Artikler

Kvinder med svage benmuskler har større risiko for at udvikle slidgigt i knæet

Kvinder med svage benmuskler har større risiko for at udvikle slidgigt i knæetIfølge en ny undersøgelse har kvinder med svage lår- og hasemuskler en øget risiko for at udvikle slidgigt i knæet. I forebyggelsen er det selvfølgelig vigtigt at styrke benmusklerne, få nok næringsstoffer og tilstræbe en normal vægt. Hvis man allerede har sygdommen, kan tilskud med glukosamin ofte være en effektiv behandling. Man bør desuden vælge glukosamin som lægemiddel og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.

Det antages, at halvdelen over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt, også kaldet osteoartrose. Sygdommen udvikles over mange år, og der er faktisk mange, som slet ikke har smerter, eller også varierer smerterne i styrke med forværring om vinteren, om morgenen eller ved belastning af det angrebne led. Da slidgigt med tiden rammer de fleste, er det en fordel at kende mere til sygdommen, og hvordan den kan forebygges og behandles.

Svage benmuskler giver kvinder op til 47 % større risiko for slidgigt i knæet

Ifølge den nye undersøgelse, som har været offentliggjort i tidsskriftet Arthritis Care and Research, bør kvinder være særlig opmærksomme på at styrke deres benmuskler med fysisk træning. Det viste sig nemlig, at kvinder med manglende styrke i de forreste lårmuskler (quadriceps) har en 47 % større risiko for at få slidgigt i knæet sammenlignet med de kvinder, der har stærke lårmuskler. Kvinder med svage hasemuskler havde tilsvarende en 41 % større risiko for at få slidgigt i knæet. I undersøgelsen deltog der 161 voksne med slidgigt og 186 voksne uden slidgigt. Der deltog både mænd og kvinder, og forskerne fandt ikke den samme sammenhæng mellem muskelstyrke og slidgigt hos de mandlige deltagere. Her tyder meget på, at det kan skyldes hormonelle faktorer.

Vidste du at slidgigt i knæ også kan give smerter i hofte, ryg eller hovedpine på grund af skæv gang eller holdning?

Klimakteriet og faldende østrogen påvirker muskelstyrken

Som nævnt øges risikoen for slidgigt generelt med alderen, og når kvinder kommer i klimakteriet, falder niveauet af det kvindelige kønshormon østrogen, som har en beskyttende effekt på hjertekredsløb og musklerne. Den faldende østrogenproduktion kan altså medføre en forringet muskelfunktion. Derfor er det særlig vigtigt, at kvinder holder sig i form efter overgangalderen. Man ved også, at fysisk aktivitet har mange af de samme positive virkninger som østrogen. Så ved forebyggelse af slidgigt i knæet er det særlig relevant at holde sig i form – og ikke mindst at styrke lårmusklerne.
Ifølge forskerne spiller fedme også en rolle, for udviklingen af slidgigt i knæene, og det skyldes den store fysiske belastning fra de overflødige kilo. Derfor bør man tilstræbe en normal vægt.

Vidste du at fysisk aktivitet har mange af de samme positive virkninger som østrogen?

D-vitamin og Q10 kan være med til at optimere muskelstyrken

En nyere undersøgelse fra University of Birmingham viser, at øgede mængder af aktivt D-vitamin kan medvirke til at optimere muskelstyrken. Derfor skal vi endelig have sommersol, uden at blive forbrændt, og mange forskere anbefaler stærke tilskud i vinterhalvåret.
To uafhængige kohortestudier har vist, at der også er en forbindelse mellem kroppens Q10-status og muskelstyrken. Q10 er et co-enzym, der indgår i cellernes energiomsætning. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen. Det kan man også kompensere for gennem tilskud.

