Har vi brug for mere jod

- i forebyggelsen af træthed, overvægt, brystkræft og andre sygdomme?

Det er der meget, som tyder på. Jod er nemlig et essentielt sporstof, som har afgørende betydning for stofskiftet og østrogenbalancen. Jod kan også bidrage til at udskille miljøgifte fra kroppen. Men disse miljøgifte, som vi alle udsættes for, kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt.

Det har længe været antaget, at jods eneste funktion er at indgå i skjoldbruskkirtlens to hormoner, T4 og T3, som styrer stofskifteprocesserne i hele kroppen. Men nyere forskning afslører, at jod også har betydning for kønshormoner, omsætningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer samt afgiftning og kræftcellers programmerede selvmord, også kaldet apoptose. Det betyder, at mangel på jod kan medføre en lang række sygdomme.

Mangel på jod kan medføre: Struma (forstørret skjoldbruskkirtel) sær for lavt stofskifte med træthed, langsom puls, kuldefornemmelse og vægtøgning. Depression og andre psykiske sygdomme grundet ekstrem træthed Tør hud samt manglende evne til at producere spyt og svede. Forhøjet stofskifte med hjertebanken, uro, forhøjet blodtryk, øget appetit og vægttab. Utilstrækkelig afgiftning, især af fluorstoffer, brom og tungmetaller Muskelsmerter, fibrose og fibromyalgi Potensproblemer, nedsat fertilitet og reduceret sexlyst Bryst- og mavekræft Børn: Struma, dværgvækst AD/HD eller mental retardering I svangerskab: fosterskader

Behandling af stofskiftesygdomme

Tilskud med jod er ofte den nemmeste måde at regulere stofskiftet. Mange mangler desuden selen, som regulerer skjoldbruskkirtelhormonerne. Det sker blandt andet ved, at selenholdige enzymer fjerner et jodatom fra det passive T4-hormon, så det omdannes til det aktive T3-hormon.
Hvis skjoldbruskkirtlen er skadet, kan det være nødvendigt med hormontilskud, men behandlingerne er ofte utilstrækkelige. Ifølge biokemikeren Wojciech Rychlik, som pt. er præsident i Molecular Biology Insights, Colorado, USA, er det som regel mere sikkert med jodtilskud. I selenfattige lande som Danmark er det oplagt at tilføje tilskud med selengær, så kroppen selv kan regulere balancen mellem T4 og T3. I forbindelse med autoimmune stofskiftesygdomme som Hashimotos og Graves skal man dog altid spørge sin læge først, om jodtilskud nu også er nødvendigt. Her tyder meget desuden på, at det er særlig vigtigt at kombinere et eventuelt jodtilskud med selentilskud. Danske forskere er netop i gang med et større forsøg på 4 hospitaler, hvor almindelig hormonbehandling kombineres med selentilskud.

Jod og brystkræft

Brystkræft rammer i dag hver niende danske kvinde, og kosten spiller en afgørende rolle. Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser afslører desuden, at befolkningsgrupper, som får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom.
Jod beskytter mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7 i brystkræftceller. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of the Medical Sciences. Forskerne bag studiet foreslår derfor, at jod kan være relevant som supplerende farmakologisk behandling af hormonafhængig brystkræft.

Jodmangel skaber hormonelle ubalancer

Det er kendt, at æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder samtidig, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer. Amerikanske forskere har fundet, at kvinder, der bor i stater med jodmangel, producerer mere østrogen samtidig med, at celler i brystvæv øger deres følsomhed over for østrogen. Begge disse faktorer øger risikoen for brystkræft.

Asiatisk kost med jod og selen reducerer brystkræft

I følge data fra WHO har japanere, der indtager den traditionelle kost, til eksempel 500 procent lavere risiko for at udvikle brystkræft i forhold til europæiske og amerikanske kvinder.
Japanere får en del jod gennem fisk og tang, og disse fødeemner er også gode kilder til selen, som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer.

Jod har betydning for syntesen af fedtsyrer og kræftcellers selvmord

De essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 indgår i alle cellemembraner og en lang række biokemiske processer, som blandt andet påvirker kredsløbet og inflammationer.
Skjoldbruskkirtlen, bryst, prostata, tyktarm og nervesystem indeholder desuden væv, der omdanner omega-6 fedtsyren AA (arakidinsyre) til delta-jodlakton. Denne jodforbindelse får kræftceller og udslidte celler til at begå programmeret selvmord, apoptose, som er en livsvigtig funktion. Men kræftceller kan kun udføre denne apoptose, hvis jodniveauet er højt nok.

Jodkilder Der findes jod i fisk, skaldyr, alger, fiskesovs, æg, jodberiget salt og havsalt. Tang er en særlig god kilde.

