Tilskud med D-vitamin kan lindre irriteret tyktarm - IBS

Tilskud med D-vitamin kan lindre irriteret tyktarm - IBSIrriteret tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrom, IBS, og sygdommen er en af de mest udbredte i den vestlige verden. I følge et nyt studie fra University of Sheffield, England, mangler mange af patienterne D-vitamin. Og tilskud med D-vitamin kan lindre symptomer som oppustet mave, mavekramper, diarre og forstoppelse. Det skyldes, at D-vitaminet er vigtigt for mange funktioner, som også relaterer til fordøjelsen. Ellers ved man ikke så meget om, hvad der udløser IBS. Men det er kendt, at en forstyrret mikroflora, fødevareintolerans og stress også kan spille en rolle.

IBS rammer tyktarmen, og symptomerne er typisk smerter og uro i maven, rumlen, tarmluft og skiftende afføringsmønster fra diarre til forstoppelse. Ind i mellem kan patienterne være smertefri eller have mildere symptomer. Diagnosen stilles ud fra en anamnese, der opfylder Rom III kriterierne. IBS rammer 10-20 procent i den vestlige verden, og kvinder er mere udsatte. Sygdommen bidrager til nedsat livskvalitet, sygefravær og en betragtelig belastning af sundhedssektoren.

Få målt blodets niveau af D-vitamin ved IBS

Forskere fra University of Sheffield har nu set nærmere på sammenhængen mellem D-vitamin og IBS, som rammer hver femte indbygger i Storbritannien. Ved at gennemgå syv publicerede studier fandt forskerne, at omkring 75 % af patienterne med IBS havde D-vitaminmangel. Forskerne fandt også, at omkring 70 % af disse patienter fik lindret symptomer som oppustet mave, mavekramper, diarre og forstoppelse, når de tog tilskud med D-vitamin. Tilskud med D-vitamin havde dog den største effekt på livskvaliteten. Selvom der kræves mere forskning på området, anbefaler forskerne nu, at patienter med IBS får målt deres niveau af D-vitamin i blodet. Og ved lave niveauer er det oplagt at tage tilskud.
Man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. De officielle grænseværdier er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

D-vitamin er vigtigt for mange funktioner – også i tarmen

D-vitamin betragtes som et hormon, der kan aktivere og påvirke en lang række celler og organsystemer. Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne, og det har også betydning for humøret, immunforsvaret, nervesystemet og sundheden i tarmen.
D-vitaminet er blandt andet vigtigt for, at immunforsvaret kan bekæmpe skadelige bakterier og toksiner. Også fra maden. Og D-vitaminet er vigtigt for, at immunforsvaret ikke overreagerer, så der opstår kroniske inflammationer.

Mangel på D-vitamin øger risiko for inflammationer i tarmen

Tidligere forskning, som har været publiceret i World Journal of Gastroenterology, afslører netop, at IBS er forbundet med milde inflammationer i tarmene, og at disse kan være en årsag til mange molekylære forandringer og symptomer i mave-tarm-kanalen.
D-vitamin mangel er i forvejen sat i forbindelse med en øget risiko for deciderede inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Crohn og Colitis ulcerosa samt tyktarmskræft.
Det nye studie fra University of Sheffield er publiceret i European Journal of Clinical Nutrition.

