Artikler

Flere i Norden spiser usundt - og konsekvensen er flere overvægtige og kronisk syge

Flere i Norden spiser usundt - og konsekvensen er flere overvægtige og kronisk sygeIfølge en fælles nordisk undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for, spiser de voksne i Norden mere usundt end før. Ikke desto mindre henvises der ofte til Fødevarestyrelsen kostråd, som burde give os de nødvendige næringsstoffer, og at det ikke er nødvendigt med kosttilskud.
Men som det fremgår af den nye undersøgelse fra DTU, følger 90 % af befolkningen slet ikke de officielle kostråd, og det øger i sagens natur risikoen for overvægt og mangel på essentielle næringsstoffer. Samtidig breder diabetes 2 sig som en epidemi, og Danmark har nordisk rekord i kræft. Er der en sammenhæng?

DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med forskere fra Norge, Sverige, Island og Finland gennemført to nordiske befolkningsundersøgelser af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som har gjort det muligt at se, hvordan folkesundheden har udviklet sig på flere områder mellem 2011 og 2014. I de to undersøgelser er der indsamlet data fra knap 5.000 børn i alderen 5-12 år og knap 18.000 voksne i alderen 18-65 år i de fem nordiske lande.
Med hensyn til kosten udarbejdede forskerne en såkaldt kvalitetsscore, som var baseret på deltagernes rapporterede indtag af frugt og grønt, fisk, fuldkornsbrød og fødevarer rige på mættet fedt eller tilsat sukker.

Kun 10 procent spiser sundt

Ifølge forskernes beregninger er andelen af folk, der spiser sundt faldet fra 14 % i 2011 til 10 % i 2014. Det må reelt betyde, at 90 % ikke følger Sundhedsstyrelsens 10 kostråd, som blandt andet har til formål at sikre et sufficient indtag af vitaminer og mineraler, bortset fra D-vitamin.
Flere mænd end kvinder spiser usundt, og de mest usunde af begge køn findes blandt de 25-44-årige. Således er andelen af voksne, der spiser meget usundt steget fra 18 % i 2011 til 22 % i 2014.
De udbredte og stigende usunde kostvaner må alt i alt betyde, at størstedelen af befolkningerne i de nordiske lande indtager for mange tomme kalorier, så de let kommer til at veje for meget og mangle vitale næringsstoffer.

Børn og social ulighed

I de nordiske lande spiste hvert syvende barn usundt i hele perioden. En anden undersøgelse foretaget af Gartneribruget afslører, at hele 85 % af de danske børnefamilier spiser under det halve af den anbefalede mængde frugt og grønt. Det er især børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse, der spiser usundt, og den sociale ulighed er vokset markant.
Skolebørnsundersøgelser viser desuden, at hvert 5. barn i 5. klasse ikke spiser morgenmad på alle ugens hverdage. De har derfor svært ved at indhente de nødvendige næringsstoffer resten af dagen og opretholde et stabilt blodsukker, som er nødvendig for koncentration og indlæring.

Der er desværre en tung gruppe af børnefamilier, som det er nærmest umuligt at nå med de officielle kostråd, og der er en stor fare for, at børnene ikke kan koncentrere sig om undervisningen, kræver specialundervisning, bliver overvægtige og får livsstilssygdomme i en ung alder

Flere overvægtige koster samfundet dyrt

I Norden er næsten hver anden overvægtig, og fra 2011 til 2014 er stigningen af svært overvægtige steget fra 11 % til 13 %. Ifølge seniorrådgiver Jeppe Matthiesen fra DTU er det en uheldig udvikling, da de helbredsmæssige konsekvenser koster den enkelte og samfundet dyrt. Overvægt øger risikoen for diabetes 2, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper og visse udbredte kræftformer som brystkræft og tyktarmskræft.
Det vides også, at overvægtige lettere kommer til at mangle D-vitamin, som beskytter mod mange sygdomme.

Dystre fremtidsudsigter

I Norden er det blevet næsten lige så almindeligt at være overvægtig som normalvægtig, og hvis udviklingen fortsætter, ender de normalvægtige med at være en minoritet.

Hvad betyder det, at danskere spiser mindre fisk?

Fødevarestyrelsen anbefaler at spise mindst 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram bør komme fra fed fisk. Det skyldes, at fisk generelt er gode kilder til jod, selen og zink, og at de fede typer bidrager med omega-3 fedtsyrer og D-vitamin.
Men i henhold til undersøgelsen er Danmark det land i Norden, hvor færrest voksne efterlever Fødevarestyrelsens anbefalinger, og andelen er faldet fra 25 % i 2011 til 22 % i 2014.
Til eksempel er jod og selen vigtigt for et normalt stofskifte. Men antallet af stofskiftesygdomme er steget eksplosivt.
Både selen, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer har forskellige kræftforebyggende egenskaber. Men kræftkurven er ikke knækket i Norden, og Danmark har stadig nordisk rekord i kræfttilfælde.
Det er derfor relevant at undersøge nærmere, om der er en sammenhæng mellem disse sygdomme og det lave og faldende fiskeindtag.

