Skip to main content

Sukker giver svage knogler og øget risiko for brud

Sukker giver svage knogler og øget risiko for brud- både hos unge og ældre

Vi får alt for meget sukker fra slik, sodavand eller skjult i maden, og det forringer kroppens optagelse og udnyttelse af calcium og magnesium. Sukker kan i det hele taget forrykke kroppens mineralbalance, så der skabes grobund for udvikling af knogleskørhed, og at knoglerne brækker ved mindre belastninger. Børn og unge er særlig udsatte for at få svage knogler og knogleskørhed i en tidlig alder, og meget tyder på, at de officielle grænseværdier for sukkerindtaget bør være endnu lavere.

Danskere indtager omkring 42 kilo raffineret sukker om året - især gennem slik, kager, chokolade, sodavand, frugtsaft, kakaomælk, ketchup, marmelade, Nutella, morgenmadsprodukter, færdigretter, syltede sager, sød chilisovs og sukkerknalder.
Da sukker gemmer sig både her og der, kan det svare sig at nærlæse varedeklarationer og huske, at der er mange betegnelser for sukker, som blandt andet fremgår af faktaboksen sidst i denne artikel.

I daglig tale bruges ordet sukker især om sukrose, der fremstilles industrielt af sukkeroer eller sukkerrør.

Sukker fremskynder nedbrydningen af knoglerne

Det er meget vigtigt, at børn og unge under opvæksten får opbygget stærke knogler, og det kræver især calcium, magnesium og D-vitamin. Gennem hele livet bliver udslidt knoglevæv erstattet af nyt, og så længe de knogleopbyggende processer er større end de nedbrydende, kan vi vedligeholde de sunde knogler. Ikke desto mindre begynder de nedbrydende processer så småt at blive større fra omkring 30-årsalderen, og sukker kan fremskynde processen af flere årsager.

Hvordan forrykker sukker kroppens vitamin- og mineralbalance?

Under raffineringen af sukkerroer er der frarøvet omkring 40 vigtige næringsstoffer, så det hvide sukker kun indeholder tomme kalorier. I tarmen nedbrydes det hvide sukker til fruktose, der går til leveren, og til glukose, som hurtigt optages i blodbanen. Glukosen bruges til at danne energimolekylet ATP, og her er der brug for en række enzymprocesser, som blandt andet kræver B-vitaminer, calcium, magnesium og andre mineraler. Men det hvide sukker er jo raffineret, og så må kroppen hente vitaminerne og mineralerne fra andre steder i kroppen, hvor knoglerne fungerer som den vigtigste mineralbank. Sukkerindtaget svarer med andre ord til at hæve i tide og utide på sit dankort, og det kan selvfølgelig føre til en dårlig økonomi og fallit, hvis der ikke sættes penge ind.

Sukker, sodavand og syrebasebalancen

Når vi spiser for meget sukker, gør det ikke alene knoglerne svagere. Sukker resulterer også i et syreoverskud i blodet, som kræver en stram reguleret pH-værdi. Derfor sendes der basedannende mineraler som calcium og magnesium ud i blodet, som efterfølgende udskilles med urinen. Knoglerne mister altså calcium, magnesium og andre mineraler på flere fronter. Problemet forværres yderligere ved indtag af sodavand, som også indeholder fosfor, idet fosfor hører til de syredannende mineraler.

Sukker, kropsfedt og knogler

En kost med mange tomme kalorier fra sukker og andre raffinerede kulhydrater har en tendens til at øge mængden af kropsfedt. Flere studier har afsløret, at risikoen for knogleskørhed og knoglebrud var højere hos personer med en højere procent kropsfedt. Det gælder ikke alene overvægtige men også normalvægtige og tyndfede, hvor der er for meget fedtmasse i forhold til muskelmasse. For meget kropsfedt har altså en negativ effekt på knoglemassen, og det gælder uanset personens vægt, fysiske aktivitetsniveau og alder.
For meget sukker har også en tendens til at dræne kroppen for chrom, som forbedrer insulins evne til at lukke sukker ind i cellen. For meget sukker øger dermed risikoen for insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2. Det kan let blive en ond cirkel, hvor maden ikke mætter, man bliver utidig sulten og indtager for mange hurtige kulhydrater.

Sukkers skadelige virkninger på knoglerne

  • Knoglerne mister calcium og magnesium under energiomsætningen
  • Knoglerne mister calcium og magnesium, når blodet Ph-værdi skal reguleres
  • Sukker øger risikoen for insulinresistens og for meget kropsfedt, som har en negativ effekt på knoglemassen

Den evige kamp mod sukker og fødevareindustrien

For over 100 år siden påviste den tysk-baltiske fysiolog, professor Gustav von Bunge (1844-1920), at sukker optræder som en ”kalkrøver” i kroppen. Han kæmpede en hård kamp mod det daværende sukkermisbrug, som var meget mindre end i dag, og han forslog, at staten skulle øge sukkerskatten for at begrænse forbruget. Gustav von Bunges kamp førte ikke til noget, og nutidige politikere har heller ikke haft den store succes, da der står alt for mange økonomiske interesser på spil i hele fødevareindustrien, hvor sukker som allerede nævnt gemmer sig i alverdens produkter - lige fra slik, kager, kiks og sodavand, til produkter som yoghurt, ketchup, syltede rødbeder og færdigretter, der sælges som ”rigtig” mad.

