Artikler

Et højt blodsukker belaster blodkar og hjertet

Et højt blodsukker belaster blodkar og hjertetIfølge et nyt britisk studie fører et højt blodsukkerniveau til sammentrækning af blodårerne, og dette kan belaste hjertet, hæve blodtrykket og reducere blodtilførslen til andre organer. Det er altså sukker, og ikke mættet fedt, der forårsager hjerte-karsygdomme. Derfor bør der være langt mere fokus på regulering af blodsukkeret gennem kosten og et livsvigtigt spormineral.

Blodsukkeret (glukose) leverer en konstant energiforsyning til kroppens celler, og det optages i blodet efter nedbrydning af de fleste kulhydrater som korn, pasta, kartofler, ris, majs, frugt og sukker fra sukkerroer og sukkerrør.
Jo mere kulhydraterne raffineres og opvarmes, som vi ser det med hvidt sukker, rørsukker, hvidt mel og chips, jo hurtigere pisker glukosen ind i blodbanen. Og jo højere blodsukkerniveauet bliver, jo mere trækker blodkarrene sig sammen.

Forhøjet blodsukker øger risikoen for at dø af et hjerteinfarkt

Det britiske studie blev først udført på rotter, og efterfølgende blev resultaterne testet på blodårer fra gris og menneske. Studiet afslørede, at hvis blodsukkeret i forvejen er højt, når en person får et hjerteinfarkt, øges risikoen for, at personen får komplikationer og dør. Det skyldes, at et hjerteinfarkt i sig selv fører til en stressreaktion med et forhøjet blodsukkerniveau. Så hvis blodsukkeret i forvejen er forhøjet, stiger det endnu mere end godt er og belaster hjertet og kredsløbet med øget risiko for, at hjerteinfarktet bliver dødbringende i forhold til dem, der får et hjerteinfarkt og har et normalt blodsukker.

Det er især sukker og ikke mættet fedt, der kan forårsage hjerte-karsygdomme

Igennem årtier har sundhedsmyndighederne antaget, at mættet fedt og kolesterol er vigtige årsager til åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Og anbefalinger om at reducere mættet fedt i kosten har ofte ført til decideret fedtforskrækkelse. Men hvis man udskifter mættet fedt med raffinerede kulhydrater som hvidt sukker, hvidt mel eller pomfritter er slutresultatet ikke gunstigt for hjertesundheden. Tværtimod.
Som nævnt får indtaget af kulhydrater blodsukkeret til at stige, og bugspytkirtlen producerer hormonet insulin, der som en nøgle lukker sukker ind i cellerne. De raffinerede kulhydrater medfører særlig store udsving i blodsukkeret, og det kan med tiden udmatte cellernes insulinmodtagere, så evnen til at optage glukose nedsættes. Dette medfører automatisk utidig sult, øget risiko for overvægt samt adskillige symptomer, når hjernen og andre celler mangler energi.
Meget tyder desuden på, at et overdrevent indtag af fruktose (frugtsukker), der både findes i frugt, hvidt sukker og sødestoffet glukosesirup/HFCS er endnu mere skadeligt.
Sukkerstoffer, der ikke bliver forbrændt, lagres i leveren og musklerne som glykogen. Men da lagrene er begrænsede, vil et højt indtag øge risikoen for, at leveren omdanner de overskydende sukkerstoffer til fedtsyrer som triglycerider og LDL kolesterol. Det betyder med andre ord, at et stort indtag af kulhydrater som stivelse, sukker, frugt og sødestoffet glukosesirup/HGCS ikke alene kan føre til insulinresistens men også føre til et forhøjet kolesterol samt øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes 2.

Overskydende sukker omdannes til usunde fedtsyrer

Overskuddet af glukose (fra stivelse og sukker) samt fruktose lagres i leveren og musklerne som glykogen. Men når de begrænsede lagre er fyldt op, bliver leveren nærmest som en fedtfabrik, der omdanner glykogen til triglycerider og LDL kolesterol.

Chrom forbedrer effekten af insulin

Når insulinet skal lukke blodsukker ind i cellerne, er der samtidig brug for spormineralet chrom, som hæfter sig på insulinmolekylet og derved forbedrer cellernes evne til at optage glukose.
Sammen med insulin sørger chrom således for en effektiv optagelse af glukose i hjerneceller, muskler og andre væv, så vi får den nødvendige energi og føler os mætte i lang tid.
I valget af chromtilskud kan kroppen bedst udnytte tilskud baseret på chromgær. I følge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har den organiske chromgær en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på picolinat og chlorid.

Chroms effekt

  • Forstærker effekten af insulin
  • Fremmer optagelsen af glukose i nerveceller, muskler og andre væv
  • Fremmer glukoseoptagelsen i hjernens "mæthedscenter" og dæmper derved sulten
  • Gør det nemmere at tabe sig
  • Reducerer blodets fedtværdier
  • Vigtig for normal fostervækst og syntese af proteiner

 

Andre nyttige råd i reguleringen af blodsukkeret

  • Sørg for tre sunde hovedmåltider og eventuelt mellemmåltider
  • Få passende mængde protein til alle måltider
  • Få gerne animalsk fedt fra kød, fisk, æg og smør samt andre gode fedtstoffer fra uspolerede kilder som nødder, kerner, frø, avokado og jomfruolivenolie
  • Vælg grove fiberholdige kulhydrater
  • Spis masser af grønt med hovedvægt på grøntsager
  • Undgå eller begræns sukker, hvidt mel, juice og alkohol
  • Undgå eller begræns koffeinholdige drikke
  • Undgå så vidt muligt langvarig stress
  • Husk motion og mange mindre fysiske aktiviteter i løbet af dagen

Referencer

Jackson R et al. Distinct and complementary roles for ? and ? isoenzymes of PKC in mediating vasoconstrictor responses to acutely elevated glucose. British Journal of Pharmacology. 2016

DiNicolantonio JJ et al. The evidence for saturated fat and for sugar related to coronary heart disease. Progress in Cardiovascular Diseases. 2016

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013