Artikler

Alzheimers nye navn er type 3-diabetes

- og forebyggelsen kræver et stabilt blodsukker

Alzheimers nye navn er type 3-diabetesForskningen har påvist en sammenhæng mellem ustabilt blodsukker, insulinresistens, type 2 diabetes og en øget risiko for at udvikle Alzheimers, som er den største årsag til demens. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og mange aner ikke, at de har forstadier, som ofte er karakteriseret af træthed, overvægt og en stor trang til hurtige kulhydrater eller stimulanser.
Ved Alzheimers optræder der insulinresistens i hjernen, og derfor hedder sygdommen nu type 3-diabetes. Da Alzheimers er flere år om at udvikle sig, er der al mulig grund til at forebygge sygdommen i tide med motion og en kost, der stabiliserer blodsukkeret. Man skal også være velforsynet med et særligt mineral, der øger insulinfølsomheden.

På verdensplan er over 35 millioner mennesker ramt af Alzheimers, og i Danmark er det omkring 55.000. Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, fordi nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Man har fundet ophobninger af proteiner, beta-amyloid plaques, som fortrænger normale celler, fører til milde lokale inflammationer og symptomer som tab af hukommelse, orienteringsevne og andre færdigheder. Alzheimers sygdom udvikler sig langsomt og ender som regel med døden efter 7-10 år. Men det kan den nye forskning måske ændre på.

Diabetes 2 og insulinresistens øger risiko for Alzheimers med 50-60 %

Dannelsen af beta-amyolid plaques i hjernen var en gåde indtil starten af 2000-tallet, hvor professor Suzanne de la Monte ved Brown University på Rhode Island, USA, begyndte at blokere for insulinvejen i laboratorierotters hjerner. Da hun gjorde dette, begyndte rotterne at vise tegn på Alzheimers sygdom. Suzanne de la Monte konkluderede, at mangel på insulin i hjernen kunne være en årsag til udviklingen af beta-amyloid plaques. Det er almindelig kendt, at insulin er et hormon, som lukker blodsukker (glukose/druesukker) ind i cellerne, og hvis der mangler insulin eller insulinet ikke fungerer optimalt, som det er tilfældet ved insulinresistens, underforsynes cellerne i sagens natur med energi. Suzanne de la Monte antog derfor, at Alzheimers er den tredje variant af sukkersyge – diabetes-3. Mange undersøgelser har siden underbygget denne antagelse. Det viser sig blandt andet, at patienter med type 2-diabetes og insulinresistens har 50-60 % større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.
Undersøgelserne har blandt andet fået danske diabetesforskere ved Århus og Københavns Universiteter til at undersøge om diabetesmidler kan holde Alzheimers sygdom nede.

Patienter med type 1-diabetes:

  • Har forhøjet blodsukker (glukose), fordi de mangler insulin

Patienter med type 2-diabetes:

  • Har både forhøjet blodsukker og forhøjet insulin, fordi insulinet ikke virker optimalt på cellerne og kroppen derfor producerer større mængder (insulinresistens).

Patienter med type 3-diabetes:

  • Kan godt have normalt blodsukker i blodbanen. Men der er muligvis forhøjet insulin og insulinresistens i hjernen.