Skræmmende japansk forsøg

Fra 1920-1930 udførte den japanske forsker Awasi Katase og hans 40 medarbejdere en række kontrollerede dyreforsøg for at undersøge sukkers indvirkning på kroppen. Forskerne fandt, at jo mere sukker dyrene fik, desto svagere og calciumfattigere blev knoglemassen. Samtidig påviste forskerne sygelige forandringer i biskjoldbruskkirtlerne. Disse kirtler danner parathyreoideahormon, PTH, der øger blodets calciumindhold ved at frigøre calcium fra knoglerne og mindske udskillelsen gennem nyrerne. Således bidrager PTH til, at der opretholdes en konstant koncentration af calcium i blodet, muskler og intracellulære væsker.
Men efter tilførsel af sukker, fik forsøgsdyrene så skøre knogler, at de kunne skæres over med en almindelig køkkenkniv! Da forskerne undersøgte knoglevævet nærmere, fandt de, at knoglevævet var usædvanlig fattigt på mineraler som calcium og magnesium.
De mængder sukker, som i følge Katase og hans medarbejdere var skadelige for dyrene, blev omregnet til cirka 50 gram for et barn med en kropsvægt på 25 kilo. Dette svarer til en halv liter sodavand eller en tredjedel af en stor sodavand. Det pågældende sukkerindtag førte ikke alene til brud og andre skader på knoglerne men også til alvorligere sygdomme i kirtelsystemet.

Ifølge den japanske forsker Katase burde den øvre grænse for et barns sukkerindtag blot være fem gram pr dag og ikke mere end et par kilo om året – af hensyn til knogler og kirtelsystem.

For meget sodavand i ungdommen, øger risiko for benbrud senere hen

I 1989 undersøgte Grace Wyshak og hendes medarbejdere sammenhængen mellem, hvor meget sodavand amerikanske kvindelige studerende på en idrætshøjskole havde drukket i deres ungdom og forekomsten af benbrud i de næste årtier. Der deltog 5.400 kvinder i undersøgelsen, hvoraf halvdelen stadig dyrkede idræt. Analysen viste en klar sammenhæng mellem indtaget af sodavand i ungdommen og benbrud senere hen. Forskerne konkluderede også, at træning til en vis grad kunne modvirke benbrud, men at det ikke kunne kompensere for de skadelige virkninger af et højt sukkerindtag.
Undersøgelsen blev fulgt op i 1994, hvor forskerholdet undersøgte en flok drenge fra 8-16 år. Her viste det sig også, at de, der indtog mest Coca-Cola og andre sodavand, fik flest benbrud. Undersøgelsen viste desuden, at Coca-Cola var særlig uheldig for knoglemassen. Det skyldes sandsynligvis, at Coca-Cola også indeholder koffein, der øger energiomsætningen yderligere, uden at bidrage med de nødvendige mineraler til enzymprocesserne.

Vidste du at Coca-Cola indeholder sukker, koffein og fosfor, som på flere fronter kan skade knoglerne, så de lettere brækker senere i livet?

Grænseværdier for sukkerindtag og sundere alternativer

Ifølge WHO´s anbefalinger bør indtaget af raffineret sukker for børn og voksne kun udgøre 10 % af de daglige kalorier. Det svarer til cirka halvdelen af det nuværende gennemsnitlige indtag.
Det vil desuden være en fordel at begrænse sukkerindtaget endnu mere. Ifølge den japanske forsker Katase bør den øvre grænse for børn som allerede nævnt ligge på bare 5 gram pr dag. Det er også muligt at erstatte sukker med andre søde alternativer som Sød Stevia med nul kalorier samt Sukrin og Birkesød med langt færre kalorier.

Enkle råd til mindre sukker og stabilt blodsukker

  • Læs varedeklarationer og undgå sukkerholdige produkter
  • Spis tre daglige hovedmåltider med sunde råvarer
  • Huske passende mængde protein og gode fedtstoffer
  • Indtag kun grove kulhydrater samt mange grønsager
  • Tag tilskud med chromgær, som øger insulinfølsomheden
  • Erstat hvidt sukker med Sød Stevia, Sukrin eller Birkesød

Oversigt over forskellige kulhydrater

Kulhydrat Består af følgende sukkerstoffer
Druesukker/blodsukker Glukose (monosakkarid)
Hvidt sukker og rørsukker (sukrose) Glukose og fruktose/frugtsukker (disakkarid)
Frugt og honning Glukose og fruktose/frugtsukker (disakkarid)
Mælkesukker (laktose) Glukose og galactose (disakkarid)
Stivelse som kartofler, ris, hvede og majs Mange glukoseenheder (polysakkarid)
Glukose optages direkte i blodbanen efter fordøjelsen, mens fruktose fortsætter til leveren, hvor det lægges på lager. Fibre, protein, fedtstof og syre sænker optagelsen af kulhydrater.

Referencer:

Iver Mynsterrud. Sukkerspising svekker skjelettet. Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. Nr. 3 2017

Wyshak G, Frisch R. Carbonated beverages, dietary calcium, the dietary calcium/phosphorus ratio, and bone fractures in girls and boys. Journal of Adolescent Health. 1994
http://www.jahonline.org/article/1054-139X(94)90506-1/references

Wyshak G, Frisch R et al. Nonalkoholic carbonated beverage consumption and bone fractures among women former college athletes. Journal of Orthopaedic Research. 1989.
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jor.1100070113/abstract

https://en.wikipedia.org/wiki/Gustav_von_Bunge

Katase A. Der Einfluss der Ernärung auf die Konstitution des Organismus. Berlin/Wien. Urban & Schwarzenberg. 1991

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013

  • Oprettet den .