Artikler

Melatonin giver kræftpatienter en bedre søvn

Melatonin giver kræftpatienter en bedre søvnSøvnløshed er udbredt hos kræftpatienter, og sovemedicin er forbundet med alvorlige bivirkninger. Men ifølge et nyt studie kan tilskud med det naturlige hormon melatonin forbedre kræftpatienters søvnkvalitet på flere fronter. Melatonin har tilmed kræfthæmmende egenskaber, som fortjener mere fokus i forebyggelse og behandling.

Selvom melatonin er mest kendt som et sovehormon, og mange kræftpatienter lider af søvnløshed, har melatonin ikke været særlig anvendt til kræftpatienter. Derfor udførte en gruppe forskere fra Karnataka Institute of Medical Sciences i Indien et dobbeltblindet forsøg, hvor de testede melatonins evne til at forbedre søvnkvaliteten hos kræftpatienter, der led af søvnløshed.

Søvnløshed udmatter både fysisk og psykisk

Siden tidernes morgen har vi haft brug for den gode nattesøvn, så vi kan fordøje og lade op fysisk og psykisk. Men søvnforstyrrelser er udbredt i den almindelige befolkning og ikke mindst hos kræftpatienter. Følgevirkningerne er blandt andet træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, nedsat modstandskraft og problemer med blodsukkeret og fordøjelsen.
Søvnløshed kan desuden forværre mange kræftpatienters symptomer såsom smerter, træthed og modløshed samt brug af sovemedicin og stimulanser.

Sovemedicin er forbundet med mange bivirkninger

Søvnløshed er et problem, der ofte overses hos kræftpatienter eller også får de sovemedicin i form af benzodiazepiner, som sløver og bedøver kroppen og ødelægger den nødvendige drømmesøvn. Både sovemedicin og indslumringsmedicin som Zolpidem er vanedannende, forbundet med alvorlige bivirkninger og bør kun være nødløsninger i kortere perioder.
Til sammenligning retter tilskud med melatonin op på kroppens naturlige søvnmønster - helt uden bivirkninger.

Melatonin har flere virkningsmekanismer

Melatonin findes i alle levende organismer, og hos mennesker spiller hormonet en overordnet rolle for døgnrytmen, eller det indre biologiske ur, der regulerer mange overordnede processer i kroppen. Herunder den sunde dybe nattesøvn.
Melatonin er desuden en kraftig antioxidant, der beskytter vores celler mod oxidativ stress. Og om natten bidrager hormonet til at reparere de celleskader, der er opstået i dagens løb.
Melatonin dannes primært i den lille pinealkirtel (corpus pineale), også kaldet koglekirtlen, der er lokaliseret midt i hjernen.

Mangel på melatonin og mangel på søvn er som en ond cirkel

Jo ældre vi bliver, jo mindre bliver pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatonin produktionen faldet til omkring det halve i forhold til tyveårsalderen. Den nedsatte produktion af melatonin mistænkes for, at vi ældes hurtigere og bliver mere modtagelige over for søvnforstyrrelser og en lang række sygdomme. Det er derfor som en ond cirkel, når kræftpatienter og andre syge mennesker ikke får deres naturlige nattesøvn.

Selve studiet

Der deltog 50 patienter mellem 20 og 65 år med forskellige kræftformer. Alle patienterne havde haft søvnproblemer i over en måned, og de havde ikke taget sovemedicin i over to uger. Patienterne blev delt op i to grupper, A og B. To timer før sengetid fik grupperne enten 3 mg melatonin eller identisk placebo (snydemedicin) i to uger. Da der var tale om et dobbeltblindet forsøg, vidste hverken patienter eller forsøgsledere hvem, der fik hvad, før forsøgets afslutning.
Før, under og efter og forsøget blev deltagerne vurderet efter Athens søvnløsheds skala (AIS), hvor deltagerne svarede på forskellige spørgsmål vedrørende søvnens kvalitet – herunder hvor hurtigt de faldt i søvn, opvågninger i nattens løb, søvnkvalitet og totale søvnlængde. Deltagerne skulle også svare på spørgsmål om, hvordan de havde det om dagen med hensyn til energi eller træthed.

Melatonin virker hurtigt og bedst efter 14 dage

Da forsøget afsluttede, viste det sig, at det var gruppe A, som havde fået melatonin. I forhold til gruppe B havde gruppe A fået en signifikant forbedret søvnkvalitet på flere parametre, og søvnkvaliteten var forbedret mest efter to uger.
Når forskerne valgte at udføre melatonin forsøget over to uger, var det netop fordi andre forskere også har lavet forsøg i en tilsvarende periode. Og der skal åbenbart mere end en enkelt uge til, for at melatonin kan virke optimalt på kroppens døgnrytme og søvnmønster.
Ingen af deltagerne oplevede bivirkninger. Forskerne henviser desuden til tidligere forsøg, hvor tilskud med 3 mg melatonin har vist en positiv effekt på patienter med brystkræft, og andre patienter som lider af søvnløshed. Forskerne henviser også til forsøg, hvor tilskud med 0,3 mg og 1 mg melatonin ikke har vist nogen effekt, fordi denne dosis regnes for at være for lille.

Melatonin hæmmer kræft og modvirker bivirkninger ved kemoterapi

Melatonin er ikke alene et sovehormon. Det har også en række kræfthæmmende egenskaber ved at fungere som kraftig antioxidant, der beskytter celleoverflader og dna. Det er påvist, at melatonin styrker immunforsvarets angreb på kræftceller, og at det modvirker inflammationer og uhæmmet cellevækst. Melatonin kan også fremme programmeret celledød (apoptosis) og regulere vækstfremmende hormoner som østradiol.
Ifølge en dansk forskningsartikel i Ugeskrift for Læger kan tilskud med melatonin øge kemoterapiens ødelæggende virkning på kræftcellerne og reducere de mange bivirkninger. Ved at kombinere kemoterapien med melatonin, kan man øge chancen for at overleve en kræftsygdom fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et år.

Tilskud med melatonin

Man kan kun købe melatonin i Danmark, hvis man har en recept. Men det er lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel. Det er dog ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU, hvor der også er en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Referencer:

Madhuri S Kurdi and Sindhu Priya Muthukalai. The Efficacy of Oral Melatonin in Improving Sleep in Cancer Patients with Insomnia: A Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Study. Indian Journal of Palliative Care. 2016
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4973490/

Vinter, Anna Gry, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015

Christensen, Bo Karl: Melatonins effekt på kræft ”næsten for god til at være sand”. Videnskab.dk 2015