver i det hele taget en dårligere søvnkvalitet. Der er desuden mange faktorer i miljøet, som kan nedsætte den naturlige melatonindannelse.

Faktorer i miljøet, der nedsætter den naturlige melatonindannelse

Her skal især nævnes for meget kunstigt lys om natten - især det blå LED-lys fra smartphones, computerskærme, tv og sparepærer.
Stress, natarbejde, skifteholdsarbejde samt rejser mellem forskellige tidszoner påvirker også kroppens naturlige døgnrytme og melatoninproduktion i en negativ retning.
Det samme gør kaffe, alkohol, sovepiller og narkotiske stoffer.
Man bør desuden være opmærksom på elektrosmog fra mobiltelefoner, tv, wifi routere, mobilmaster, elevationssenge m.v.

Søvneksperter antager, at 10-15 procent af den danske befolkning lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Der er også en stor gråzone, der bare sover for lidt.

Melatonin som tilskud er en naturlig sovepille

Gennem de sidste årtier har adskillige studier afsløret melatonins positive effekt på søvnkvaliteten og andre helbredsproblemer.
En metaanalyse, som er omtalt i MedicalNewsToday, har for eksempel afsløret, at tilskud med melatonin kan gøre det nemmere at falde i søvn og sove bedre i forhold til placebo. Tilskud med melatonin er i det hele taget som en genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel, hvad enten den er forårsaget af sommertid, kraftige lyspåvirkninger, natarbejde, skiftehold eller jetlag, som alt sammen kan gribe forstyrrende ind, så pinealkirtlens melatoninproduktion udebliver. På den måde kan tilskud med melatonin hjælpe til den naturlige søvn, som er så vigtig for helbredet og humøret.
I modsætning til sovepiller er melatonin heller ikke forbundet med alvorlige bivirkninger. Man får derimod de positive effekter af melatonin som en enestående antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress.
Køb af melatonin i Danmark kræver en recept. Det er dog lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Nyttige råd til den gode søvn i sommertiden Få masser af dagslys og motion Undgå koffeinholdige drikke som kaffe, sort te og Coca-Cola efter klokken 16 Slap af en times tid før du skal i seng Undgå eller begræns påvirkningen af LED lys fra sparepærer, smartphones og skærme, som er problematiske på grund af det blå lys. Brug gerne gule briller, der blokerer for det blå lys, så melatoninproduktionen ikke forstyrres. Sov i total mørke. Brug eventuelt sovebriller eller mørklægningsgardiner Brug ørepropper, hvis der er støj Tag tilskud med melatonin en times tid før du skal i seng

Referencer

Stephanie Watson. All you need to know about melatonin. MedicalNewsToday. 2020

James Ives: Chronic sleep deprivation linked to increased biological aging and cardiovascular disease risk. News Medical Life Sciences. 2019.

Samir Malhorta et al. The Therapeutic Potential of Melatonin: A Review of the Science. Medscape January 10, 2019

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: Science hædrer professor Maiken Nedergaard for ”Årets Artikel”. 2015

Dun Xian Tan. Pineal Calcification, melatonin Production, Aging, Associated Health Consequences and Rejuvenation of the Pineal Gland. Molecules 2018