Lav indtagelse af K-vitamin hænger sammen med en usund forstørrelse af hjertet – også hos unge mennesker

Lav indtagelse af K-vitamin hænger sammen med en usund forstørrelse af hjertet – også hos unge menneskerDet er selvfølgelig vigtigt, at hjertets pumpefunktion er optimal hele livet. En undersøgelse fra Medical College of Georgia, Augusta University, USA, har netop afsløret, at en kost med et lavt indhold af K1-vitamin fra mørkegrønne grønsager øger risikoen for en usund forstørrelse af hjertets største kammer, som pumper det iltede blod ud i legemets største arterie, aorta. Forskerne observerede også tilstanden hos teenagere. K1-vitamin er mest kendt for, at det får blodet til at størkne. Men det kan også omdannes til K2-vitamin i tarmfloraen. Og det er i virkeligheden K2-vitaminet, som har betydning for hjertet og kredsløbet.

I studiet deltog der 766 ellers raske voksne, som hver især bar en monitor, og som rapporterede omkring deres kostvaner. Deltagernes hjerte blev undersøgt med elektrokardiografi (EKG). Studiet afslørede, at de, der indtog mindst K1-vitamin - som især findes i persille, spinat, kål, bønner og andre mørkegrønne grønsager samt olivenolie – havde en risiko, der var 3,3 gange større for at udvikle en usund forstørrelse af det venstre hjertekammer og en fortykkelse af hjertekammerets vægge. Forstørrelsen bevirker, at fyldningen med blod forringes, og at hjertet bliver dårligere til at pumpe blod ud i kroppen.
Tilstanden, der også kaldes for ventrikelhypertrofi, kan godt være uden symptomer, og måske viser tilstanden sig først ved en tilfældig hjerteundersøgelse. Med tiden kan ventrikelhypertrofi give symptomer som træthed, brystsmerter, angina pectoris, arterieflimmer, svimmelhed og i værste fald hjertesvigt.
Årsagen til udvikling af forstørret hjerte har hidtil været ukendt, men der er en vis familiær sammenhæng, og sammenhæng med hårdt fysisk arbejde. Nu viser studiet fra USA, at kosten også spiller en stor rolle.

Vidste du at K1 vitamin kan omdannes til K2 vitamin af tarmfloraens bakterier og af bakterier under fermentering af fødevarer som surkål?

Selv teenagere har forstørrelse af hjertet

Ifølge biologen Norman Pollock, som står bag studiet, har de, der får mindst K-vitamin gennem kosten, den største risiko for at udvikle et forstørret hjertekammer. I USA er den mest almindelige kilde til K-vitamin de K1-vitaminholdige grønne grønsager, mens andre folkeslag som asiatere stadig får en del K2-vitamin direkte fra fermenterede fødevarer.
Ifølge de rapporter, som er udarbejdet af Norman Pollock og hans forskerteam, har omkring 10 procent af amerikanske teenagere en vis forstørrelse af venstre hjertekammer. Blandt de 14-18-årige, som indtog mindste K1-vitamin, fandt forskerne en generel forstørrelse og en fortykkelse af væggen i det venstre hjertekammer. Det er en usund udvikling i en alt for tidlig alder.
Forandringerne i hjertet som følge af en lav indtagelse af K1-vitamin, var uafhængig af andre faktorer som køn, race, kropsbygning, fysisk aktivitet og blodtryk.

Hjertet er som en stor muskel, men i modsætning til andre muskler, vil en forstørrelse af hjertet forringe dets ydeevne og gøre det ineffektivt.