Slidgigt udvikles over mange år

Ved slidgigt forsvinder ledbrusken langsomt, så knogleenderne efterhånden skurrer mod hinanden. Der, hvor ledbrusken forsvinder, danner knoglevævet udvækster, mens ledbånd og ledkapsler fortykkes, og muskler og sener svækkes. Da der ikke er nerveforsyning til selve ledbrusken, kommer smerterne fra andre væv som følge af tryk på knogler, inflammationer samt spændinger og infiltrationer. Har man først fået slidgigt, kan man som allerede nævnt afprøve et produkt med glukosamin.

Ekspertgruppe: glukosaminsulfat bør være førstevalg i behandling af slidgigt

Det er vigtigt at skelne mellem forskellige glukosaminformer. Det viser sig nemlig, at glukosaminprodukter baseret på glukosaminhydroklorid ikke har medført samme positive resultater som glukosaminsulfat. Derfor har der i tidens løb været en del forvirring omkring effekten af glukosamin.
I følge en rapport, som er udarbejdet af en økonomisk uafhængig europæisk ekspertgruppe ESCO (European Society for Clinical and Economic Aspect of Osteoarthritis), bør tilskud med glukosaminsulfat være det første valg i behandlingen af slidgigt frem for smertestillende medicin, der er forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald. Forskerne fandt også, at glukosaminsulfat hæmmer interleukin-1, der forårsager inflammationer og ledskader.
Det er samtidig vigtigt at vælge glukosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, i modsætning til ulovlige, udenlandske kosttilskud, som markedsføres på nettet, og hvor der ikke er vished for virkning eller indhold af skadelige stoffer.

En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat frem for smertestillende medicin, da glukosamin på sigt fjerner årsagen til slidgigt.                                                         

Glukosaminsulfat som tilskud og forventet virkning

Glukosaminsulfat produceres især ud fra skaldyr. I de fleste videnskabelige undersøgelser er der anvendt doser på 1.200-1.500 mg. De fleste mærker en smertelindrende eller funktionsforbedrende virkning i løbet af 2-6 uger. Nogle mærker først virkningen efter 3 måneder. Når glukosaminsulfat har en positiv virkning inden for tre måneder, kan det svare sig at fortsætte for at vedligeholde ledbrusken. Hvis der ikke er nogen effekt efter tre måneder, anbefales det sædvanligvis at stoppe med tilskud.
I princippet kan man også tage glukosamin i mindre doser, hvis man ønsker en forebyggende effekt. Især hvis man er oppe i årene, der er slidgigt i familien eller man har belastet sine led gennem lang tid.

Vidste du at glukosaminsulfat både bidrager til at genopbygge brusken og til at hæmme smertefulde inflammationer?

Referencer:

Culvenor AG et al. Thigh muscle specific strength and the risk of incident knee osteoarthritis: The influence of sex and greater body mass index. PubMed 2017

Michael Nyberg, M et al. Leg vascular and skeletal muscle mitokondrial adaptations to aerobic high-intensity exercise training are enhanced in the early postmenopausal phase. Journal of Physiology 2017.

University of Birmingham. Increased levels of active vitamin D can help to optimize muscle strength. ScienceDaily 2017

Fischer Alexandra et al. Coenzyme Q10, Status as a Determinant of Muscular Strength in Two Independent Cohorts. Plos One 2016
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5132250/

Nelson AE et al.: A systematic review of recommendations and guidelines for the management of osteoarthrititis: The Chronic Osteoarthritis Management Initiative of the U.S Bone and Joint initiative. PubMed 2014

Keld Østergaard. Glukosaminsulfat. Medi-Com 2003

Glucosamine Sulfate vs Glucosamine HCL
https://www.systems4knees.com/knee-pain-solutions/glucosamine-sulfate-vs-glucosamine-hcl-which-works-better

A review of glucosamine for knee osteoarthritis: why patented crystalline glucosamine sulfate should be differentiated from other glucosamines to maximize clinical outcomes - Current Medical Research and Opinion -
http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1185/03007995.2016.1154521