Stop inflammationer, der er roden til de fleste kroniske sygdomme

- lige fra gigt til tarmbetændelser, sklerose og kræft

 

Stop inflammationer, der er roden til de fleste kroniske sygdommeInflammationer er involveret i de fleste kroniske sygdomme. Derfor hedder den nye sundhedstrend antiinflammatorisk levevis, hvor tilskud med særlige essentielle næringsstoffer også kan stoppe inflammationerne.

Den moderne kost og levevis bidrager til den stigende forekomst af kroniske inflammationer. De kroniske inflammationer er mest kendt ved autoimmune sygdomme som leddegigt, visse tarmbetændelser, stofskifteforstyrrelser og sklerose, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Men inflammationer er også involveret diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt omkring de indre organer (æbleform). Det antages desuden, at kroniske inflammationer er involveret i kroniske rygsmerter som Modic-forandringer samt visse neurologiske sygdomme og kræft.

Blandt de mest udbredte autoimmune sygdomme er:

  • Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte og Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte.
  • Becterews sygdom (ryglidelse)
  • Chrons sygdom og ulcerøs colitis (tarminflammationer)
  • Cøliaki (glutenoverfølsomhed med autoimmun karakter)
  • Diabetes type 1
  • Gigtfeber
  • Perniciøs anæmi
  • Leddegigt
  • Sklerose
  • Systemisk lupus erythemastosus - SLE (bindevævssygdom)
  • Psoriasis

Hvorfor er kroniske inflammationer så sundhedsfarlige?

Det skyldes, at immunforsvaret producerer kaskader af frie radikaler, der kan angribe på kryds og tværs i kroppen og skade cellerne og deres DNA. Også selvom inflammationerne ikke mærkes direkte, som vi for eksempel ser ved leddegigt og tarmbetændelser.

Tilstræb behandling af årsagerne

Når man skal lindre eller behandle diverse inflammationer og autoimmune sygdomme skal man altid se nærmere på de forskellige årsager til immunitetsforstyrrelserne, som kan være:

Følgevirkninger af infektioner

For eksempel Salmonella, Yersinia og Borelia. Epstein Barr virus, der giver mononukleose/kyssesyge kan også være involveret.

Vævsskader og brud

De kan "åbne" for visse væv som for eksempel ledvæv, så disse bliver tilgængelige for mikroorganismer og kroppens immunforsvar.

Arvelige faktorer.

Især vævstypen HLA B27 øger risikoen

Østrogendominans

For meget østrogen i forhold til progesteron. Mange kvinder får desuden inflammatoriske ledsmerter efter menopausen.

Forhøjet insulin.

Forekommer typisk ved ustabilt blodsukker samt insulinresistens, hvor der er manglende evne til at lukke blodsukker (glukose) ind i cellerne.

Miljø- og medicin forgiftninger

Dårlig kost og mangel på næringsstoffer. Især mangel på omega-3, selen samt D-vitamin, som vi primært danner fra sommersolen. Det er påvist, at autoimmune sygdomme som sklerose og leddegigt er hyppigere i lande med sparsom sol.

Overfølsomhed over for fødevarer

Langvarig provokation med fødevarer, der ikke tåles, kan overbelaste immunforsvaret og skabe kroniske eller gentagne inflammationsprocesser.

Mangel på D-vitamin forklarer størstedelen af sklerose tilfælde

Ifølge engelske undersøgelser kan mangel på sollys (D-vitamin) forklare 61 % af sklerosetilfældene i England. Ifølge forskerne kan hele 72 % af sklerosetilfældene forklares, når D-vitamin manglen kombineres med infektion med Epstein Barr virus, der giver mononukleose/kyssesyge.

Kilde: Neurology 2011

 

Mejeriprodukter, sklerose og diabetes 1

Studier afslører, at der kan være en sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter (især mælkeproteinet kasein) sklerose og diabetes 1.