God grund til at få teenagere til at spise mere grønt

Pollack og hans forskerteam antager, at deres studie er det første, som viser forbindelsen mellem K-vitamin og hjertets struktur og funktion hos unge mennesker.
Undersøgelsen afslørede, at det kun var 25 procent af de amerikanske teenagere, som fik tilstrækkelige mængder af K1-vitamin ved at overholde den amerikanske Fødevarestyrelses anbefalinger omkring indtagelse af grønsager.
Ikke desto mindre kan de unge, som får nok K-vitamin gøre en positiv forskel for deres hjerte, i modsætning til de unge, som ikke får nok K-vitamin, og som risikerer at få et forstørret og usundt hjerte, der ikke pumper optimalt. Derfor er der endnu en god grund til at teenagere generelt skal spise flere af de mørkegrønne grønsager.
Studiet er publiceret i The Journal of Nutrition.

Hjertets pumpefunktion

Hjertet består af fire kamre. Mellem kamrene sørger hjerteklapperne for at, at blodet dirigeres i den rigtige retning. Højre forkammer modtager det iltfattige blod, som har forsynet kroppens celler med ilt og næring. Herfra sendes blodet til højre hjertekammer og videre til lungerne, hvor det fyldes med ilt fra indåndingsluften og afgiver kuldioxid (CO2). Fra lungerne vender det iltede blod tilbage til venstre forkammer og venstre hjertekammer, hvorfra det pumpes ud i aorta og mindre arterier og hårkar, så alle kroppens celler igen kan forsynes med ilt og næring

K2-vitamin modvirker åreforkalkning, stive arterier og knogleskørhed

Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglerne.
Det skyldes, at K2-vitamin aktiverer et protein i blodkarrene, matrix GLA protein (MGP), som binder calciumioner. Når MGP aktiveres af K2-vitamin, forhindrer det åreforkalkning ved at bortlede calcium fra blodkarrene og bringe det til knoglerne.
K- vitamin indgår også i aktiveringen af proteinet osteocalcin, som findes i knoglerne. Med andre ord er K2-vitamin vigtigt for calciumstofskiftet ved at danne proteiner, der sikrer, at calcium fjernes fra blodbanen og aflejres i knoglevævet. Hvis man mangler K2-vitamin, kan man derfor ende med at få åreforkalkning, stive arterier og svage knogler, fordi calcium er malplaceret.

K-2 vitamin, osteocalcin og insulinfølsomhed

Osteocalcin, som aktiveres af K2-vitamin, er også vigtig for insulinfølsomheden. Pollock vil derfor opfølge sin forskning på overvægtige børn, hvis fastende blodsukker er for højt, og som har forstadier til diabetes. Så her er endnu en grund til at børn og unger mennesker bør spise flere grønne grønsager.

Indhold af K1-vitamin i mikrogram pr 100 gram

  • Persille 790
  • Spinat 560
  • Kikærter 264
  • Broccoli 260
  • Æg 50
  • Asparges 39

RI (kun for K1-vitamin)

Indhold af K2-vitamin

100 gram Natto: cirka 1.000 mikrogram

60 gram fermenterede grønsager: cirka 500 mikrogram

30 gram Gauda eller Brie ost: cirka 70 mikrogram

Mangel på K-vitamin kan forekomme ved:

Vidste du at meget udbredt medicin hæmmer udnyttelsen og dannelsen af K-vitamin?

Referencer:

Low consumption of vitamin K by adolescents associated with unhealthy enlargement of the heart's major pumping chamber. Medical College of Georgia at Augusta University. ScienceDaily October 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/10/171002105224.htm

S. Thamratnopkoon et al. Correlation of Plasma Desphosporylated Uncarboxylated Matrix Gla Protein with Vascular Calcification and Stiffness in Chronic Kidney Disease. Nephron. 2017 Published online.
https://www.karger.com/Article/Abstract/453368

M Sardana el al. Inactive Matrix GLA-Protein and Arterial stiffness in Type 2 diabetes Mellitus. American Journal of Hypertension 2016
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/labs/articles/27927630/

Thrombosis and Haemostasis 2015, Vol. 113, No 5, pp. 911-1157

http://www.nutraingredients-usa.com/Research/New-studies-show-importance-of-vitamin-K-for-vascular-function

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/hjertemuskelsygdom/kardiomyopati-hypertrofisk/