Artikler

D-vitaminets betydning i forebyggelsen af brystkræft - og efter en diagnose

D-vitaminets betydning i forebyggelsen af brystkræft - og efter en diagnoseLave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

Brystkræft rammer hver niende danske kvinde, og vi er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Selvom screeningsmetoder og behandlinger er blevet bedre, er kurven endnu ikke knækket. Tværtimod. Derfor er der al mulig grund til at satse meget mere på forebyggelse, hvor livsstilen samt næringsstoffer som D-vitamin, selen, jod og omega-3 fedtsyrer ser ud til at spille afgørende roller - hvis vi vel at mærke forsyner blod og celler med optimale mængder.

D-vitaminet beskytter vores celler på flere fronter

D-vitaminet er mest kendt for dets betydning for knoglerne. Men alle kroppens celler har faktisk brug for D-vitamin. I selve kræftforebyggelsen har D-vitaminet først og fremmest en normaliserende virkning på gener, celler og væv. Sekundært har D-vitaminet betydning for insulinniveau, kredsløb, immunforsvar, inflammationsprocesser og andre faktorer, som også har betydning for cellernes trivsel.

Vidste du at vi primært danner D-vitamin fra solen - og at kvinder, som udsættes for meget sol, kun har halv så stor risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med dem, som får mindre sol?

Gener giver forskellig udnyttelse af D-vitaminet

D-vitaminets indflydelse på forebyggelsen af brystkræft afhænger som nævnt af generne, hvor især skal nævnes cellernes vitamin D-receptor kaldet VDR. Da kvinder kan have forskellige varianter af VDR-genet, som er afgørende for cellernes evne til at binde D-vitaminet, kan det i sig selv bevirke, at nogle kvinder udnytter vitaminet bedre end andre.
D-vitaminets effekt på forebyggelsen af brystkræft hænger også sammen med indtagelsen af calcium. I denne forbindelse har et studie afsløret, at et særligt VDR-gen hænger sammen med lavere risiko for brystkræft hos kvinder, der indtager større mængder calcium. Og her skal man samtidig huske, at calcium samarbejder med magnesium.
Ved efterbehandling af brystkræft tilbydes ofte tamoxifen, som er et antiøstrogen, og D-vitamin har vist sig at modvirke væksten af tamoxifen-resistent brystkræft i laboratorieforsøg. Det er sandsynligvis via en VDR-relateret mekanisme.
Det tyder også på, at D-vitamin kan reducere cirkulerende østrogen i blodet ved at reducere en proces kaldet aromatase.

D-vitamin modvirker følgende, som er relateret til udvikling af brystkræft

  • Inflammationer
  • Genaktivitet - herunder VDR
  • Celledifferentiering
  • Cellevækst
  • Angiogenese (spredning af blodkar)
  • Cirkulerende østrogen via aromatase

Befolkningsstudier afslører sammenhænge mellem D-vitamin og brystkræft

Adskillige befolkningsstudier har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og brystkræft. De fleste, men ikke alle, har afsløret, at lave niveauer af D-vitamin øger risikoen for brystkræft, mens højere niveauer virker beskyttende mod sygdommen.
Meget tyder på, at D-vitamin har den største effekt i forebyggelsen af brystkræft, når man danner en del eller indtager en del tidligt i livet. På grund af dette og andre årsager er der ikke altid fundet en direkte sammenhæng mellem aktuelle D-vitaminniveauer i blodet og brystkræft.
Når enkelte studier har afsløret, at tilskud med D-vitamin ikke har haft nogen beskyttende effekt, kan det også skyldes, at de omtalte tilskud ikke har været høje nok til at gøre en forskel.
Følgende studier er blot et lille udpluk:

  • Ifølge et italiensk studie er risikoen for brystkræft signifikant lavere for de kvinder, som ligger i top 10 af vitaminniveauet. Det samme gælder ifølge et kinesisk studie.
  • følge et canadisk studie hænger en øget soleksponering fra 10-19-årsalderen sammen med en lavere risiko for brystkræft.
  • 1.179 postmenopausale kvinder blev i en undersøgelse delt op i tre grupper. Den ene gruppe fik en snydetablet (placebo), den anden gruppe fik en calciumtablet, og den tredje gruppe fik en tablet med calcium plus D-vitamin. I løbet af de fire år, hvor kvinderne blev fulgt, ramte kræft 20 kvinder i placebogruppen, 17 kvinder i calciumgruppen og 13 kvinder i gruppen, der fik D-vitamin plus calcium.
  • Ifølge et studie havde mere end 2/3 af brystkræftramte kvinder mangel på D-vitamin i blodet, og det var især de mørke racer, som danner mindre D-vitamin fra solen. Tilskud med høje doser D-vitamin daglig resulterede i højere plasmaniveauer, men det var ikke tilfældet med lavere doser. Derfor konkluderede forskerne, at almindelige vitaminpiller, der indeholder 5-10 mikrogram D-vitamin ikke er effektive i forebyggelsen af brystkræft.
  • I et laboratorieforsøg har tilskud med D-vitamin sammen med stråling øget dødeligheden af brystkræftceller fra 30 procent til 75 procent.
  • Et norsk studie har afsløret, at de kvinder som fik diagnosticeret brystkræft i sommerhalvåret, hvor blodets indhold af D-vitamin er højest, havde den laveste risiko for at dø af deres kræftsygdom. Forskerne konkluderede, at det relativt høje niveau af D-vitamin på tidspunktet for diagnosen var med til at forbedre den traditionelle behandling.
  • Ifølge et tysk studie er der en sammenhæng mellem lave niveauer af D-vitamin på tidspunktet for en brystkræftdiagnose og den traditionelle behandling og en øget risiko for, at sygdommen blusser op igen i løbet af de første fem år.
  • Et studie på mus har afsløret, at mangel på D-vitamin øger væksten af knoglemetastaser.

