Zink modvirker infektioner, eksem og herpes

- og mangler er udbredt

Zink modvirker infektioner, eksem og herpesZink styrker immunforsvaret og regulerer inflammatoriske tilstande som eksem. Ifølge en finsk meta-analyse kan større tilskud med zink bevirke, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og huden, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

Forbindelsen mellem zink og immunforsvaret er ret kompleks. Zink indgår i mere end 300 enzymer, der regulerer stofskiftet, nervesystemet og en lang række andre funktioner, hvor mange har en direkte eller indirekte forbindelse til immunforsvaret. Indholdet af zink i et hvidt blodlegeme er ca. 25 gange større end indholdet i et rødt blodlegeme, og det skyldes, at immunforsvaret bruger en del zink.
Zink fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter celler mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Det er nogle aggressive molekyler, som kan forvolde celleskader, og mængden øges under stress, infektioner og forgiftninger.

Zinkmangel går især ud over immunforsvarets T-celler

Immunforsvaret består af en række proteiner og hvide blodlegemer. Det medfødte immunforsvar fungerer som stormtropper, og det erhvervede immunforsvar, som udvikles efter fødslen, består af T- og B-celler, som har evnen til at specialisere sig og danne immunitet.
Zinks vigtige rolle i immunforsvaret er påvist i mange studier. Zink har betydning for makrofager, granulocytter og NK celler i det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste infektioner, uden at vi mærker noget, samt T-cellerne, som bekæmper virus og kræftceller. Hos forsøgsdyr resulterer zinkmangel blandt andet i atrofi af lymfoidt væv.
Zinkmangel går især ud over de såkaldte T-hjælperceller, som har til opgave at dirigere resten af immunforsvaret, så det angriber mikrober effektivt og trækker sig tilbage, når infektionen er bekæmpet. Da zink har så stor betydning for T-hjælpercellerne, kan mangler både medføre, at immunforsvaret bliver for svagt, så infektionerne trækker ud, eller at immunforsvaret overreagerer, så der opstår kroniske inflammationer.
Sidst i artiklen er der en oversigt over immunforsvaret.

Zinkkilder og officielle anbefalinger

Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, nu kaldet referenceindtag, RI, som er sat til 10 mg.

Større tilskud med zink i en kort periode forkorter en forkølelse

Zink er blevet populært i forebyggelsen af forkølelser, og det kan også reducere forekomsten af luftvejsinfektioner hos børn. Men hvis man får rigelig zink gennem kosten, er det ikke sikkert, at ekstra tilskud gør en forskel.
Ikke desto mindre falder blodets zinkindhold i forbindelse med infektioner, fordi de hvide blodlegemer optager og bruger en del zink under bekæmpelsen af virus og bakterier. Derfor var det oplagt, at et hold forskere fra University of Helsinki så nærmere på effekten af zinktilskud til patienter med forkølelse. Deltagerne i de tre finske studier, som metaanalysen omfattede, fik hele 80-92 mg zink pr dag. Den daglige dosis var altså langt højere end RI på 10 mg, og i denne forbindelse henviser de fiske forskere til andre kontrollerede studier, hvor man har anvendt endnu højere zinkdoser som 100-150 mg pr dag til patienter i flere måneder, og hvor der kun har været mindre bivirkninger.
Som forventet optrådte der ingen alvorlige bivirkninger i de tre finske studier. Ellers frarådes de meget høje zinktilskud i længere tid, da det på sigt kan hæmme kroppens optagelse af jern og kobber.

Forsøgets resultat og vigtigheden af organiske zinktilskud og passende mængde

I henhold til den finske metaanalyse blev 70 % af de forkølede patienter, som fik zinktilskud, raske efter fem dage. I placebogruppen, som fik snydetabletter, var det kun 27 %, som var raske efter fem dage. I forsøget anvendte forskerne tabletter med organisk zinkacetat, som giver en god optagelse og udnyttelse.
Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mange zinktilskud på markedet indeholder for små mængder zink. Mange zinktilskud er desuden i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig, at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat er en anden organiske zinkforbindelse, som kroppen har let ved at optage.

Zink virker også mod influenza, hepatitis og andre virussygdomme

Det viser sig, at zink regulere et særligt protein der både kan styrke immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research.
Zink virker ved at binde sig til de hvide blodlegemers receptorer for interferonet IFN-ƛ3, og det resulterer i en mindre antiviral aktivitet. Zink blokerer dermed for den uhensigtsmæssige inflammatoriske aktivitet forårsaget af IFN-ƛ3, som netop er sat i forbindelse med forværring af skrumpelever forårsaget af virus eller andre årsager.
Det tyder med andre ord på, at zink medvirker til at aktivere immunforsvaret over for virus på en hensigtsmæssig måde, så immunforsvaret ikke overreagerer og forårsager inflammationer og vævsskade.