Kilder:
Neuroepidemiology 1993; 12: 15-27
Birgisdottir B.E. et al. Lower Consumption of Cow Milk Protein. Ann. Nutr. Metab. 2006; 50 177-183

Nobelpristagere afslører, hvordan fedtsyrer regulerer inflammationsprocesser

Allerede i 1982 fik biokemikerne Bergström, Samuelson og Vane Nobelprisen i medicin for deres forskning i de hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, som overordnet regulerer kroppens inflammationsprocesser.
De forskellige prostaglandiner dannes ud fra kostens essentielle fedtsyrer kaldet omega-3, som vi især får fra fed fisk, samt omega-6, som vi især får fra planteolier. I grove træk kan man sige, at omega-6 formen AA fremmer inflammationer, og at omega-3 formen EPA hæmmer inflammationer.
Den moderne vestlige kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 20:1 og nogle steder op til 30:1, hvilket fremmer inflammationer. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.
Når kosten spiller så stor en rolle, burde den inddrages meget mere i officielle behandlinger af gigt og mange andre sygdomme, som er præget af inflammationer.

Fiskeolier er ofte den bedste kilde til EPA, der hæmmer inflammationer

På vore breddegrader og siden stenalderen har den altdominerende kilde til omega-3 og EPA været fisk og skaldyr. Derfor er der også mange, som af helt naturlige årsager har svært ved at omdanne omega-3 formen ALA fra hørfrøolie, da der gennem evolutionen ikke har været brug for den store enzymaktivitet.
Terapeutisk dosering af fiskeolier ligger på 2-4 kapsler daglig, hvilket svarer til den omega-3 mængde, der er i en ½-1 laksesteak på 100 gr (når laksen har fået maritimt foder).

Fiskeolier og autoimmune sygdomme som leddegigt og SLE

Tilskud med omega-3 fedtsyrer har vist sundhedsgavnlig virkning ved leddegigt og systemisk lupus erythematosus (SLE).

OBS: Der er også brug for vitaminer og mineraler

Mangel på næringsstoffer kan hæmme de vigtige enzymer, som skal omdanne fedtsyrerne til de inflammationshæmmende prostaglandiner. Her skal især nævnes D-vitamin grundet mangel på sommersol, samt mangel på selen grundet udpint jord og en kost uden fisk og indmad. Desuden mangel på A-, B- og C-vitaminer, magnesium og zink.

Selen skruer ned for inflammationer ved gigt og stofskifteforstyrrelser

Selenholdige proteiner hæmmer inflammationer ved at hæmme et inflammationsfremmende stof kaldet interleukin-6. Dette fremgår af et forsøg fra Århus Universitet på gigtpatienter.
Flere undersøgelser har afsløret, at selentilskud modvirker ledsmerter og inflammationer gennem flere forskellige mekanismer. Derfor har de danske landmænd i årtier givet deres grise selen, netop for at forebygge ledbetændelse og andre alvorlige mangelsygdomme.

Forsøg med selen ved lavt stofskifte samt gravide med forstadier

Flere videnskabelige forsøg afslører, at tilskud med 200 mikrogram selen til patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan have en positiv effekt i løbet af 3-6 måneder. Hos patienter med Hashimotos Thyreoditis, der giver lavt stofskifte, og hos gravide med forstadier til sygdommen, har tilskud med selen reguleret mængden af særlige antistoffer (anti-TPO) og forbedret strukturen af skjoldbruskkirtlen.

Indtag en grov, grøn kost og pas på med for meget sukker

Hvis kosten indeholder mange raffinerede kulhydrater som hvidt sukker, hvidt mel og chips kan det øge blodets indhold af insulin, som kan være særdeles problematisk - både med hensyn til blodsukkeret, vægten og dannelsen af for mange inflammationsfremmende prostaglandiner.

Vælg tilskud, hvor der er dokumentation for en høj optagelighed og udnyttelse

I videnskabelige studier anvendes hovedsagelig selengær på grund af den høje biologiske optagelighed. På markedet findes tilskud med højkoncentreret fiskeolie i fri fedtsyreform. Da D-vitamin er fedtopløseligt, får vi den bedste optagelse og udnyttelse fra kapsler, hvor vitaminet er opløst i olie.

Fremmer inflammationer Hæmmer inflammationer
For meget omega-6 og formen AA Omega-3 formen EPA
Især olier fra solsikke, majs, tidsel,
vindruekerne samt margarine og industrielt forarbejdede fødevarer
Især fed fisk og fiskeolier
Raffineret kost og mangel på næringsstoffer D-vitamin og selen
For meget sukker og forhøjet insulin Stabilt blodsukker
Overvægt - især æbleform med for meget fedt omkring organer Vægtregulering og passende taljemål
Alkohol og fødevareoverfølsomhed Ingefær og gurkemeje
Stress og fysisk inaktivitet Afslapning og behagelig motion