Skip to main content

Næsten alle børn med ADHD mangler magnesium som dæmper hyperaktivitet

Næsten alle børn med ADHD mangler magnesium som dæmper hyperaktivitetIfølge en undersøgelse får de fleste med ADHD for lidt magnesium gennem kosten. Da magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, som blandt andet er vigtige for energiomsætningen og overførsel af nerveimpulser, bør alle med ADHD sørge for at få nok magnesium gennem kost eller tilskud. Magnesium bør desuden være i balance med calcium, da for mange mejeriprodukter kan forskubbe forholdet til magnesium i en negativ retning. Meget tyder derfor på, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af ADHD og stadig dårligere kostvaner, hvor man også bør have fokus på andre næringsstoffer, som hjernen og nervesystemet har brug for.

Sammenlignet med år 2000 får mere end ti gange så mange danskere i dag diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), hvor uopmærksomhed, overaktivitet og impulsivitet er nøgleord. Der er desuden mange, som har svært ved at sove.
Siden 1999 er antallet af danske børn, der modtager medicin, steget med over 1.800 procent, og antallet af voksne danskere, der modtager medicin, steget med over 3.000 procent.
Meget tyder på, at der forekommer en overdiagnosticering. Selvom 80 procent af ADHD tilfældene tilskrives arvelige faktorer, kan det ikke forklare den voldsomme stigning, da vores gener ikke kan ændre sig sådan på få årtier. Der må altså være noget i kosten og miljøet, som fremmer sygdommen.

Næsten alle børn med ADHD mangler magnesium

Ifølge et studie, som har været publiceret i PubMed, mangler hele 95 procent af 116 undersøgte børn med ADHD magnesium. Forskerne målte børnenes magnesiumniveau i håret, inde i de røde blodlegemer og i blodserum. Den grundige undersøgelse skyldes blandt andet, at magnesium især findes inde i cellerne, hvor det indgår i over 350 enzymprocesser, som har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, musklerne, blodtrykket, proteindannelsen og mange andre funktioner. Magnesium kan desuden modvirke muskeluro og kramper og dæmpe stress. Konklusionen af undersøgelsen var, at magnesiummangel er meget mere udbredt blandt børn med ADHD, og denne mangel kan derfor være med til at udløse mange af symptomerne.

Mangler og dårlig udnyttelse af magnesium forårsages af

  • Mangelfuld kost og lange slankekure
  • For meget calcium og natrium (salt)
  • Stort forbrug af alkohol og andre stimulanser
  • Kronisk diarre
  • Vanddrivende medicin
  • Stress                                                                                                                                                                                                   

Magnesiummangel og social ulighed

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager. Men danskerne spiser generelt mindre fuldkorn og kompakte grønsager, og en undersøgelse foretaget af Gartneribruget afslører, at hele 85 procent af de danske børnefamilier spiser under det halve af den anbefalede mængde frugt og grønt. Det er især børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse, der spiser usundt, og den sociale ulighed er vokset markant. Det er derfor muligt, at en hel families dårlige spisevaner spiller en større rolle for udviklingen af ADHD end selve generne, som står for skud, når flere familiemedlemmer rammes af sygdommen. Derfor er det også muligt at gøre en forskel i såvel forebyggelse som behandling på naturens præmisser.

Tilskud med magnesium virker

Ifølge et andet studie, som også har været publiceret i PubMed, kan tilskud med magnesium dæmpe hyperaktivitet hos børn med ADHD. I seks måneder fik en gruppe børn (7-12 år) enten 200 mg magnesium om dagen eller placebo sideløbende med deres sædvanlige medicin, som ikke hjalp tilfredsstillende. Det viste sig, at de børn, der fik magnesium tilskud, havde et øget magnesiumindhold i håret og en betydelig reduktion af deres hyperaktivitet i forhold til kontrolgruppen, som ikke fik magnesiumtilskud.

Medicin er forbundet med alvorlige bivirkninger og magnesium tilskud er trygt

Standardbehandling af ADHD er medicinsk behandling, og der kan forekomme en lang række bivirkninger som manglende appetit, hovedpine, mavesmerter, kramper, søvnforstyrrelser, reduceret vækst, svimmelhed, voldsom svedtendens, hjerterytmeforstyrrelser, for højt blodtryk, kramper, psykotiske anfald og sågar endnu mere hyperaktivitet. Selvom selvmord er sjældne, er det en ringe trøst for forældrene.
I modsætning hertil giver tilskud med magnesium ingen bivirkninger, da det blot kompenserer for kroppens mangel. En eventuel overdosering af magnesium kan dog føre til løs mave, men det er forbigående, ufarligt og forsvinder, når doseringen reduceres eller fordeles bedre mellem dagens hovedmåltider.
Men selvom magnesium er sikkert og effektivt, anbefales tilskud ikke nogen steder i sundhedsmyndighedernes vejledning eller i USA´s forening af børnesygdomme (AAP).

