Selentilskud beskytter mod udbredt tarmkræft og rutineundersøgelser er ikke nok

Selentilskud beskytter mod udbredt tarmkræft og rutineundersøgelser er ikke nokKræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer, og én ud af tyve danskere, får tarmkræft på et tidspunkt i livet. Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen anbefalet et undersøgelsesprogram, hvor midaldrende og ældre borgere med et par års mellemrum kan blive undersøgt for tegn på tarmkræft. Hvis sygdommen opdages i de tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Der er således tale om en tidlig diagnose. I forbindelse med selve forebyggelsen af kræft i tyk- og endetarm viser flere undersøgelser, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår, og selen har tilmed en beskyttende effekt mod andre kræftformer. Det er samtidig problematisk, at jorden er udpint, og at selenmangel er så udbredt.

I foråret 2018 har mange danskere mellem 50 og 74 år fået et brev fra Sundhedsstyrelsen med tilbud om en undersøgelse for tegn på tarmkræft. Undersøgelsen går nærmere ud på, at man indsender en lille afføringsprøve, som så undersøges for tegn på usynligt blod. Hvis der ikke er tegn på blod, vil man modtage et tilbud om en ny prøve i 2020.
Hvis der er tegn på blod i afføringen, bliver man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm. Den kan vise, om man har kræft eller polypper (udvækster på tarmen), der kan udvikle sig til tarmkræft.

Hvert år rammes 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm

De fleste er over 50 år, og risikoen for at dø af sygdommen stiger med alderen

Kræft i tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft, og sygdommen er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Bekymringer, ubehag og falsk alarm

I Sundhedsstyrelsens pjece står der, at undersøgelsen kan give forskellige skadevirkninger. Selvom afføringsprøven viser tegn på blod, kan det blot skyldes andre harmløse årsager som blødning fra en rift eller hæmoride.
Selvom afføringsprøven ikke viser tegn på blod, kan man alligevel have kræft i tyk- eller endetarm, og undersøgelsen kan således give en falsk tryghed. Det er jo kun en ganske lille prøve fra et ganske lille område af afføringen, som undersøges.
Der er også fare for overbehandling og unødig angst, da det ikke er alle polypper, der udvikler sig til kræft.
Endelig er der også mange, som slet ikke bryder sig om at skulle tage en prøve fra deres egen afføring.
Ikke desto mindre anbefaler Sundhedsstyrelsen undersøgelsesprogrammet ud fra en samlet vurdering af gavnlige og skadelige virkninger.

Omkring 20 procent, at de der har fået diagnosticeret tarmkræft, vil undgå at dø, hvis de deltager i Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram.
Men det er også relevant at være dækket ind med sporstoffet selen, som beskytter mod at sygdommen overhovedet opstår. Men det står der ikke noget om i Sundhedsstyrelsens pjece.

Selen er livsvigtigt, og mangel øger blandt andet risikoen for tarmkræft og leverkræft

Selen indgår i omkring 30 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der ikke kan fungere normalt uden selen. Selenoproteinerne har blandt andet betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som vigtige antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og dna-skader.
Større mængder selen i blodet er forbundet med en lavere risiko for at få kræft i tyktarmen og leveren. Det fremgår af en undersøgelse fra 2017 ledet af Dr. David Hughes, som er tilknyttet Conway Institute, University College i Dublin.
Hughes og hans forskerteam granskede data, som var samlet i det såkaldte EPIC studie, hvor omkring 500.000 mennesker havde fået foretaget blodprøver og givet detaljeret information omkring deres kostvaner og livsstil.
Flere hundrede deltagere, der havde fået konstateret kræft i tyktarm og lever, fik blandt andet målt niveauet af selenoprotein P, som transporterer selen rundt i kroppen og samtidig virker som antioxidant og markør for blodets selenstatus. Disse blodprøver blev så sammenlignet med raske deltageres blodprøver.
Hughes og hans forskerteam fandt, at højere mængder selen i blodet, inklusive selenoprotein P, hang sammen med en signifikant lavere risiko for tarmkræft og leverkræft.
Ifølge Dr. David Hughes peger forsøgets resultater på, at et større indtag af selen kan være relevant for de fleste mennesker i Europa, hvor selenindtaget ligger under de optimale niveauer.

Selentilskud beskytter mod tarmpolypper og tyktarmskræft

Tarmpolypper er ret udbredt. Ved en bestemt form kaldet adenom, er der en risiko for udvikling af tyktarmskræft hos cirka fem procent, og det er særligt vigtigt at holde øje med udviklingen hos disse patienter.
I et tidligere forsøg ville den italienske forsker Luigina Bonelli  derfor påvise selens og andre antioxidanters evne til at forhindre nye adenomer i at opstå. Der deltog 300 patienter, som alle havde fået fjernet adenomer i tyktarmen ved et kirurgisk indgreb. Patienterne fik enten et dansk produceret selengærpræparat kombineret med zink og andre antioxidanter eller placebo, hvor ingen vidste hvem, der fik hvad. Efter fem år viste den dobbelt-blinde, placebokontrollerede undersøgelse, at patienterne i selengær/antioxidant-gruppen havde en 50 % reduktion af ondartede polypper og dermed at langt mindre risiko for at udvikle tarmkræft.

Langsigtet effekt med selentilskud

Bonelli fortsatte med at observere de to grupper patienter, og omtrent 15 år efter det oprindelige forsøg viste det sig, at der hos de patienter, der oprindelig tog selengær plus zink og andre antioxidanter, var en markant lavere risiko på hele 41 % for, at polypperne vendte tilbage sammenlignet med de patienter, der fik placebo.
Det er den første undersøgelse, som viser, at tilskud med selengær plus andre antioxidanter har en vedvarende og statistisk signifikant reduktion af risikoen for at få tarmpolypper. Meget tyder desuden på, at en fortsat indtagelse af selen og andre antioxidanter kan have en endnu større effekt i fremtiden på forebyggelsen af polypper og kræft i tyk- og endetarm.
Man ved ikke præcist, hvordan de enkelte stoffer virker på polypperne, men det er et faktum, at antioxidanter generelt beskytter cellerne mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Det er nogle aggressive molekyler som vi alle danner, og mængden øges blandt andet af stress, forgiftninger, rygning, inflammationer, overvægt, aldringsprocesser og for meget jern, som blandt andet findes i rødt kød. Det er desuden kendt, at selen har flere kræftforebyggende egenskaber.

I kræftforebyggelsen kræver det, at vi får nok selen, så det kan mætte de forskellige selenforbindelser, der har følgende funktioner:

  • Kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparere DNA-skader
  • Neutralisere miljøgifte som kviksølv
  • Hæmme nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Få syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrage til et velfungerende immunforsvar
  • Modvirke inflammationer

Tilskud med selengær reducerer risiko for tyktarmskræft og andre kræftformer

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske kræftforsker, professor Larry Clark, at tilskud med selengær kunne mindske risikoen for kræft i tyk- og endetarm med knap 60 procent.
Larry Clark ville egentlig påvise, om selen kunne forebygge nye tilfælde af godartet hudkræft. I det opsigtsvækkende forsøg, NPC (Nutritional Prevention of Cancer), deltog der 1.312 patienter med godartet hudkræft, som enten fik 200 mikrogram selengær daglig eller placebo.
Da koden, med hvem der fik selen, blev brudt efter 6 år, viste det sig, at selentilskud ikke gjorde nogen forskel på godartet hudkræft. Til gengæld viste det sig, at selentilskuddet havde en langt større effekt på andre udbredte kræftformer. Blandt de forsøgsdeltagere, der fik selen, var der nemlig:

  • 58 % færre tilfælde af kræft i tyk- og endetarm
  • 63 % færre tilfælde af kræft i prostata
  • 46 % færre tilfælde af lungekræft
  • Alt i alt 50 % færre kræftdødsfald

Da der var så stor forskel i kræftforekomsten og overlevelsen blandt de to grupper, blev forsøget stoppet før tid. Det skyldes, at man anså det for etisk uforsvarligt at fortsætte forsøget af hensyn til den gruppe, der ikke fik tilskud med selengær.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder

I det senere og større SELECT studie gav man også tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at henvise til SELECT studiet og bruge det til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

I omtale af forsøg med mineraler bør man altid oplyse hvilken forbindelse, der anvendes

Mange mineraler optræder i forskellige former, som har vidt forskellige effekter i kroppen. Derfor er der også stor forskel på, om man for eksempel indtager natrium i form af køkkensalt (natriumklorid) eller natron (natriumhydrogencarbonat) eller selen i form af selengær eller selenmethionin.
Endelig er der også stor forskel på selve optageligheden og kvaliteten af kosttilskud på markedet, hvor det kan svare sig at undersøge, hvorvidt der foreligger dokumentation på optageligheden.

Selvom vi spiser sundt kan det være svært at få nok selen

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder i de forskellige organiske forbindelser. Men danske afgrøder er generelt fattige på selen. Og selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke få nok ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse. Selentilskud kan dog kompensere for det lave selenindtag, og tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

OBS. Udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa.

Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere fra Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology. Forskerne har baseret deres antagelser på en lang række analyser af klima- og jordbundsforhold, hvor diverse forandringer kan reducere jordens selenindhold endnu mere.

Kompensation for dalende selenindtag og mætning af selenoprotein P

Det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI. Men undersøgelser viser, at RI på 55 mikrogram daglig, heller ikke er nok til at mætte selenoprotein P, der som nævnt er en vigtig markør for kroppens selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.

Din risiko for at få kræft i tyk- og endetarm er større

  • Jo ældre du er
  • Hvis der er tyk- og endetarmskræft i familien
  • Hvis du spiser fiberfattig kost med meget rødt kød (fra firbenede dyr)
  • Hvis du er overvægtig
  • Hvis du ryger
  • Hvis du har et stort medicinforbrug
  • Hvis du mangler selen

Referencer

Sundhedsstyrelsen. Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/screening/tarmkraeftscreening

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017
http://www.hrb.ie/success-stories/all-success-stories/a-success-story/article/new-links-between-selenium-and-cancer-prevention/?tx_ttnews%5BbackPid%5D=24&cHash=1ee84aa05fe849a022e171af3b8ce5eb

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8971064

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21990298

Bonelli et all. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J. Gastroenterol 2013
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23065023

Bonelli Luigina. Reduction of the Incidence of Metachronous Adenomas of the Large Bowel by Means of Antioxidants". Colon Cancer Prevention 1999

http://seleniumfacts.com/selenium-antioxidants-combination-cancer/

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5295066/