Mangel på D-vitamin under graviditeten kan skade fostret

Mangel på D-vitamin under graviditeten kan skade fostretIfølge et nyt engelsk studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition, har mangel på D-vitamin under graviditeten en negativ effekt på det mindre barns sociale udvikling og motoriske færdigheder. Det antages blandt andet, at D-vitaminet spiller en rolle for hjernens udvikling. Derfor skal gravide være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet.

Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, som er vigtig for nervesystemet, hjernen calciumoptagelse, knogler, muskler, hjernen og immunsystemet. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan ikke alene skade moderens helbred, men også barnets udvikling og helbred på kortere og længere sigt.

Moderens D-vitaminmangel kan give barnet en dårligere start på tilværelsen

Forskere fra universiteterne i Surrey og Bristol undersøgte niveauet af D-vitamin hos over 7.000 gravide kvinder. Det viste sig senere, at kvinder med lave niveauer af D-vitamin (mindre end 50 nmol pr liter blod) under graviditeten, havde omkring 25 % større risiko for at føde børn, som i 2 ½-års alderen klarede sig dårligere i test af motorikken. Testen inkluderede undersøgelser af børnenes fysiske koordination - herunder at sparke til en bold, balancere og hoppe samt finmotorikken, som inkluderede at holde på en blyant og bygge et tårn med klodser.
Mangel på D-vitamin hos de gravide kvinder påvirkede også børnenes sociale udvikling i 3 ½ års alderen i en negativ retning. Men forskerne fandt ingen sammenhæng mellem de gradvides status af D-vitamin og andre færdigheder hos deres børn i 7-9-årsalderen, hvilket inkluderede børnenes IQ og deres evne til at læse. Så det er tilsyneladende kun de små børn, som påvirkes negativt med hensyn til motoriske og mentale færdigheder, hvis moderen mangler D-vitamin.

Vidste du at omkring 50 % af den danske befolkning ikke har tilstrækkelig D-vitamin i blodet eller lider af deciderede mangler?

D-vitamin kontrollerer udviklingen af hjernen og meget andet

Tidligere animalske studier afslører også, at udviklingen af fostrets kognitive evner påvirkes i negativ retning, hvis moderens status af D-vitamin er lav. Forskerne antager, at interaktioner mellem D-vitamin og neurotransmitteren dopamin i fostrets hjerne spiller en vigtig rolle i den neurologiske udvikling, herunder de områder af hjernen, der kontrollerer motorikken og de sociale færdigheder. Ifølge dr. med. Andrea Darling, universitetet i Surrey, bør man ikke undervurdere vigtigheden af D-vitamin, som har mange andre funktioner i kroppen. For det er almindelig kendt, at D-vitaminet er vigtigt for calciumoptagelsen og knoglerne, og at tilstrækkelige mængder D-vitamin i blodet sættes i forbindelse med nedsat risiko for knogleskørhed, kredsløbssygdomme, infektioner, autoimmune sygdomme og diabetes.

Mangel på D-vitamin kan også øge barnets risiko for svage knogler og alvorlige sygdomme

I henhold til tidligere studier kan mangel på D-vitamin under graviditeten også øge risikoen for, at barnet senere hen får svage knogler, autisme og sklerose.
Professor Nicolas Harvey, Universitetet i Southampton, påpeger, hvor vigtigt det er for barnets helbred, at den gravide har nok D-vitamin i blodet. I henhold til hans studier bør man derfor optimere den gravides niveau af D-vitamin i blodet under hensyn til individuelle faktorer, som blandt andet inkluderer, hvornår den gravide har termin, og hvor meget hun vejer.

Kilder til D-vitamin og advarsler

Sommersolen er den vigtigste kilde. Der findes også D-vitamin i fede fisk som laks, sardiner, makrel og tun samt æg, smør og lever, men kosten bidrager kun med minimale mængder. Gravide frarådes desuden at spise rovfisk, især tun, som er forurenede med kviksølv, hvilket kan skade fostrets udvikling.

Vidste du at det er let at danne 30-100 mikrogram D-vitamin på en god sommerdag, men at der er brug for tilskud i vinterhalvåret, fordi en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder?

Anbefalinger til gravide og spædbørn

Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud med 10 mikrogram D-vitamin til gravide og børn fra 0-2 år.
Kvinder, der planlægger at blive gravide, samt kvinder der allerede er gravide, anbefales under alle omstændigheder at få målt deres status af D-vitamin, hvis de vil være sikre på optimale niveauer i blodet.
Med hensyn til tilskud er den øvre grænse for dagligt indtag af D-vitamin fastsat af EFSA til 100 mikrogram for voksne, inklusive gravide og ammende.
Under graviditeten kan forhøjede doser i blodet medføre fosterskader, men der skal man op på meget højere doser. Man kan heller ikke få for meget D-vitamin fra solen eller kosten.

D-vitamin, tilskud og optagelse

Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

D-vitaminmangel og dårlig udnyttelse kan forårsages af

  • For lidt sol i sommerhalvåret
  • Mørk hud
  • Fedtfattig kost - og især uden kilder som fed fisk og æg
  • For meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud
  • Alkoholisme
  • Overvægt og diabetes
  • Solcreme med faktor over 8 blokerer for syntesen af D-vitamin i huden
  • Længere tids brug af kolesterolsænkende medicin og visse andre lægemidler
  • Alderdom og tynd hud

Referencer

Andrea L. Darling et al. Association between maternal vitamin status in pregnancy and neurodevelopmental outcomes in childhood: results from the Avon Longitudinal Study of Parents and Children. (ALSPAC) British Journal of Nutrition, 2017
University of Surrey. Insufficient levels of vitamin D in pregnancy detrimental to child development. ScienceDaily, July, 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/07/170712074457.htm

Khaled Sall et al. Randomized controlled trial of vitamin D supplementation in children with autism spectrum disorder. Journal of Child Psýchology and Psychiatry. 2016

Alberto Ascherio, MD, DrPH et al. Vitamin D Status During Pregnancy and Risk of Multiple Sclerosis in Offspring at Women in the Finnish Maternity Cohort. JAMA Neurol. March 2016
https://archneur.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2499458&atab=8

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin