Kan stofskiftet forbedres med selen?

To danske forsøg skal nu undersøge selens virkning på udbredte stofskiftesygdomme. Meget tyder nemlig på, at selen kan forbedre stofskiftet - både i behandlingen og i forebyggelsen af stofskiftesygdomme.

Kan stofskiftet forbedres med selen?Det antages, at over en halv million danskere lider af en stofskiftesygdom. Ofte uden, at de ved det. Behandling med stofskiftehormoner er heller ikke nok, da op til 20 procent får det dårligere og dårligere trods "normale" blodprøver. Derfor vil man i to store danske forsøg nu undersøge, om selen kan være et afgørende tilskud i behandlingen.
Det ene forsøg, CATALYST, omhandler Hashimotos, der medfører for lavt stofskifte. Det andet forsøg, GRASS, omhandler Graves, der medfører for højt stofskifte. Begge stofskiftesygdomme er autoimmune lidelser, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen forskellige steder. Men hvilken effekt har selen egentlig på stofskiftet samt de inflammationer, som alle autoimmune lidelser er karakteriseret af?

Selen regulerer stofskiftehormonerne

Skjoldbruskkirtlen, sidder på forsiden af halsen, og den producerer hormoner, der stimulerer cellernes iltoptagelse. Dette medfører en direkte påvirkning af stofskiftet.
Skjoldbruskkirtlen producerer to forskellige stofskiftehormoner. T4 er det passive hormon, som indeholder 4 jodatomer, og T3 er det aktive hormon, som indeholder 3 jodatomer. Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv og celler, sørger særlige selenholdige enzymer (deiodinase) for at fjerne et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 - alt efter kroppens behov.

Hvorfor virker hormonbehandling ikke?

Lavt stofskifte behandles normalt med et syntetisk T4 hormon, der findes i præparaterne Eltroxin og Euthyrox.  I denne forbindelse kan selenmangel muligvis forklare præparaternes begrænsede effekt, hvis det passive T4 hormon ikke omdannes til det aktive T3 hormon ved hjælp af de selenholdige enzymer kaldet deiodinase.

Selen er en kraftig antioxidant, der modvirker inflammationer

Skjoldbruskkirtlen gennemstrømmes af omkring fem liter blod i timen, og det betyder, at den udsættes for en del frie radikaler. Infektioner, tobaksrøg, alkohol, medicin og kviksølv er andre kilder til frie radikaler, der i for store mængder kan forårsage celleskader og inflammationer. I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX´er som kraftige antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler og inflammationer. Hvis vi vel at mærke er velforsynet med selen.

Vidste du at skjoldbruskkirtlen indeholder den højeste koncentration af selen?

De danske forsøg med selen

Begge forsøg foregår på de fire hospitaler: Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i København, Odense Univesitets Hospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Der skal deltage 472 personer i forsøget med Hashimotos og 492 personer i forsøget med Graves. Forsøgene har samme design, hvor deltagerne daglig får 200 mikrogram selengær eller placebo (identisk snydemedicin) sammen med deres øvrige medicin i 12 måneder.
Ved start og undervejs i forsøget bliver der taget blodprøver og målt for stofskiftehormonerne T3 og T4 samt antistoffer. Patienternes livskvalitet bliver målt ved hjælp af særlige spørgeskemaer, som forskerne har udarbejdet til patienter med stofskiftesygdomme.

Kriterier for deltagelse

Man kan være med i forsøget, hvis man opfylder følgende kriterier:

  • Er 18 år eller ældre
  • Har forhøjet serum -TPO-Ab inden for de sidste 12 måneder
  • Modtager LT4 behandling (Eltroxin)
  • Har forhøjet serum TSH

Ved ønske om at deltage i forsøget kan man kontakte:

Contact: Steen J Bonnema, MD, DMSc: tel 004565413437

Contact: Kristian H Winther, MD: mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se yderligere kontakt info på linket: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT02013479

Bliver selen ny standardbehandling?

Adskillige internationale forsøg har vist, at tilskud med selen kan have en positiv effekt på stofskiftesygdomme som Hashimotos og Graves. Hvis resultaterne i de to danske forsøg med selen til stofskiftepatienter viser sig at være positive, vil man fremover indføre tilskud med selen i standardbehandlingen af de to sygdomme. Man vil også holde øje med, om behovet for T4 (og Eltroxin) falder. For selen kan både øge niveauet af stofskiftehormoner og sænke antistofferne.

Vidste du at det er høje niveauer af antistoffer ved stofskiftesygdomme, der er forbundet med træthed, depression, angst og socialt underskud?

Symptomer på lavt stofskifteSymptomer på højt stofskifte
(Går ofte forud for lavt stofskifte)
Træthed og koncentrationsbesvær Træthed og koncentrationsbesvær
Kuldskærhed Varmefornemmelse og svedtendens
Langsom puls og eventuelt øresusen Hurtig puls og hjertebanken
Vægtstigning trods nedsat appetit Vægttab trods ulvehunger
Opsvulmet hals/hoved Fremtrædende øjenæbler
Slap, tør hud, hårtab og flossede negle Hænder, der ryster
Forstoppelse Hyppig og løs afføring
Modløshed og tendens til depression Nervøsitet og andre psykiske symptomer
Uregelmæssig menstruation Uregelmæssig menstruation
Struma (forstørret skjoldbruskkirtel) Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

Det er sjældent med alle symptomer på én gang. Lad lægen måle dit stofskifte, hvis du har mistanke om, at det er for højt eller lavt.

Vi får mindre selen gennem kosten, men det kan der kompenseres for

I Europa ligger selenindtaget fra kosten langt under mange andre lande på grund af jordbundsforhold og spisevaner. Det gennemsnitlige daglige selenindtag for danske kvinder og mænd ligger på henholdsvis 38 og 48 mikrogram, som er under ADT på 55 mikrogram. Men hvis man supplerer med tilskud på 100-200 mikrogram daglig vil man alt i alt få tilsvarende høje selenindtag, der ses i lande som:

Canada: 98-224 mikrogram dagligt

Japan: 104-199 mikrogram dagligt

USA: 106 mikrogram dagligt (store variationer og mere mange steder)

Venezuela: 200-350 mikrogram dagligt

Kilde EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet)

 

Referencer:

https://clinicaltrials.gov/show/NCT02013479

The chronic autoimmune thyreoditis quantity og life serum trial (CATALYST): Study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-15-115.pdf

Selenium supplementation for patients with Graves' hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-14-119.pdf

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicans. Clinical Endocrinologi  2013

Gärtner R et al: Selenium supplemention in patients with autoimmune thyroditis decreses thyroid peroxidase antibodies concentration. J Clin Endocrinol Metab. 2002

Marcocci, Cladio: Selenium and the Course of Mild Graves´Orbitopathy

Shomburg, Lutz: Selenium, selenoproteins and the thyroid gland: interactions in health and disease.  Nat. Rev. Endocrinol 8, 2012