Insulinresistens virkning på nervecellerne og signalstoffet dopamin

Ifølge professor Albert Gjedde, Institut for Neurovidenskab og farmakologi, Københavns Universitet, skader insulinresistens især de nerveceller, der har receptorer for insulin, og som har betydning for frigivelsen af signalstoffet dopamin.
Dopamin kaldes også for et belønningsstof, og det har stor betydning for indlæring og velvære. Dopamin holder kontakten mellem nervecellerne ved lige, og det stimulerer også glukoseomsætningen, som normalt er et mål for, hvor hårdt hjernen arbejder. Insulin sørger for at lukke glukose ind i cellerne. Men hvis cellerne er blevet insulinresistente, kan insulin ikke få cellerne til at frigive dopamin, og dopamin kan ikke længere opretholde kontakten mellem nervecellerne. Det er som en ond cirkel, når nervecellerne ikke kan forbrænde glukose og kommunikere, og det går blandt andet ud over hukommelsen, bevidstheden og orienteringsevnen, som vi netop ser ved Alzheimers og demens.
Selvom bugspytkirtlen er hovedsæde for kroppens insulinproduktion, er det stadig uklart, hvor insulin i hjernen kommer fra, og det antages nu, at hjernen selv producerer hormonet, som siden tidernes morgen har været afgørende for, at hjernen og nervecellerne kan få en konstant tilførsel af det primære brændstof glukose.
Men menneskets kost har jo ændret sig, især gennem de sidste årtier, og meget tyder på, at en overdreven indtagelse af kulhydrater, og især de raffinerede, kan medføre en overbelastning og udmattelse af bestemte nerveceller og deres insulinreceptorer. Da vi allerede har set en sammenhæng mellem blodsukker og belønningsstoffet dopamin, kan der tilmed være tale om en form for sukkerafhængighed, som det kan være svært at komme ud af, selvom det er nødvendigt. Men hvad er blodsukker egentlig, og hvordan kan det stabiliseres, så hjernen får en stabil energitilførsel?

Vidste du...

- at hjernen og nervecellerne primært forbrænder glukose?

- og at muskler og hjertet forbrænder lige meget fedt og glukose, når vi ikke er forpustede?                                             

Et hovedmåltid mætter i 4-6 timer ved stabilt blodsukker

De forskellige kulhydrater som brød, kartofler, pasta, ris, frugt og sukker nedbrydes til blodsukker, glukose, som alle kroppens celler har brug for. Når vi har indtaget et måltid, stiger blodsukkeret, og efter noget tid falder det igen, så vi bliver sultne.
Et hovedmåltid skal gerne mætte i 4-6 timer, eventuelt med et lille mellemmåltid, og selvom der er udsving i blodsukkeret, bør det holdes inden for det normale niveau.
Men mange mennesker oplever alt for store udsving i blodsukkeret, fordi de indtager for mange kulhydrater, og når blodsukkeret falder for hurtigt, er der fare for at karakterstyrken svigter, og at kalorieindtagelsen løber løbsk.

Insulinresistens er en del af metabolisk syndrom og forstadie til diabetes 2

Det ustabile blodsukker kan med tiden udvikle sig til insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage glukose som nævnt bliver kronisk nedsat. Så selvom man lige har spist, vil der hurtigt optræde træthed, sult og andre symptomer, når cellerne underforsynes med energi. Og de overskydende kalorier bliver hurtigt fjernet fra blodbanen og deponeret som fedt.
Insulinresistens er en del af metabolisk syndrom, som også er karakteriseret ved æbleformet krop, forhøjet blodtryk og forhøjet fedtindhold (kolesterol, triglycerider) i blodet.
Samtidig er metabolisk syndrom forstadie til diabetes 2, og begge tilstande breder sig som allerede nævnt som en epidemi.

Hvilken effekt har chrom på blodsukkeret?

Når vi har spist eller drukket, skal glukosen jo lukkes ind i cellerne, og her kan insulin sammenlignes med en nøgle, der lukker glukose ind i cellerne. Det viser sig desuden, at insulinet fungerer bedre, når der er vedhæftet en særlig chromforbindelse. Således bidrager både insulin og chrom til, at der lukkes de optimale mængder glukose ind i cellerne.
Den optimale forbrænding af næringsstoffer, som chrom bidrager til, kan sammenlignes med en god bil, der kører længere på literen og forurener mindre.
Chrom danner altså grundlaget for en optimal glukoseoptagelse, et stabilt blodsukker, og at trangen til overflødige kalorier forsvinder.

