Skip to main content

Omega-3-fedtsyrer virker mod gigtsmerter

- men kun hvis du får nok

Omega-3-fedtsyrer virker mod gigtsmerter Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Gigtsygdomme, herunder leddegigt, er uhyre udbredte. Hver ottende dansker tager gigtmedicin, der øger risikoen for mange bivirkninger og tidlig død. Derfor er der al mulig grund til at søge naturlige løsninger til behandling af gigtsygdomme eller lindring af smerterne.
I denne forbindelse har britiske forskere testet effekten af de to omega-3-fedtsyrer EPA (eikosapentaensyre) og DHA (dokosaheksaensyre), der netop findes i fiskeolier og levertran. Forskerne analyserede 18 kontrollerede forsøg på leddegigtpatienter, hvor der var trukket lod om, hvem der skulle have omega-3-fedtsyrer og hvem, der skulle have placebo.
Den systematiske oversigt inkluderede 1.143 personer, som havde indtaget fra 2,1-9,1 gram fedtsyrer pr dag, og det svarer til omkring 2-9 store standardkapsler. Studierne varede fra 12-52 uger. Ti af studierne underbyggede hypotesen, at smerterne blev reduceret efter indtag af omega-3 fedtsyrer. Konklusionen, som var baseret på patienternes egne oplevelser eller på lægens vurdering, afslørede, at omega-3-fedtsyrerne fungerer terapeutisk ved at reducere smerter hos leddegigtpatienter. Doser mellem 3 og 6 gram fiskeolier daglig ser ud til at have den største effekt.
Studiet er publiceret i Nutrition 2017.
Anden forskning peger på, at det især er EPA, der modvirker inflammationer, og her kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne, så en dagsdosis fiskeolier giver 900-1.800 mg EPA.
Til orientering går der en måneds tid før fiskeolierne virker optimalt, og hvis man ophører med fiskeolierne, går der også en måneds tid før effekten aftager.

Gigtmedicin koster langt flere liv end sukkersyge og trafikken

Omkring 730.000 danskere tager smertestillende gigtmedicin, der øger risikoen for sarte tarmslimhinder, dårlig fordøjelse, blødende mavesår, hjertesygdom og blodprop. I ifølge professor Peter Gøtzches beregninger koster gigtmedicin hvert år omkring 3.500 danskere livet. Til sammenligning dør der årligt omkring 170 i trafikken og 1.300 af sukkersyge, så gigtmedicin er en langt større trussel, som mange slet ikke er klar over.

For lidt omega-3 og for meget omega-6 giver grobund for gigt og inflammationer

Det er de livsvigtige omega-3- og omega-6 fedtsyrer, som overordnet regulerer kroppens betændelses- og inflammationsprocesser. Vi skal selvfølgelig kunne iværksætte en betændelse, hvis vi får en infektion, men immunforsvaret må ikke løbe løbsk og iværksætte kroniske inflammationer.
Vi får fortrinsvis omega-3-fedtsyrer fra fed fisk og omega-6-fedtsyrer fra vegetabilske olier. Når vi har indtaget fedtsyrerne, omdannes de ved hjælp af enzymer til forskellige hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (PG1-3), der påvirker adskillige biokemiske processer i kroppen.
Hvis der kommer slagside med for mange omega-6-fedtsyrer og/eller for få omega-3-fedtsyrer, kan der let komme kroniske inflammationer og grobund for gigt og mange andre lidelser, som desværre er forbundet med den moderne kost og levevis.

Nobelpris, kost og inflammationer

I 1982 fik biokemikerne Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelson og John R. Vane Nobelprisen i medicin for deres forskning i de mange forskellige prostaglandiner og deres indflydelse på vores helbred.
Den følgende oversigt over fedtsyrer og prostaglandiner er meget forenklet, men den giver et udmærket indblik i, hvorfor kosten er så vigtig i behandling af gigtsygdomme og i reguleringen af inflammationer.

Oversigt over fedtsyrer og prostaglandiner

Oversigt over fedtsyrer og prostaglandiner

Hvad fremmer inflammationer i den moderne kost?

Både opdrættede fisk, slagtedyr, høns og malkekvæg får i dag foder, der er rigere på omega-6-fedtsyrer af hensyn til økonomi og vækst. Derfor indeholder både fisk, kød, æg og mejeriprodukter færre omega-3-fedtsyrer end før i tiden. Dyrenes foder, mindre fisk, færdigretter og margarine er årsager til, at mange får for meget omega-6 og for lidt omega-3. Moderne vestlig kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 10:1 og nogle steder op til 30:1. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.
Omdannelse af fedtsyrerne til diverse prostaglandiner foregår ved hjælp af enzymprocesser, som kræver forskellige vitaminer og mineraler. I denne forbindelse er der særlig mange, der mangler D-vitamin, selen, zink og magnesium på grund af for lidt sol, udpint jord, ensidig kost og stress.
Den moderne kost er også forbundet med overvægt, og det er især det farlige mavefedt mellem indvoldene, som yderligere øger risikoen for inflammationer.

De fleste har nemmest ved at udnytte omega-3-fedtsyrer fra fiskeolier

Hørfrøolie og enkelte andre vegetabilske olier indeholder omega-3-fedtsyrer på formen ALA. Men mange mangler de enzymer, der skal omdanne ALA til EPA. Siden stenalderen har den altdominerende kilde til omega-3-fedtsyrer været fra fed fisk på formen EPA, som er let at omdanne til inflammationshæmmende prostaglandin E3.

Reference

Abdulrazaq, Innes JK, Calder PC. Effect of ω-3 polyunsaturated fatty acids on arthritic pain: A systematic review. Nutrition 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28606571

http://www.zonediet.com/blog/what-are-the-real-differences-between-epa-and-dha/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16531187

https://www.nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1982/

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012

  • Oprettet den .