Skip to main content

D-vitamin hjælper mod tarmlidelse

D-vitamin hjælper mod tarmlidelseEn ny undersøgelse har vist lovende resultater af D-vitamin anvendt som behandling mod tarmlidelsen Crohns syge. Vitaminet har tilsyneladende en positiv indflydelse på tarmslimhindens gennemtrængelighed (permeabilitet) og forebygger utæt tarm.

Folk, der lider af Crohns syge, vil nok være lettede over at læse om irske forskeres positive resultater med at behandle tarmlidelsen med tilskud af D-vitamin. En ny undersøgelse, som er offentliggjort i juni-nummeret af United European Gastroenterology Journal, viser hvordan et dagligt tilskud af D-vitamin havde en positiv indvirkning på patienternes tarm-gennemtrængelighed (permeabilitet). Hos de patienter, der fik snydepiller (placebo), skete der derimod en forværrring, så tarmslimhinden blev mere gennemtrængelig.

Understøtter tidligere forskning

Undersøgelsen blev ledet af Professor Maria O'Sullivan og Tara Raftery fra Department of Clinical Medicine, Trinity Centre for Health Sciences, St. James's Hospital i Dublin. De to forskere forklarer, at selvom deres observationer skal underbygges med nye og større undersøgelser, bekræfter de tidligere offentliggjort forskning, som peger på D-vitamin som et effektivt stof til at vedligeholde en velfungerende tarmslimhinde-funktion.

Mindre inflammation

Ialt 27 patienter med Crohns syge deltog i denne dobbelt-blinde, randomiserede, placebo-kontrollerede undersøgelse. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i grupper, der enten fik D-vitamin eller snydepiller i tre månder. Forskernes observerede, at patienterne i D-vitamin-gruppen havde mindre tendens til utæt tarm (en følgevirkning af forhøjet tarmslinde-permeabilitet) sammenlignet med patienterne i placebogruppen. Derudover så de, at hos de patienter, som havde højest blodindhold af D-vitamin, var der mindre tegn på inflammation (målt ved hjælp af C-reaktivt protein og antimikrobielle peptider) samt en tydeligt forbedret livskvalitet.

Hilst velkommen af eksperter

Man ved ikke helt, hvilke virkningsmekanismer som gør, at D-vitamin har denne virkning, men eksperter hilser den nye undersøgelse velkommen, da den giver et vist håb til folk, der lider af denne kroniske tarmlidelse, som medfører mave- og tarmsmerter, diarre, træthed og forringet livskvalitet, og som skifter imellem forværring og forbedring. I Europa bliver helt op til 12,7 personer ud af en befolkning på 100.000 hvert år diagnosticeret med lidelsen. Der er generelt flere i de nordlige og vestlige områder af Europa, som får sygdommen, end blandt dem, der bor i de sydlige og østlige egne.

Oliekapsler giver bedre optagelighed af D-vitamin

D-vitamin tilhører gruppen af fedtopløselige vitaminer sammen med vitaminerne A, E og K. Fedtholdige fødevarer hjælper fordøjelsen med at optage D-vitamin. På samme måde har kroppen lettere ved at optage tilskud af D-vitamin, hvis vitaminet blandes med vegetabilsk olie. En særlig formel med biologisk aktiv D3-vitamin i små olieholdige kapsler har vist at øge biotilgængeligheden af vitaminet betydeligt. Forskere fra Universitetet i Oslo har testet denne præparattype på en gruppe sportsfolk og påvist, at det giver god optagelighed i kroppen.

Effects of vitamin D supplementation on intestinal permeability, cathelicidin and disease markers in Crohn's disease: Results from a randomised double-blind placebo-controlled study
United European Gastroenterology Journal, juni 2015 3: 294-302

 

  • Oprettet den .