Hvordan får vi D-vitamin?

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og den mængde, som vi kan danne på en god sommerdag kan sagtens ligge mellem ti og hundrede gange over daglig referenceindtag (tidligere anbefalet daglig tilførsel), som ligger på 5 mikrogram for voksne.
Her i Norden kan vi kun danne D-vitamin i sommerhalvåret, hvor solen står højt nok. Derfor er det kontroversielt, når vi opfordres til at holde os i skyggen eller være tildækket midt på dagen. Selvom vi godt kan få for meget sol, kan vi ikke danne for meget D-vitamin, da syntesen er selvregulerende, hvad det angår.
Det er bedst at vænne sig til solen gradvist i løbet af foråret. Og hvis man er bange for at blive forbrændt, kan man eventuelt tage sol i 20-30 minutter, og derefter smøre sig i en miljømærket faktorcreme.
Med hensyn til kosten er der mest D-vitamin i torskelever og fed fisk som sild, laks, makrel og sardiner. Der er mindre mængder i æggeblomme, kød, avokado, olier og fede mejeriprodukter. Den mængde vi får fra kosten er dog meget lille, og den danske gennemsnitskost bidrager med mindre end 5 mikrogram.

Dannelse af D-vitamin på en sommerdag med sol

  • Indendørs arbejde og aktiviteter: 0 mikrogram
  • Kort frokostpause i solen: 25 mikrogram
  • Strandgæst i badetøj: 250-500 mikrogram

Oversigten er kun vejledende, og der findes mange variationer, som afhænger af alder, hudtype, tidspunkt på dagen med videre.

Hvorfor mangler vi D-vitamin?

D-vitaminmangel er blevet mere udbredt gennem de sidste årtier på grund af flere indendørs timer, solforskrækkelse, fedtforskrækkelse, faktorcremer og længere tids brug af kolesterolsænkende medicin. Desuden har ældre og folk, der er mørke i huden, vanskeligere ved at danne D-vitamin.
Et nyt problem er det stigende antal overvægtige og ikke mindste diabetikere, som også har vanskeligere ved at danne og udnytte D-vitaminet, og som derfor har et øget behov.

Nye grænseværdier kræver tilskud i vinterhalvåret

Manglen på D-vitamin og de sundhedsmæssige konsekvenser er meget værre end antaget. Når man måler D-vitaminniveauerne i blodet er de officielle grænseværdier 50 nmol pr liter, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 nmol pr liter for at få en optimal sygdomsforebyggelse.
Men selvom D-vitaminet måles i blodet, er der dog ingen sikkerhed for at mængderne er proportionale med mængderne ude i væv som brystvæv.
Ifølge Dr. Jens-Erik Beck Jensen, overlæge på Hvidovre Hospital, er det ikke realistisk at opnå de højere niveauer af D-vitamin gennem de officielle kostanbefalinger. Og der er efterhånden mange forskere, som anbefaler tilskud med D-vitamin i løbet af hele vinterhalvåret - og hele året, hvis man ikke får nok sommersol.

D-vitamin, tilskud og optagelse

D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, og derfor får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie. Mange forskere mener, at det er forsvarligt, at tage tilskud med 30-100 mikrogram D-vitamin daglig. Det er ikke mere end, hvad huden kan syntetisere på en sommerdag med sol.

Fakta om brystkræft

  • Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også brystkræft.
  • Mangel på D-vitamin er en overset risikofaktor, som vi heldigvis kan gøre noget ved gennem sol, kost og tilskud.
  • P-piller og hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen.
  • Cirka hver syvende brystkræfttilfælde skyldes for meget alkohol.
  • Fedme og fysisk inaktivitet øger risikoen, formodentlig via påvirkning af østrogenniveauet.
  • Skifteholdsarbejde og natarbejde øger risikoen.
  • Risikoen er fem gange større for danske end for kinesiske og japanske kvinder.
  • Når asiatiske kvinder går over til vestlige kostvaner, øges deres risiko tilsvarende for at få brystkræft.
  • Mangel på selen, jod og omega-3 fedtsyrer kan også øge risikoen.

 

Når kroppens D-vitaminstatus er for lav, kan det påvirke mange af de gener, som står for kodning af proteiner og regulering af celledeling. Og det kan med tiden øge risikoen for kræft eller gøre det vanskeligt at komme sig helt efter en behandling.

Referencer:

http://foodforbreastcancer.com/articles/how-important-is-vitamin-d-before-and-after-breast-cancer-diagnosis%3F

Densie Webb, PhD, RD: Vitamin D and Cancer - Evidence Suggest This Vital
Nutrient may Cut Risk. Today´s Dietitian. 2012

Grant WB et al. The association of solar ultraviolet (UVB) with reducing risk of cancer: multifactorial ecologic analysis of geographic variation in age-adjusted cancer mortality rates. Anticancer Res 2006

Andreas R Raven: Langvarigt skifteholdsarbejde giver dobbelt kræftrisiko. Videnskab.dk 2013

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/brystkraeft.htm

Pernille Lund. Sund og smuk - hele livet. Ny videnskab 2016


Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin