Børn og unge, der lever i et solrigt klima, har lavere risiko for at få sklerose som voksne

Børn og unge, der lever i et solrigt klima, har lavere risiko for at få sklerose som voksneIfølge en ny undersøgelse har børn og unge, der får masser af sol og D-vitamin, en meget lavere risiko for at udvikle sklerose senere i livet. Der er også en grund til, at sklerose er mere udbredt på de nordlige breddegrader, da solen står for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne D-vitamin. Man bør samtidig være opmærksom på, at den intensive brug af faktorcremer kan blokere for dannelsen af D-vitamin. Vi skal altså huske at få nok D-vitamin fra solen eller tilskud gennem hele livet, da det blandt andet kan forebygge sygdomme som sklerose, der tilsyneladende er flere år om at udvikle sig.

Gennem de sidste årtier har der været mest fokus på, at vi skal undgå solen i middagstimerne og især solforbrændinger, da det øger risikoen for hudkræft. Men de mange advarsler mod solen og den intensive brug af faktorcremer har fået den slagside, at det har bidraget til den stigende mangel på D-vitamin, som vi primært danner fra solen, når den står højt på himlen. Idag er mange danskere, herunder børn og unge, blege hele året, og det afspejler, at de med stor sandsynlighed mangler D-vitamin, med mindre de tager tilskud. Det kan altså være lige så farligt at få for lidt sol som for meget sol. For det viser sig, at lave niveauer af D-vitamin i blodet ikke alene hænger sammen med en større risiko for at få sklerose men også knogleskørhed, infektioner, kræft og mange andre sygdomme.

Sklerose, der er en autoimmun sygdom, kaldes også for multipel sklerose (MS) eller dissemineret sklerose. Sygdommen er karakteriseret ved gentagne atakker (angreb) fra forskellige dele af centralnervesystemet. De forskellige attakker kan derfor medføre vidt forskellige symptomer.

Det nye studie havde fokus på deltagernes bopæl og solvaner gennem hele livet

Tidligere studier har vist, at udbredelsen af sklerose er mindre udbredt i områder, hvor befolkningerne får mere sol. I det nye studie fra University of British Columbia i Vancouver, Canada, gik forskerne et skridt videre, da de så nærmere på betydningen af solens påvirkning gennem hele livet. Forskerne fandt således, at risikoen for at udvikle sklerose hænger sammen med, hvor på kloden vi vokser op, og hvor meget vi udsættes for solens UVB stråler.
Forskerne indhentede data fra et større studie, som hedder Nurses´ Health Study, og forskerne studerede nærmere en række data fra 151 sygeplejersker med sklerose og 235 sygeplejersker i samme alder uden sklerose. Kvinderne levede i forskellige stater med forskellige klimaer og landskaber, og langt størstedelen, 98 procent, var hvide. Alle kvinderne havde udfyldt spørgeskemaer omkring deres solvaner om sommeren, om vinteren og gennem hele livet.
Forskerne inddelte kvinderne i tre grupper, som repræsenterede en lav, en moderat og en stor udsættelse for solens UVB stråler, og disse grupperinger hang sammen med hvilken breddegrad de levede på, højden over havets overflade og det gennemsnitlige skydække. Forskerne tog også højde for deltagernes solvaner, hvor meget sol blev defineret som mere end ti timer pr uge om sommeren og mere end fire timer pr uge om vinteren.

Når sklerose er så invaliderende, skyldes det, at immunforsvarets T-lymfocytter angriber den beskyttende myelinskede omkring nervecellernes fibre. D-vitamin spiller derfor en afgørende rolle, da det normalt bør regulere det overaktive immunforsvar.