Det er svært at nå de nordiske visioner

Ifølge Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet bliver det svært at nå i mål med de nordiske visioner for børn og voksnes kost – med undtagelse af målet for mindre tilsat sukker i kosten. Men til gengæld spiser vi mere hvidt brød og pasta, som også er raffinerede kulhydrater. Det må derfor kræve andre og større tiltag end de sædvanlige kostråd og kampagner at få befolkningen til at spise sundere, og især at nå de tungeste grupper og børnefamilier.

Hvad kan man gøre, hvis man ikke lever op til de 10 kostråd?

Som nævnt er det kun 10 % af befolkningen, som lever sundt ifølge undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet. Der er derfor en risiko for, at størstedelen af befolkningen ikke får dækket deres reelle behov for visse vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. Hvis man undgår bestemte fødevaregrupper, kan man derfor overveje tilskud, som supplerer med de nødvendige næringsstoffer. Men tilskud kan aldrig erstatte en alsidig kost, der også bidrager med proteiner, fibre og andre næringsstoffer.

Hvis man undgår eller får for lidt af disse fødeemner, skal man især overveje tilskud med disse vitaminer, mineraler og fedtsyrer.

  • Kød og animalske produkter: B12-vitamin, zink og jern
  • Fisk og skaldyr: Selen, jod, zink, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer
  • Frugt og grønt: C-vitamin, kalium og magnesium
  • Fuldkorn: B-vitaminer og magnesium

Vær opmærksom på andre årsager til mangel på næringsstoffer

Selvom man spiser efter de 10 kostråd, er der andre årsager til, at man kan komme i underskud af enkelte essentielle og livsvigtige næringsstoffer. Herunder:

  • Alder

Behovet for essentielle næringsstoffer kan øges på grund af aldringsprocesser, hvor optagelsen og udnyttelsen bliver dårligere.

  • Dårligere fødevarekvalitet

Udpint jord forringer afgrødernes indhold af næringsstoffer. Til eksempel har man i Finland beriget jorden med selen, og danske bønder har givet deres husdyr tilskud med selen siden 1970´erne for at undgå alvorlige mangelsygdomme.

  • Årstid

I vinterhalvåret kan vi ikke danne D-vitamin. Meget frugt og grønt mister næringsstoffer i løbet af vinterhalvåret – herunder C-vitamin.

  • Kvinder i fødedygtig alder

40 % af alle danske kvinder har jernmangel eller er tæt på at få det. Det viser undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet. Det skyldes især kvindernes blodtab ved menstruation, og at de ikke får dækket det daglige behov gennem kosten.

  • Graviditet

Behovet for de fleste vitaminer og mineraler, og især folinsyre, D-vitamin og jern, er lidt større end normalt, og gravide bør følge Fødevarestyrelsens anvisninger. De bør også have fokus på essentielle fedtsyrer som omega-3.

  • Forurening, medicin og stimulanser

Miljøforurening, misbrug af stimulanser og medicin stiller større krav til kroppens immunforsvar, udrensningsorganer og evne til at beskytte cellerne.

  • Levevilkår, stress, sygdom og individuelle behov

Overvægt, stress, elitesport og sygdom giver ofte et øget behov for næringsstoffer. I de officielle anbefalinger tages der ikke hensyn til, at vi er forskellige. Referenceindtag, RI, (tidligere anbefalet daglig tilførsel, ADT) er f.eks. ens, hvad enten man er slank, sund og rask, eller vejer det dobbelte og føler sig udbrændt.

Hvem tager kosttilskud?

59 % af danskerne tager kosttilskud med vitaminer og mineraler.
Det er især sunde voksne kvinder og børn af sunde, ikke-rygende forældre, som tager kosttilskud.
Voksne og børn, der i forvejen lever usundt, er mindre tilbøjelige til at tage kosttilskud, selvom de i realiteten har et større behov for at kompensere for de næringsstoffer, som den underlødige kost ikke leverer.

Referencer:

DTU Fødevareinstituttet. Flere voksne i Norden spiser usundt. Januar 2017

DTU Fødevareinstituttet. Flere svært overvægtige i Norden. Januar 2017

DTU Fødevareinstituttet. De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten. 2016

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/faar-jeg-nok-vitaminer-og-mineraler/

http://www.b.dk/nationalt/danskerne-spiser-mindre-frugt-og-groent

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/livsstilssygdomme.html

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/overvaegt/

http://www.netdoktor.dk/boern/skoleboern_kost.htm

Pernille Lund: Sund og smuk hele livet. Ny Videnskab 2016