Yngre voksnes udbredte mangel på vitaminer og mineraler

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Yngre voksnes udbredte mangel på vitaminer og mineralerBrede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, tredverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

Selvom klassiske mangelsygdomme som skørbug, beriberi og engelsk syge mest hører fortiden til, er en delvis mangel på ét eller flere næringsstoffer stadig et udbredt problem, som skaber grobund for dårlig trivsel, ufrivillig barnløshed, sygdom, tidlige aldringsprocesser og kortere levetid.
Her i det 21-århundrede antages det, at en milliard mennesker på verdensplan mangler essentielle næringsstoffer. Og det er ikke kun i de fattige ulande vi ser de alvorlige mangler. Det gælder også i rigere lande som Storbritannien, USA, Tyskland og Danmark, hvor jorden er mere eller mindre udpint, hvor basisfødevarer er raffineret, og hvor kostvanerne har ændret sig til fordel for en lang række tomme kalorier i flydende og fast form.
Meget tyder på, at en mangel på ét eller flere næringsstoffer kan få alvorlige konsekvenser og på sigt bidrage til diabetes, stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, kræft og mange andre sygdomme, som florerer i vores del af verden. Men det kan godt være vanskeligere at gennemskue sammenhængen i forhold til de klassiske mangelsygdomme, som kun omhandler ét næringsstof.

Hvorfor er det så vigtigt at få nok vitaminer og mineraler - hele livet?

De energigivende stoffer er kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Men for at cellerne kan omdanne kalorierne til energi, har de brug for vitaminer og mineraler, som indgår i en lang række enzymprocesser. Vitaminer og mineraler har betydning for vækst, knogler, nervesystemet, kognitive evner, hormonsystemet, immunsystemet og forplantning. Endelig fungerer visse vitaminer og mineraler som vigtige antioxidanter, der skal beskytte kroppens celler mod oxidative skader og karcinogener. Mange af vitaminerne og mineralerne arbejder desuden sammen, og derfor bør vi have dem i et afbalanceret forhold.

WHO beskriver vitaminer og mineraler som magiske tryllestave, der hjælper kroppen med at producere de enzymer og hormoner, som er nødvendige for vækst og udvikling.

Kostanbefalinger og koststudier har overset de unge voksne

Når det gælder daglige anbefalinger af vitaminer og mineraler samt studier af voksnes indtag, fokuserer man som regel på den kollektive voksne profil. Ifølge de officielle engelske kostanbefalinger RNI (Reference Nutrient Intake) dækker de anbefalede mængder vitaminer og mineraler for voksne de 19-64-årige. I USA gælder de officielle anbefalinger (NHANES) voksne over 20 år. I Danmark gælder RI (referenceindtag) børn og voksne over 11 år.
I nogle studier har man fokuseret på kostvaner blandt babyboomårgange (46-64 år), men man har ikke undersøgt kostvanerne blandt de tyveårige og tredveårige.

Sådan afslørede den nye undersøgelse kostvanerne i forskellige aldersgrupper

I den nye britiske undersøgelse indhentede forskerne data fra flere tidligere undersøgelser, der var foretaget mellem 2008 - 2014. Der deltog 3.238 voksne personer fra Storbritannien (England, Nordirland, Skotland og Wales), som havde ført dagbog over deres kost- og drikkevaner på hverdage og i weekender, og der blev ikke taget højde for eventuelle kosttilskud.
Dagbogsnotaterne blev understøttet af fotos, som viste små, mellemstore og store portioner. Den enkelte deltagers oplysninger omkring kost- og drikkevaner blev derefter sat ind i et system (DINO), som udregnede indholdet af næringsstoffer. Disse mængder blev sammenlignet med de officielle anbefalinger af næringsstoffer (RNI) og den nedre grænse (LRNI). Der var dog ikke data for E-vitamin samt D-vitamin, som vi primært får fra solen.
Deltagerne blev så opdelt i mænd og kvinder og aldersgrupperne 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år og 50-59 år.

Studiet afslørede følgende udbredte mangler og store forskelle mht. til alder og køn

  • 19 % af unge i tyverne havde et indtag af magnesium under minimumgrænsen.
  • Kvinders indtag af B2-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre, calcium, jern, magnesium, kalium og jod var signifikant lavere end mændenes.
  • Unge i tyvernes indtag af A-vitamin, B2-vitamin, folinsyre, calcium, magnesium, kalium, jod og kobber var for lavt og signifikant lavere end aldersgrupper på 30, 40 og 50 år.
  • 50,3 procent af kvinderne havde et selenindtag under den nedre grænse, og for mænd var det 25,8 procent.
  • Omkring en fjerdedel af kvinderne havde et indtag af jern og kalium, som lå under den nedre grænse.
  • Mænd mellem 20-59 år havde et gennemsnitligt indtag af magnesium, kalium, zink, selen og kobber, som lå under de officielle anbefalinger RNI.

De unges kostvaner har betydning for resten af livet

Som det fremgår, er der en udbredt mangel på A-vitamin, B2-vitamin, folinsyre, calcium, magnesium, kalium, jod, zink og selen. Det ser også ud til, at de unge i tyverne spiser mere usundt end de ældre, og at kvinder lettere kommer til at mangle næringsstoffer som jern på grund af menstruation, mindre kød og andre ukendte faktorer.
Studiets resultater bekymrer forskerne af flere grunde. Et tilstrækkeligt indtag af vitaminer og mineraler er ikke alene vigtigt for fertiliteten. Det er også nødvendigt for en sund graviditet og fostrets normale udvikling.
Et tilstrækkeligt indtag af vitaminer og mineraler i den unge voksenalder kan desuden styrke kroppen, forebygge en lang række sygdomme, udsætte aldringsprocesser og modvirke tidlig død.
Til eksempel har forskere fundet, at psykologiske aspekter af kognitivt forfald kan begynde så småt allerede i 18-årsalderen. Unge sunde voksne kan således vise tegn på forværring med dårligere hukommelse og koordination allerede i tredverne.
Det er kendt, at knoglerne begynder at blive svagere fra 35-årsalderen, og at huden bliver mere slap og rynket. Og sådan ældes kroppen her og der langt tidligere end de fleste regner med.
Derfor påpeger forskerne, at vi skal være fokuseret på at få nok næringsstoffer gennem hele livet. Ja det kan i det hele taget betragtes som en god investering i det sunde helbred.

Derfor er mangel på næringsstoffer farlig på sigt

Ved relativ mangel på én eller flere vitaminer og mineraler prioriterer kroppen deres funktioner inden for energiomsætningen og centrale organer. Men samtidig er der fare for, at der ikke er tilstrækkelig med vitaminer og mineraler til de funktioner, der skal beskytte celler, væv og kredsløb. Med tiden øger det risikoen for infektioner, hormonelle ubalancer, stofskiftesygdomme, gigt, blodpropper, knogleskørhed, kræft, demens, depression og andre sygdomme.

Referencer:

Emma Derbyshire. Micronutrient Intake of British Adults Across Midlife: A Secondary Analysis of the UK National Diet and Nutrition Survey. Frontiers in Nutrition 19 July 2018

University of Bristol. Magnesium could prevent fractures, say researchers. ScienceDaily 2017

Gary Scattergood: Vitamin B clinical trials first to use neuroimaging technology. Nutraingredients.com 2016

A. Hata et al. Magnesium intake decreases Type 2 diabetes risk through the improvement of insulin resistance and inflammation: The Hisayama study. Diabetic Medicine 2013

Jefferys Amanda et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist. 2015
Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012

Pernille Lund. Sund og smuk hele livet. Ny videnskab. 2016