Skolebørns mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression og aggressiv adfærd senere i livet

Skolebørns mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression og aggressiv adfærd senere i livetStadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.

Børn med lave niveauer af D-vitamin i blodet har næsten en dobbelt så stor risiko for at udvikle aggressioner og psykiske lidelser som angst og depression i forhold til børn, som har højere niveauer af vitaminet i blodet. Det fremgår af en undersøgelse fra University of Michigan, som blev ledet af professor i epidemiologi, Eduardo Villamor.
Ifølge Villamor er mangel på D-vitamin tidligere blevet forbundet med mentale helbredsproblemer hos voksne, herunder depression og skizofreni. Man har også set sammenhænge mellem gravides mangel på D-vitamin og barnets øgede risiko for autisme, sklerose og andre sygdomme. Men der har kun været få studier på unges niveauer af D-vitamin, og hvordan det påvirker deres mentale helbred senere i livet.

Mangel på D-vitamin i de tidlige skoleår øger risiko for psykiske lidelser senere hen

I 2016 rekrutterede Villamor og hans forskerteam 3.202 børn i alderen 5-12 år til en kohort undersøgelse i Bogota, Colombia. Børnene blev udvalgt gennem tilfældige folkeskoler. Villamor og hans forskerteam indhentede oplysninger om børnenes vægt og højde, deres kostvaner og andre vaner samt familiens sociale status. Forskerne tog også blodprøver for at måle børnenes niveauer af D-vitamin.
Efter cirka seks år, da børnene var 11-18 år gamle, vurderede forskerne børnenes adfærd gennem spørgeskemaer, der blev administreret af børnene selv og deres forældre.
Som nævnt havde børn med lave niveauer af D-vitamin i blodet næste dobbelt så stor en risiko for at udvikle aggressioner og psykiske lidelser som angst og depression i forhold til børn, som havde højere niveauer af vitaminet i blodet. Lave niveauer af det protein, som transporterer D-vitamin rundt i blodet, var også relateret til mere selvrapporteret aggressiv opførsel og symptomer på angst og depression.
Ifølge Villamor ser det derfor ud til, at børn, der mangler D-vitamin i de tidlige skoleår, har en større risiko for at får forskellige psykiske lidelser og adfærdsproblemer, når de bliver teenagere og går i de højere klassetrin.
Selvom forfatterne anerkender forsøgets begrænsninger, indikerer deres resultater, at der er behov for flere undersøgelser i andre populationer, hvor mangel på D-vitamin kan være et folkesundhedsproblem.
Det er samtidig problematisk at psykiske lidelser er blevet så udbredt blandt børn og unge. Og det er problematisk, at man i behandlingerne ikke tager højde for, at deres hjerner og nervesystem ofte mangler et afgørende vitamin, som tilsyneladende kan være en grundlæggende årsag til de psykiske lidelser.

  • Ca. 15 procent af alle børn i Danmark har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år.
  • Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år)
  • Hvert tredje danske skolebarn har for lidt D-vitamin i blodet
  • Selvom der kan være flere årsager til psykiske lidelser, bør man i henhold til det nye studie være opmærksom på D-vitamin og kompensere for eventuelle mangler.

D-vitaminet har mange funktioner i hjernen

Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin. Det gælder også celler i hippocampus og andre dele af hjernen og nervesystemet.
I hjernen og nervesystemet har D-vitaminet blandt andet følgende funktioner ifølge anden forskning:

  1. Øger tætheden af neuroner i hippocampus, som har betydning for hukommelse og orienteringsevne
  2. Øger niveauet af neurotrofiner i hippocampus, som beskytter nerveceller
  3. Regulerer gener og neurotransmittere som acetylcoline, dopamin og serotonin
  4. Regulerer mekanismer, der beskytter mod oxidativ stress
  5. Modvirker inflammation i hjernen, som kan forårsage depression
  • Vi skal selvfølgelig undgå solforbrændinger
  • Men vi skal huske, at sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin
  • Overvægt og mørk hud øger behovet
  • I vinterhalvåret står solen for lavt til, at vi selv kan danne D-vitamin
  • Derfor tilrådes tilskud i hele vinterhalvåret og andre situationer, hvor man ikke får nok sol

Referencer

Sonia L. Robinson et al. Vitamin D Deficiency in Middle Childhood is related to Behavior Problems in Adolescence. The Journal of Nutrition, 2019

University of Michigan. Low levels of vitamin D in elementary school could spell trouble in adolescence. ScienceDaily. August. 2019

Alberto Ascherio, MD, et al. Vitamin D Status During Pregnancy and Risk of Multiple Sclerosis in Offspring of Women in the Finnish Maternity Cohort. JAMA Neurol. March 2016

Science News. Causal link found between vitamin D, serotonin synthesis and autism in new study. Science Daily. 2014

Ibrar Anjum et al. The Role of Vitamin D in Brain Health: A Mini Literature Review. Cureus 2018

Darryl W Eyles et al. The association between neonatal vitamin D-status and risk of schizophrenia. Scientific Reports. 2018

Anne Ringgaard. Mange danske børn får for lidt D-vitamin. Videnskab.dk 2016

https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx