Skip to main content

Fiskeolie mod depression: Det er EPA der virker

Undersøgelser af fiskeolies virkning på depression har i tidligere givet blandede resultater. Derfor besluttede den engelske forsker Julian Martins at opdatere vores viden om dette emne.

Hans forskning viser nu, at omega-3 fedtsyren EPA er mere effektiv mod depression end DHA.

Martins anvendte kun forskningsresultater af høj kvalitet i sin opdaterede metaanalyse, dvs. dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelser. Hans mål var at belyse om de undersøgelser der havde vist en effekt af omega-3 mod depression kunne tilskrives både EPA og DHA, eller om det kun er den ene af disse to omega-3 fedtsyrer, der virker.

Martins fandt 28 undersøgelser, der havde de nødvendige data og den ønskede kvalitet. Han konkluderer, at EPA kan være mere effektiv end DHA i behandling af depression. Det kræver dog yderligere undersøgelser at bekræfte dette resultat.

Ref.

Martins JG. EPA but not DHA appears to be responsible for the efficacy of omega-3 long chain polyunsaturated fatty acid supplementation in depression: evidence from a meta-analysis of randomized controlled trials. J Am Coll Nutr. 2009 Oct;28(5):525-42.

 

På andre områder end mod depression virker EPA og DHA lige effektivt. De er for eksempel begge lige effektive til at sænke indholdet af fedt i blodet (triglycerider). De er også begge lige effektive til at sænke niveauet af inflammation i kroppen, og endelig påvirker ingen af de to fedtsyrer kroppens kolesterolniveau.

 

 

 

  • Oprettet den .