Meget sol reducerer risikoen for sklerose med 45-55 procent

Forskerne fandt, at de kvinder, som levede i mere solrige klimaer, og som fik den største påvirkning af solens UVB stråler, generelt havde en 45 procent lavere risiko for at udvikle sklerose i forhold til de kvinder, der fik den mindste påvirkning af solens UVB stråler.
Da forskerne så nærmere på de forskellige aldersgrupper, viste det sig, at risikoen for at udvikle sklerose blev reduceret med hele 51 procent, hos de kvinder, der boede i solrige områder fra de var 5-15 år. De kvinder, som tilbragte mange timer om sommeren i solen, mens de var mellem 5-15 år, havde en risiko for at udvikle sklerose, der var hele 55 procent lavere i forhold til den gruppe, der fik mindst sol.
Gennemsnitsalderen for de kvinder, der udviklede sklerose, var 40 år. Og ifølge forskerne blev de skleroseramte kvinder generelt mindre udsat for solens UVB stråler, både fordi de boede i solfattige områder, og fordi de opholdt sig mere indendørs.
Ifølge forskerne har vi derfor brug for en del sol i løbet af barndommen, ungdommen og gennem hele livet. Og hvis vi ikke får nok sol og D-vitamin, kan det få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Studiet, som er publiceret i Neurology, er dog forbundet med visse begrænsninger, da det bygger på den enkelte deltagers egen hukommelse og egne rapporter.
Ikke desto mindre siger breddegraden og det gennemsnitlige skydække i de pågældende områder en del om solens påvirkning.
En anden begrænsning i studiet var, at flertallet af deltagerne var hvide kvinder, og derfor siger studiet ikke så meget om solens betydning for andre grupper.
Jo mørkere huden er, jo mere er vi beskyttet mod solforbrændinger, men til gengæld dannes der heller ikke så meget D-vitamin. Det betyder med andre ord, at personer med mørk hud lettere kommer til at mangle D-vitamin i områder, hvor solen er sparsom.
Det er også kendt, at overvægtige og diabetikere har vanskeligere ved at danne nok at det aktive D-vitamin.
Derfor vil det altid være en god ide at få målt niveauet af D-vitamin i blodet.

D-vitamin niveauer i blodet forudsiger risikoen for sklerose

Ifølge et tidligere stort studie, som også er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurology, kan lave niveauer af D-vitamin i blodet forudsige en øget risiko for at udvikle sklerose. Man kan derfor reducere risikoen for at få den frygtede sygdom med omkring 40 procent ved at optimere niveauerne af D-vitamin.
Decideret mangel på D-vitamin blev i studiet defineret som mindre end 30 nmol/L (nanomol pr liter). Utilstrækkelige mængder blev defineret som 30-49 nmol/L, og tilstrækkelige mængder blev defineret som over 50 nmol/L.

Det er godt

at vænne sig langsomt til solen fra det tidlige forår, da kuløren er med til at beskytte mod forbrændinger.

Det reelle behov for D-vitamin, tilskud og optagelse

Referenceindtag, RI, for voksne og børn er henholdsvis 5 mikrogram og 10 mikrogram. Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger højere end RI. Anbefalingerne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig, som vi også kan danne på en god sommerdag.
Da en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder D-vitamin, er der brug for tilskud i hele vinterhalvåret og i andre situationer, hvor man ikke selv kan danne nok fra sollyset.
D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, og derfor får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Husk at

sommersolen gør godt, da den er en vigtig kilde til D-vitamin. Man kan eventuelt få sol i 20-30 minutter og så smøre sig ind i faktorcreme bagefter, hvis huden er sart.

Referencer

American Academy of Neurology. Living in a sunnier climate as a child and young adult may reduce risk of MS. ScienceDaily March 7, 2018
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/03/180307161357.htm

Vitamin D levels in blood may help predict risk of multiple sclerosis. Medicalxpress 2017

Sotirchos et al. Safety and immunologic effects of high- vs low-dose cholecalciferol in multiple sclerosis. Neurology 2016

Alberto Ascherio et al. Vitamin D as an Early Predictor of Multiple Sclerosis Activity and progression. Jama Neurology 2014

 

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin