Artikler

Selens og jerns forskellige roller i kræftforebyggelsen

- hvor vi hverken må få for lidt eller for meget!

Selen og jerns forskellige roller i kræftforebyggelsenAlle celler indeholder forskellige selenforbindelser, som indgår i mange vitale funktioner og som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Som antioxidant skal selen blandt andet forhindre, at jern udvikler nogle af de farligste frie radikaler, som kan ødelægge cellernes dna og føre til uhæmmet cellevækst. Derfor er mangel på selen og overskydende jern en særdeles farlig cocktail. Så selvom jern er livsvigtigt, skal vi endelig ikke have for meget. Det er også vigtigt, at selen gennem kost og tilskud er i en form, som kroppen kan optage og udnytte i hver eneste celle, så de er rustet mod kræftfremkaldende stoffer.

Alle vores kropsceller, som tæller omkring 1013 (10.000.000.000.000) er hver især specialiserede til at fungere forskellige steder i kroppen. Cellemembranen fungerer som cellens værn mod ydre trusler, og næsten alle vekselvirkninger mellem cellen og dens omgivelser formidles af membranproteiner. Inde i cellen er der en række organeller, som arvemassen dna, der tænder og slukker for cellens specielle funktioner. Mitokondrierne fungerer som cellens kraftværker, der omdanner madens kalorier til energi (ATP) ved hjælp af ilt og Q10. Men alle celler er sårbare, og nogle af de værste fjender er frie radikaler. De optræder nærmest som interne terrorister, der kan omdanne de sunde celler til kræftceller, hvis de ikke har den nødvendige beskyttelse.

Frie radikaler og antioxidanter er nøgleord i kræftudvikling og forebyggelse

Frie radikaler er et biprodukt af vores egen vejrtrækning, og mængden øges under stress, aldringsprocesser, forgiftninger, tobaksrøg og bestråling. Frie radikaler angriber cellemembranerne, og de skaber kædereaktioner mellem cellerne og inde i cellerne, hvor de kan angribe cellernes dna og mitokondrier.
Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor især skal nævnes de essentielle næringsstoffer vitamin A, C og E samt selen og zink, og hvor selen spiller en særlig rolle i kræftforebyggelsen. Hvis vi vel at mærke får nok.
På celleplan indgår selen i den aktive antioxidant glutathione peroxidase, GPx, der fungerer som cellernes første værn mod frie radikaler. Her skal især nævnes frie radikaler som hydrogen peroxid (brintoverilte), som er et biprodukt af cellernes energiomsætning, og som kan indgå i nogle meget farligere frie radikaler.

For meget jern og mangel på selen er en farlig cocktail

Jern indgår i de røde blodlegemers hæmoglobin, som forsyner kroppens celler og væv med ilt. Men jern er også en katalysator for dannelsen af frie radikaler, og derfor må vi ikke få for meget. For helt inde i cellernes mitokondrier kan jern forårsage en såkaldt Fenton reaktion, hvor jern reagerer med hydrogen peroxid (brintoverilte), så der dannes hydroxyl radikaler – og de er de farligste frie radikaler, som man kender til.

Mitokondrierne angribes først af frie radikaler

Hydroxyl radikaler kan som noget af det første angribe mitokondriernes dna, proteiner og membraner med det resultat, at mitokondrierne ikke længere kan varetage cellens energiomsætning og flere andre funktioner, og at de dør for tidligt.
Derfor bør jern kun indtages i passende mængde, og det vil måske være en god ide at få tjekket sin jernstatus, som helst bør ligge på 40-60 ng/ml.
Der er tilsyneladende mange, som får for meget jern, især ved overdreven indtagelse af kød eller unødvendige jerntilskud. Og det er mest børn samt kvinder i den fødedygtige alder, som mangler jern på grund af blodtab ved menstruation.
Vi skal altså have passende mængder jern uden at overdrive. Og det er samtidig vigtigt, at få nok selen, så sporstoffet kan mætte GPx-antioxidanterne og de andre selenoproteiner, som har andre vigtige roller i kræftforebyggelsen.

200 mikrogram selengær kan mindske risiko for kræft og dødsfald med over 50 %

Den svenske kemiker Baron Jöns Jacob Berzelius opdagede sporstoffet selen for 200 år siden, og den moderne forskning er i rivende udvikling, hvad angår selens betydning for helbredet og dets evne til at modvirke inflammationer og kræft.
Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med 46-63 % og reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %.
På det tidspunkt blev forskerne klar over, at de selenholdige antioxidanter GPx spiller en væsentlig rolle ved at reducere de frie radikaler.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder

Desværre henvises der ofte til det senere SELECT studie, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

Selenformen i tilskud er altafgørende

Som nævnt indeholder alle vores celler selen, og sporstoffet indgår i omkring 30 selenafhængige selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, som antioxidant og andre funktioner.
Som nævnt indeholder selengær også omkring 30 selenforbindelser, og de giver lighed med de selenforbindelser som vi finder i vores egne celler og i selenholdige fødeemner som fisk, indmad, æg og paranødder.
Selengær bidrager altså ikke kun med selenmethionin men også med selenoprotein P, methylselenocysteine, selenocysteine og andre forbindelser. Forskere antager, at methylselenocystein, der omdannes til methylselenol, i virkeligheden kan være de mest aktive selenformer i kræftforebyggelsen.
Forskere fra Københavns Universitet har netop udført et nyere studie, som afdækker, hvordan methylselenol, der som nævnt omdannes fra methylselenocystein, hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Selengær indeholder netop methylselenocystein, som ikke findes i selentilskud, der blot indeholder selenmethionin, selenate eller selenit.
Som det fremgår, er selen ikke bare selen, og djævlen findes i detaljen, når man laver forsøg med enkle og uorganiske former, der ikke viser positive resultater.
Førende forskere antager derfor, at det er selve kombinationen af de forskellige selenformer i fødeemner og tilskud med selengær, som er afgørende for cellernes funktion og kræftforebyggelsen.

Selen er ikke bare selen

Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner.
Forskere antager nu, at methylselenocystein, der omdannes til methylselenol, kan være de mest aktive selenformer i kræftforebyggelsen.
Selengær indeholder netop methylselenocystein og omkring 30 andre selenforbindelser, som giver lighed med vores egne cellers selenvariation.                  

Andre kendte kræftforebyggende egenskaber

Selenforbindelsen selenoprotein P kan reparere dna-skader og dermed forhindre, at cellerne udvikles til kræftceller.
Selen styrker generelt immunforsvaret, der skal angribe kræftceller.
Andre selenforbindelser neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv.
De forskellige selenholdige proteiner modvirker desuden to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene er kræftcellernes formidable evne til at danne nye blodkar under spredning. Det andet er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord kaldet apoptose. Det er en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.

Mindst kræft i selenrige lande

I 1977 udarbejdede den amerikanske foreker Gerhard Shcrauzer fra San Diego universitetet en oversigt over kræftdødeligheden i 27 lande. Han fandt, at jo højere selenindtaget var i et land, jo mindre var dødeligheden af kræft.

Ringere selenstatus længe før kræftsygdommen viser sig

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere kan mutere og sprede sig i kroppen.
Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Selenmangel er udbredt i Europa

Jorden i Europa er generelt fattig på selen. Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et dalende indtag. Det antages, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end de officielle anbefalinger.
Rygning, alkoholmisbrug, kviksølvforgiftning, Crohns syge og ulcerøs colitis kan også medføre lave selenniveauer.

Hvor meget selen har vi egentlig brug for?

De officielle anbefalinger, der nu hedder referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram om dagen. Men undersøgelser viser, at det ikke er nok til at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for at måle blodets selenstatus.
For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
I forbindelse med kræftforebyggelse anbefaler flere forskere 200 mikrogram, som også blev brugt i det omtalte NPC studiet, hvor risikoen for kræfttilfælde og dødsfald blev reduceret med omkring 50 %.
Studier hvor man har givet 400 mikrogram selen om dagen har ikke vist bedre effekt, og selen kan være giftigt i for høje doser. Det regnes for sikkert at indtage op til 300 mikrogram om dagen, men det er næppe nødvendigt.

I kræftforebyggelsen kræver det, at vi får nok selen, så det kan mætte de forskellige selenforbindelser, der har følgende funktioner:

  • Kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparerer dna-skader
  • Neutraliserer miljøgifte som kviksølv
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret                                                                                                                                                                                

Referencer.

Mercola. The role of Selenium in Cellular Health and Canser prevention. 2015
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2017/01/15/selenium-role.aspx

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.

https://en.wikipedia.org/wiki/Free_radical_damage_to_DNA