Artikler

Zinktilskud kan gavne hjertesundheden

- og meget mere

Zinktilskud kan gavne hjertesundhedenSporstoffet zink er nødvendigt for omkring 300 enzymer, der regulerer stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet, immunsystemet og et utal af andre funktioner. Et forskerhold fra det Tekniske Universitet i München (TUM) har nu fundet, at der også er en nøje sammenhæng mellem kroppens zinkstatus og hjertets funktion. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden, er kortvarig eller subklinisk zinkmangel mere udbredt end tidligere antaget. Selv en mindre zinkmangel kan derfor gå ud over hjertesundheden og de mange enzymprocesser, der er afhængige af zink. Zink er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress. Så der er flere grunde til, at vi bør være velforsynet med dette mineral.

Kroppen udsættes for oxidativ stress, når der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler er et biprodukt af cellernes iltomsætning, og mængden øges under aldringsprocesser, stress, inflammationer, forgiftninger, tobaksrøg og bestråling. Frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som bidrager til celleskader, sygdom og forfald. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som vitamin A, C og E samt zink, selen, Q10 og en række plantestoffer.
Det er tidligere påvist, at svær mangel på zink medfører alvorlige kliniske symptomer og øget oxidativ stress i cellerne. Men de svære zinkmangler er meget sjældne. Ikke desto mindre er kortvarig eller subklinisk mangel på zink meget udbredt, især blandt udsatte grupper som veganere, vegetarer og ældre. Forskningen har dog hidtil været sparsom, hvad angår zinks indflydelse på oxidativ stress og hjertets sundhed.

Veganere, vegetarer og ældre får lettere zinkmangel. P-piller, flere typer medicin og visse sygdomme øger også risikoen for zinkmangel.                      

Hjertet er mere følsomt over for oxidativ stress

Forskerholdet fra det Tekniske Universitet i München studerede hjertemusklen på grund af det høje stofskifte, når hjertet banker 100.000 gange i døgnet for at pumpe blod rundt i hele kroppen. Den høje energiomsætning resulterer automatisk i en højere produktion af frie radikaler. Det viser sig desuden, at hjertet har en lavere antioxidantkapacitet sammenlignet med andre væv. Derfor er hjertet særlig følsomt over for oxidativ stress.
Forskerne undersøgte problematikken nærmere ved at måle kroppens zinkstatus sammenholdt med hjertets indhold af de to antioxidanter glutathione samt E-vitamin (α-Tocopherol), som er særlig ansvarlig for beskyttelse af cellemembranen.

Oxidativ stress reguleres af kroppens zinkstatus

Da zink er et sporstof, hvor vi kun skal have ganske små mængder gennem føden, kunne forskerne fremprovokere zinkmangel i forskellige grader hos smågrise i løbet af få dage. Derefter kunne forskerne undersøge, hvordan en større eller mindre zinkmangel påvirkede dyrenes hjertemuskel. Forskerne noterede, at koncentrationen af glutathione og E-vitamin i hjertemusklen faldt i takt med kroppens faldende zinkstatus. Det viste sig desuden, at tilskud med zink kunne øge hjertets evne til at modstå oxidativ stress på et meget tidligt stadie. Derfor kan tilskud med zink få afgørende betydning, da oxidativ stress disponerer for hjertesygdomme i henhold til flere andre studier.

Zinkmangel medfører sårbare celler og øget risiko for inflammationer

Forskerne observerede yderligere, at de gener, som er ansvarlig for at udslidte og syge celler begår selvmord (apoptosis), opreguleres i takt med faldende zinkniveauer. Cellerne bliver med andre ord mere sårbare og går hurtigere til grunde. Ifølge forsøgets leder Daniel Brugger var smågrisenes kroppe ikke længere i stand til at kompensere for det lave indtag af zink, selvom studiet kun forløb over få dage.
Efter den første fase med zinkmangel observerede forskerne, at hjertemusklen øgede sit eget indhold af zink. Men denne øgning af zink i hjertemusklen skete på bekostning af zinkindholdet i andre organer og især lever, nyrer og bugspytkirtel. Studiet er publiceret i Journal of Nutrition.
Forskerholdet henviser desuden til andre studier, hvor det fremgår, at kroppens faldende zinkniveau hænger sammen med subklinisk inflammation. Dette påvirker også kredsløbet, immunforsvaret og andre organer.

Zinkmangel er udbredt af flere årsager

Zinkmangel skyldes især ensidige kostvaner og mangel på animalske proteiner, der normalt er gode zinkkilder. Desuden skal nævnes stor indtagelse af jern og calcium samt alkohol. Kraftig svedudsondring, aldringsprocesser, cøliaki, diarre, dårligt reguleret diabetes og andre sygdomme kan også medføre zinkmangel. Det samme gælder flere typer medicin som for eksempel vanddrivende medicin, ACE-hæmmere, syreneutraliserende medicin, binyrebarkhormoner, antibiotika og p-piller.

Det skønnes, at 25 % af verdens befolkning har zinkmangel, som groft deles op i let, middel og svær.

 Kilder og tilskud

Der findes især zink i østers, lever, kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, frø, kerner og bønner. Zink optages bedst fra de animalske kilder. Ved mistanke om zinkmangel bør man inddrage flere gode zinkkilder i kosten og eventuelt supplere med enkle tilskud. Det er også muligt at måle zinkmangel gennem en blodprøve, og hvis lægen har konstateret en mangel, kan man indtage større doser gennem tilskud.

Referencer

Daniel Brugger and Wilhelm M. Windisch: Short-Term Subclinical Zink Deficiency in Weaned Piglets Affects Cardic Redox Metabolism and Zinc Concentration. Journal of Nutrition 2017
https://www.eurekalert.org/pub_releases/2017-04/tuom-zsa041817.php