Overlapning mellem IBS og fødevareoverfølsomhed

Mange af symptomerne ved IBS, laktoseintolerans og glutenitolerans (cøliaki) er identiske.
Ved laktoseintolerans kan man ikke nedbryde laktose (mælkesukker), fordi man mangler enzymet laktase, og de ubehagelige symptomer kommer sædvanligvis mellem 30 minutter og 2 timer efter indtagelse af mejeriprodukter. 70 % af jordens befolkning er faktisk laktoseintolerante, og de klarer sig fint uden mejeriprodukter. Ved laktoseintolerans bør man selvfølgelig udelukke mejeriprodukter og andre fødemidler, som indeholder laktose.
Cøliaki er en autoimmun sygdom, som giver skummende diarre og mange andre gener. Sygdommen kan ikke behandles, og den kræver fuldstændig udelukkelse af glutenholdige fødeemner.
Ved laktoseintolerans og cøliaki er der kun én specifik årsag til symptomerne, mens IBS er mere kompliceret. Man kan dog godt lide af IBS, laktoseintolerans og/eller glutenintolerans på én gang.
Det er mindre kendt, at immunforsvaret kan overreagere på mælkeproteiner som kaseiner og valleproteiner, og at andre dele af immunforsvaret kan reagere på gluten (non celiac gluten overfølsomhed). Hvis immunforsvaret overreagerer på proteiner i forskellige fødevarer, kan det bidrage til dårlig fordøjelse og kroniske inflammationer i tarmen og andre steder i kroppen.
Særlige blodprøver kan afsløre, hvorvidt immunforsvarets IgG antistoffer reagerer på mælkeproteiner, gluten og andre fødevarer, men det er især private klinikker, som foretager disse tests.
Histaminintolerans, som er meget overset, kan også give de samme symptomer som IBS. Histamin er en neurotransmitter, som kroppen selv danner. Histamin kan også dannes af bakterier, og det findes i en række fødevarer, hvor man groft kan sige, at jo længere modning og lagring, jo mere histamin. Således indeholder rødvin, eddike, ost, marinerede sild, surkål og spegepølse meget histamin. I tarmen findes der et enzym, DAO, som nedbryder histamin, men ved mangel på dette enzym, kan der opstå forskellige fordøjelsesproblemer, hovedpine og mange andre symptomer.
Under alle omstændigheder er overlapningen mellem IBS og forskellige former for fødevareoverfølsomhed et klinisk dilemma, som indikerer, at kosten spiller en stor rolle.

I de vestlige lande er 10-20 procent ramt af IBS. I Asien varierer sygdommen fra 6-11 procent. Meget tyder på, at kosten spiller en stor rolle.

Undgå stress og få nok søvn og motion

Når vi er stressede, har kroppen siden tidernes morgen været indstillet på at kæmpe eller flygte. Derfor løber der blod fra tarmene til hjernen, hjertet og musklerne, så vi kan yde vores optimale fysisk og psykisk. Men vi er ikke skabt til at være stressede i længere tid, for tilstanden er meget energikrævende og fordøjelsen underprioriteres. Mange med IBS er mere eller mindre stressede, og de har brug for at slappe mere af og give sig mere tid. Især om morgenen, hvor det er mest naturligt at tømme tarmen.
Maden fordøjes især, når vi sover, så derfor er det vigtigt med nok søvn.
Vi har også brug for motion og et fysisk afløb for stress. Lange spadsereture er særlig godt for tarmene.

Referencer

Vitamin D-supplements could ease painful IBS symptoms. Latest news –The University of Sheffield. 25 January 2018
https://www.sheffield.ac.uk/news/nr/vitamin-d-supplements-ibs-1.759023

Vitamin D-supplements could ease painful IBS symptoms. ScienceDaily. 25 January 2018
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/01/180125110806.htm

Emanuele Sinagra et al. Inflammation in irritable bowel syndrome: myth or new treatment target. World J Gastroenterol. 2016
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4734999/

Archita Makharia et al. The Overlap between Irritable Bowel Syndrome and Non-Celiac Gluten Sensitivity: A Clinical Dilemma Nutrients 2015
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4690093/

Madden JA, Hunter JO E review of the role of the gut microflora in irritable bowel syndrome and the effects of probiotics. Br. J Nutr. 2002
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12215182

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/nordjylland/almen-praksis/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/d-fordoejelsesorganer/irritabel-tyktarm/

Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard, Troels V Østergaard. Mælk og Sundhed. Book son Demand

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012

Helmut Schmutz. Fødevareintolerans (Histaminintolerans). HSH, 3001, Mauerbac

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin