Middelhavskost og stabilt blodsukker kan reducere udvikling af Alzheimers syge

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.

Risikoen for at få Alzheimers sygdom stiger med alderen. Andre risikofaktorer er rygning, for meget alkohol, overvægt, metabolisk syndrom og type 2-diabetes. Det er kun to procent af tilfældene, der skyldes deciderede genetiske fejl.
Alzheimers sygdom er karakteriseret af, at der ophobes plak fra proteinet beta-amyloid samt små totter fra proteinet tau. Med tiden ødelægger disse proteinophobninger hjernecellerne, så de til sidst går til grunde. Sygdommen er også karakteriseret af insulinresistens og mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med.
Alzheimers er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget ved den reelle forebyggelse og starte i god tid.

Typiske symptomer ved Alzheimers, der kommer snigende Glemsomhed, hukommelsessvækkelse og svigtende evne til at lære nyt Dårlig koncentration og dømmekraft Dårlig evne til at finde vej Ændringer i følelser og personlighed.

Afgørende forskelle på middelhavskost og vestlig standardkost påvirker hjernens aktivitet

Den italienske neurolog Lisa Mosconi er i dag lektor på The Alzheimer´s Prevention Clinic på Weill Cornell Medicine i New York. Ved hjælp af hjernescanninger har hun tidligere fundet forskelle i hjerneaktiviteten hos mennesker, der spiser middelhavskost og mennesker, der spiser en mere vestlig standard kost.
Middelhavskosten består typisk af en del fisk og skaldyr, grønsager, bønner, nødder, frugt og sunde fedtstoffer som olivenolie. I modsætning hertil består en vestlig standardkost af færre grønsager, mere rødt kød, flere dårlige fedtstoffer og en del raffineret sukker. Disse forskelle i kosten kan ifølge Lisa Mosconi og hendes forskerteam være årsagen til, at hjernescanningerne afslørede en dårligere hjerneaktivitet hos de mennesker, der spiste en vestlig standardkost.
I det nye studie ville Mosconi og hendes forskerteam undersøge forandringer i hjernen over tid. Der deltog 34 personer, som spiste middelhavskost og 36 personer, som spiste en vestlig standardkost. Deltagerne var mellem 30 og 60 år, og de havde ingen tegn på demens, da studiet begyndte.
Deltagerne fik foretaget scanninger af hjernen ved studiets begyndelse og mindst to år efter.

Der forekommer ophobninger i hjernen længe før symptomer på Alzheimers

De første hjernescanninger afslørede, at de personer, som spiste en vestlig kost, allerede havde større ophobninger af beta-amyloid plak i forhold til dem, der spiste en middelhavskost. Det viste sig også, at hjernerne, hos dem, der spiste en vestlig kost, havde en mindre energiomsætning i visse dele af hjernen som tegn på en mindre aktivitet, i forhold til dem, der spiste en middelhavskost. Begge forskelle med ophobninger af amyloid plak og mindre hjerneaktivitet kan indikere tidlige stadier af demens.
De opfølgende hjernescanninger hos de to kostgrupper viste endnu større forskelle. Det så ikke ud til, at faktorer som alder, køn, og gener havde nogen indflydelse på hjernens tilstand i de forskellige hjernescanninger.

Sæt ind med de gode kostvaner i tide

Ifølge Mosconi ser man kun de pågældende forandringer i hjernen i de områder, der er påvirket af Alzheimers, og hos relativt unge voksne. Det peger alt sammen på, at kosten spiller en stor rolle for udvikling af sygdommen. Hvis kosten ikke er sund og afbalanceret, gælder det derfor om at forbedre den i tide, så hjernen forsynes med de rette næringsstoffer og beskyttes med antioxidanter.
Forskerne vurderer, at der kan være op til tre et halvt års forsinkelse i udvikling af Alzheimers hos mennesker, der spiser en middelhavskost i mange år, i forhold til dem, der spiser en vestlig standardkost. Der er også flere, som spiser middelhavskost, der slet ikke udvikler Alzheimers.
Studiet er publiceret i Neurology.
Ifølge Mosconi er der brug for større undersøgelser af større populationer over længere tid, for at bekræfte disse resultater. Der er også behov for at få en større forståelse af, hvad det er i middelhavskosten, som kan beskytte mod de skadelige hjerneforandringer.

På verdensplan er over 35 millioner mennesker ramt af Alzheimers I Danmark er det omkring 55.000 mennesker

B-vitaminer, omega-3 fedtsyrer og antioxidanter forebygger demens og Alzheimers

Flere tidligere forsøg har til orientering vist, at større doser B-vitaminer kan bremse mild kognitiv svækkelse, der er et forstadie til demens og Alzheimers.
Et andet forsøg tyder på, at B-vitaminerne først bliver effektive, når kroppen er velforsynet med de omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA), som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier.
Middelhavskosten er netop rig på B-vitaminer og fed fisk, som man sagtens kan få i andre sammenhænge.
Middelhavskosten er også rig på antioxidanter som vitamin A, C, E, zink og selen og en række plantestoffer, som beskytter cellerne, inklusive hjernecellerne mod oxidativ stress. Et studie viser, at selv marginale mangler på A-vitamin kan øge risikoen for Alzheimers.

Sørg endelig for et stabilt blodsukker i forebyggelsen

Ved Alzheimers sygdom optræder der insulinresistens i hjernen. Det er en tilstand, hvor cellernes evne til at optage sukker er nedsat, og derfor kaldes sygdommen også for type 3-diabetes. Som nævnt har Mosconi netop fundet nedsat hjerneaktivitet i de pågældende områder af hjernen, som er påvirket af Alzheimers.
Insulinresistens i hjernen resulterer også i abnormt forhøjede insulinniveauer, som blandt andet antages at være involveret i inflammationer og ophobningerne af beta-amyloid plak.
I forebyggelse af sygdommen gælder det derfor om at tilstræbe et stabilt blodsukker. Man skal desuden være velforsynet med spormineralet chrom, der øger insulinfølsomheden.

Andre nyttige råd i forebyggelsen af Alzheimers Sørg for en god nattesøvn, hvor hjernen renses for giftige proteiner Sørg for mentale udfordringer Undgå tobaksrygning Få tjekket blodtrykket Tilstræb en normal vægt og et normalt taljemål Hvis du har diabetes, så hold diæten og tag nødvendig medicin

Referencer:

Berit Viuf. Hjerneføde. Weekendavisen. 25. januar 2019

Sharon Reynolds. Mediterranean diet may slow development of Alzheimer´s disease. National Institutes of Health. U.S. Department of Health & Human Services. 2018

University of Illinois at Urbana-Champaign. Nutrients in blood linked to better brain connectivity, cognition in older adults. ScienceDaily 2018

Oulhaj et al: Omega-3 Fatty Acid Status Enhances The Prevention of Cognitive Decline by B-vitamins in Mild Cognitive Impairment. Journal of Alzheimers Disease. 2016

Omega-3 levels affect whether B vitamins can slow brain´s decline. University of Oxford. Health and News.2016

Zeng J, Chen L, Wang Z et al. Marginal vitamin A deficiency facilitates Alzheimer´s pathogenesis. Published online January 27 2017

Ramesh Kandimalla et al. Is Alzheimer´s disease a Type 3 Diabetes? A critical appraisal. Biochimica et Biophysica Acta (BBA) – Molecular Basis 2017

Sybille Hildebrandt. Insulinresistens i hjernen kan udløse Alzheimers. Dagens Medicin. 2016

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: Science hædrer professor Maiken Nedergaard for ”Årets Artikel”. 2015

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013