Zink til hud, sårheling eksem og herpes

Zink er også vigtig for dannelse af nye celler i hud, hår og negle. Ved de fleste hudlidelser og dårlig sårheling er zinkmangel en væsentlig årsag.
En undersøgelse, som blev ledet af professor Daren Knoell fra Ohio State University, har afsløret, at zink indgår i et protein, der forhindrer ukontrollerede inflammationsprocesser. Dette er blandt andet et problem ved mange typer eksem og psoriasis.
Tilskud med zink har også vist sig effektivt i behandling af infektioner med herpesvirus, som inkluderer herpes simplex (kyssesår), herpes genitalis og herpes zoster (helvedesild).

OBS. Ved eksemer og herpes infektioner kan man også bruge zinksalve lokalt

Zinkmangel er udbredt, og forebyggelse er vigtigere

Det skønnes, at omkring 25 % af verdens befolkning har zinkmangel, som groft deles op i let, moderat og svær. Svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, men moderat og let zinkmangel er udbredt, hvor let zinkmangel til eksempel kan opstå ret hurtigt, hvis man i en kortere periode ikke får nok zink gennem kost eller tilskud.
Derfor bør man i selve forebyggelsen af infektioner være velforsynet med zink hele tiden, så immunforsvaret er veludrustet og kan slagte virus, inden de når at smitte og forvolde sygdom. Man bør i det hele taget tilgodese de omkring 300 enzymprocesser i kroppen, som er afhængige af zink, og hvor mangler også kan medføre inflammationer, eksem, nedsat fertilitet, stofskifteproblemer og mange andre symptomer.
Måling af zinkniveauet i plasma er en billig analyse, der har medført en øget anvendelse.

Zinkbehovet er især øget ved:

  • Optræk til infektion
  • Ensidig kost og misbrug af sukker og junkfood
  • Vegetarmad, da zink fra planteriget optages dårligt
  • Misbrug af tobak, alkohol og stimulanser
  • P-piller og hormonelle forstyrrelser
  • Nedsat fertilitet
  • Graviditet og evt. amning
  • Hud-, hår- og neglelidelser
  • Dårlig sårheling og efter operationer
  • Aldringsprocesser grundet dårlig optagelse

Oversigt over immunforsvaret

Forsvar Det uspecifikke og medfødte Det specifikke og erhvervede
Fungerer som Stormtropper, meddelere og skraldemænd Specialtropper, der udvikler immunitet.
Udvikles efter fødslen
Mekanisk og biologisk Hud og slimhinder.
Mikroflora
 
Særlige stoffer i ”akut” fase Interferoner
Komplementsystem
 
Direkte celledrab Dendritceller
NK celler
Fagocytter/ædeceller:
Granulocytter
Monocytter
Makrofager
T-celler. Især ansvarlig for virus og kræftceller.
B-celler og antistoffer. Især ansvarlig for bakterier og toksiner.

NB Under akutte virusinfektioner er der også brug for D-vitamin samt ekstra C-vitamin og selen, som er beskrevet nærmere i de forrige artikler på denne hjemmeside.

Referencer

University of Helsinki. Zink acetate lozenges may increase the recovery rate from the common cold by three-fold. ScienceDaily May 11, 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/05/170511095151.htm

Zink for Colds, Rashes and the Immune system. WebMD. 2017
https://www.webmd.com/vitamins-and-supplements/supplement-guide-zinc#1

Westmead Institute for Medical Research. Zinc may hold key to fighting liver disease. ScienceDaily June 1, 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/06/170601124016.htm

Scott A et al. Zinc is a potent and specific inhibitor of IFN-ƛ3 signalling. Nature Communications, 2017

Parosh Kadir Muhamed og Steen Vadstrup. Zink er vores vigtigste spormineral. Ugeskr Læger 3. marts 2014

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2277319/

Lothar Rink. Zink and the immune system. Cambrige Core. Published on line 2000
https://www.cambridge.org/core/journals/proceedings-of-the-nutrition-society/article/zinc-and-the-immune-system/23B26245CF0F773E5F1AA19E9800B82B

Chau-Sa Dang. Daren Knoll Leads the Way for Zink Research. The Ohio State University.
https://fic.osu.edu/members/spotlight/daren-knoell-leads-the-way-for-zinc-research.html

Pernille Lund. Sund og smuk hele livet. Ny Videnskab. 2016