Vidste du at...

ADHD i stor stil behandles med det amfetaminlignende stof Ritalin, der også sælges på det sorte marked som narko? Og vidste du, at Ritalin påvirker dopaminstofskiftet i hjernen, og at flere eksperter er bekymrede for alvorlige bivirkninger i hjernen efter flere års behandling med stoffet?

Magnesium har mange andre fordele

Magnesium kan ikke alene dæmpe hyperaktivitet ved ADHD. Det kan også hjælpe de mange patienter, som lider af indre uro, muskelspændinger og søvnløshed. Magnesium kan desuden afhjælpe forstoppelse, reducere angst, reducere dagene med hovedpine, afhjælpe vokseværk og give stærke knogler sammen med calcium.

Nervesystemet kræver, at calcium og magnesium er i balance

Det viser sig, at mange indtager alt for mange mejeriprodukter gennem mælk, kakaomælk, yoghurt, ost, skyr og så videre. Da mælk indeholder ni gange mere calcium end magnesium, giver den store indtagelse af mejeriprodukter et skævt forhold mellem de to mineraler, og det kan blandt andet gå ud over nervesystemet.
Vores knogler og tænder lagrer omkring 99 procent af kroppens calcium, og cellerne i de bløde væv som nervevæv og muskler bør være næsten calciumtomme, takket være magnesium, der sidder som en bolt eller dørmand i calciumkanalen i cellemembranen.
Men hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for meget calcium ind i cellerne i de bløde væv som nervevæv. Dette kan få cellerne til at gå i krampe, og senere kan tilstanden destruere mitokondrierne, som er cellernes energiproducerende kraftværker. Hvis vi mangler magnesium er der heller ingen garanti for, at der kommer de optimale mængder calcium ind i knogler og tænder.

Vidste du at...

nordisk kost indeholder omkring 3-5 gange mere calcium end magnesium, hvilket har en række helbredsmæssige konsekvenser?                   

Forholdet mellem calcium og magnesium

I Danmark er referenceindtag/RI (tidligere anbefalet daglig tilførsel/ADT) for calcium sat til 800 mg og for magnesium sat til 375 mg, hvilket giver et forhold, der er tæt på 2:1. Men i den danske kost er forholdet nærmere 4:1, som afspejler alt for meget calcium i forhold til magnesium.
I lande som Japan er forholdet mellem calcium og magnesium tæt på 1:1. Det skyldes, at japanere ikke indtager mejeriprodukter og kun får omkring 400-500 mg calcium daglig. Til gengæld får japanere mere magnesium gennem grønsager.
Med denne kost har japanere ikke alene færre tilfælde af knogleskørhed. Det er også en befolkning med færrest tilfælde af ADHD diagnoser.

Måling af kroppens magnesiumstatus er ofte misvisende

Det er svært at måle kroppens magnesiumstatus, da det kun er 1 % af kroppens magnesium, der findes i blodserum. Det nærmeste, man kan komme, er såkaldte fuldblodsanalyser, hvor man også måler magnesiumindholdet inde i blodlegemerne.

Andre vigtige næringsstoffer ved ADHD

I stedet for at symptombehandle ADHD med medicin, hvor den ønskede effekt ofte udebliver, og hvor der er risiko for alvorlige bivirkninger, burde man fokusere mere på de mange fordele ved at give patienterne en optimal kost og relevante tilskud.
Hovedmåltiderne bør være solide og stabilisere blodsukkeret. Det er også vigtigt med nok B3-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, jern, zink og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes har betydning for energiomsætningen og nervesystemet.
Det anbefales sædvanligvis at give B-vitaminer som et kompleks, da B-vitaminerne arbejder sammen.
Andre nyttige råd er at få mere motion og frisk luft og reducere skærmtiden.

Vi spiser mere usundt og flere får ADHD - er der en sammenhæng?

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, afslører, at vi spiser mere usundt end før, og at 90 procent af befolkningen ikke følger de officielle kostråd. Det øger i sagens natur risikoen for mangel på essentielle næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer, jern, zink og omega-3 fedtsyrer, som nervesystemet har brug for

Referencer:

Helen Saul Case. Magnesium demper hyperaktivitet blant AD/HD-barn. Helsemagasinet Vitenskap og fornuft. 2017-01-2

University of Maryland Medical Center. Attention deficit hyperactivity disorder.

Kozielec T et al. Assement of magnesium levels in children with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9368235

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9368236

http://umm.edu/health/medical/altmed/condition/attention-deficit-hyperactivity-disorder

http://adhd.dk/r/wp-content/uploads/sites/2/2014/11/ADHD_i_tal.pdf

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1994964/

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016
http://advances.nutrition.org/content/7/1/25.full

  • Oprettet den .