Chroms effekt på insulin, blodsukker og kredsløb

  • Forstærker effekten af insulin
  • Fremmer optagelsen af glukose i nerveceller, muskler og andre væv
  • Fremmer glukoseoptagelsen i hjernens ”mæthedscenter” og dæmper derved sultsymtomer
  • Reducerer blodets fedtværdier                                                                                                                                                      

Chromkilder og årsager til chrommangel

Chrom findes især i ølgær samt teblade, kakaobønner, abrikos, frø, mandler, bønner, nødder, fisk og kød. Mangel på chrom i jordbunden giver fattige afgrøder, og den moderne raffinerede kost bidrager kun med små mængder.
Når blodsukkeret falder, udskilles omkring 20 % af blodets chrom med urinen, og når vi indtager for mange hurtige kulhydrater, vil kroppen derfor blive drænet for chrom. Misbrug af stimulanser, der har en kraftig påvirkning på blodsukkeret, er problematisk. Stress, langvarige slankekure og underernæring kan også medføre chrommangel.

Tilskud med chromgær har den bedste effekt på blodsukkeret

Chrom er godkendt af EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, til regulering af et normalt blodsukker og normal omsætning af makronæringsstoffer. EFSA har desuden konkluderet, at chromtilskud i form af chromgær har optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på picolinat og chlorid.

Hvis du tager chromtilskud, så læs varedeklarationen

For chromgær optages op til 10 gange bedre end chrompikolinat og chromklorid                                                                                 

Andre nyttige råd til regulering af blodsukker

  • Sørg for tre sunde hovedmåltider og eventuelt mellemmåltider
  • Husk passende mængde protein til alle måltider
  • Vær ikke fedtforskrækket, men foretræk sunde, uspolerede fedtstoffer
  • Vælg grove fiberholdige kulhydrater
  • Spis masser af grønt med hovedvægt på grøntsager
  • Undgå eller begræns sukker, juice og alkohol
  • Undgå eller begræns koffeinholdige drikke
  • Undgå så vidt muligt langvarig stress
  • Husk motion og mange mindre fysiske aktiviteter i løbet af dagen

OBS. Blodsukker og hvidt sukker er ikke det samme

Blodsukker består kun af glukose, som kommer efter nedbrydning af de fleste kulhydrater - herunder stivelse som kartofler, ris, hvede og majs, der består af mange glukoseenheder.
Hvidt sukker, sukrose, består af de to sukkerstoffer glukose og fruktose, der spaltes under fordøjelsen.                                                                                                                                                 

Andre nyttige råd i forebyggelsen af Alzheimers

  • Sørg for en god nattesøvn, hvor hjernen renses for giftige proteiner
  • Hav særlig fokus på at få nok A- og B-vitaminer, zink og omega-3
  • Sørg for mentale udfordringer
  • Undgå tobaksrygning
  • Få tjekket blodtrykket
  • Tilstræb en normal vægt og et normalt taljemål
  • Hvis du har diabetes, så hold diæten og tag nødvendig medicin

Referencer:

Sybille Hildebrandt. Insulinresistens i hjernen kan udløse Alzheimers. Dagens Medicin. 2016
http://dagensmedicin.dk/insulinresistens-i-hjernen-kan-udlose-alzheimers/

Diabetes Health. Alzheimers new name: Type 3 Diabetes. 2014
https://www.diabeteshealth.com/alzheimers-new-name-type-3-diabetes/

Yi Yang et al. High Glucose Promotes Aβ Production by inhibiting APP Degradation. PloS One 2013
http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0069824

Suzanne M. de la Monte et al. Alzheimers Disease Is Type 3 Diabetes-Evidence Reviewed. Journal of Diabetes Science Technology 2008
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2769828/

Zeng J, Chen L, Wang Z et al. Marginal vitamin A deficiency facilitates Alzheimer´s pathogenesis. Published online January 27 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28130638

Underwood Emily. Sleep: The ultimate Brainwasher? Science/AAAS/News 2013
http://www.sciencemag.org/news/2013/10/sleep-ultimate-brainwasher

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013