Jodindtagelsen ligger i underkanten

I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide.
Meget tyder nu på, at mangel på jod i kosten kan være en medvirkende årsag til den stigende forekomst af stofskiftesygdomme og brystkræft.
Der er desuden andre faktorer, som forringer kroppens jodstatus.

Brom og fluor fortrænger jod

Jod, brom og fluor tilhører de halogene mineraler, der har mange fællestræk og derfor kan fortrænge hinanden. Brom og fluor er særlig giftige, og jo flere forbindelser vi udsættes for, jo mere jod har vi brug for.
Der findes blandt andet brom i pesticider samt bromerede flammehæmmere i tekstiler, plast, computere og tv.
Fluorid bruges i tandpasta og mundskyllemidler. Og polyfluorerede stoffer (PFC`er) findes fx i slip-let-pander (teflon), pizzabakker, bagepapir, regntøj og imprægnering. I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder så forurenet med andre fluorstoffer som PFSOS og PFOA, at eksperter kræver handling nu.
I det daglige kan det altså godt svare sig at undgå disse forbindelser, så vidt muligt. Man skal endelig spytte fluortandpasta ud, og til eksempel kan man også vælge køkkengrej uden teflon og købe miljømærket bagepapir.

Jod øger udskillelse af giftstoffer Jod hjælper til at udskille miljøgifte fra kroppen – især halogene stoffer som brom, fluor og klor samt kviksølv, bly, cadmium og aluminium. Forgiftningerne øger behovet for jod.

Vær også OBS på fødevarer med goitrogener

Goitrogener er nogle naturlige stoffer i fødevarer, der i for store mængder kan forstyrre skjoldbruskkirtlens evne til at udnytte jod. Der er flest goitrogener i soja, tofu, jordnødder/peanuts og korsblomstrede grønsager som broccoli, hvidkål og anden kål. Varmebehandling som kogning, stegning, dampning samt fermentering (gæring) kan til dels neutralisere goitrogenerne. De fleste af os har stadig godt af at spise broccoli og anden kål, som er meget nærende. Og det er bedst at vælge fermenterede sojaprodukter som tamari (god sojasovs) miso, temph og natto. Tofu er ikke fermenteret.

Mangel på jod og dårlig udnyttelse kan forårsages af: Mangelfuld kost, især uden maritime kilder som fisk, skaldyr eller tang Graviditet Tobaksrygning Halogene mineraler som fluor, brom og klor Lithium, der især anvendes mod manio og depressive lidelser. Højt indtag af goitrogene fødevarer. Især i rå eller ufermenteret tilstand.

Hvor meget jod har vi egentlig brug for?

De officielle anbefalinger er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere er det utilstrækkeligt, og vi skal helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde er også i tråd med den øverste grænse, som er fastsat af FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO. Ved dysfunktioner i skjoldbruskkirtlen og kræft kan det være nødvendigt med 15-50 mg daglig, men her skal lægen altid inddrages.

Jodforbindelser og tilskud

Jod findes i forskellige organiske og uorganiske forbindelser, som også inkluderer jod til rensning af sår og radioaktivt jod.
Sunde og raske mennesker kan passende få mere organisk jod i kosten gennem fisk, skaldyr og ikke mindst tang, som producerer en del jod i form af jodider. Tilskud med Kelp og Spirulina er også gode jodkilder.
Tilskud med kaliumjodid (KI) er tilgængeligt som tabletter.
Lugols jod, som er opkaldt efter den franske læge J. GA Lugol, er en opløsning af 5 % jod og 10 % kaliumjodid blandet med 85 % destilleret vand. Den meste forskning med tilskud er baseret på Lugols jod, som tilsyneladende er mere sikker i større doser.
Piller med Lugols jod sælges under flere navne. Som nævnt bør lægen inddrages ved større tilskud, og man kan eventuelt henvende sig til en læge med speciale i orthomolekylær medicin.

Indhold af jod i mikrogram pr 100 gram Tang 36.000 Musling 140 Laks 65 Hele æg 21 Frugter og grønsager 0,2-1

Overdosering – bivirkninger

Vi tåler relativt store mængder jod, men for store mængder over for lang tid kan hæmme dannelsen af skjoldbruskkirtelhormoner og både medføre for højt og for lavt stofskifte. Gravide og ammende skal endelig have nok jod, men overdosering kan også skade barnets skjoldbruskkirtel.
Radioaktivt jod kan forårsage alvorlige skader og kræft. Skaderne kan minimeres ved at spise jodtabletter (kaliumjodid).

Referencer:

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06.2017
http://orthomolecular.org/resources/omns/v13n14.shtml

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014

http://iodineresearch.com/hormones.html

Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte? Ny Videnskab 2015