Artikler

Zink beskytter cellers dna og mod mange sygdomme

- men er det nok at berige afgrøder med dette sporstof?

Zink beskytter cellers dna og mod mange sygdommeSelv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre sygdomme. Ifølge et nyt studie kan en kost med bare 4 milligram ekstra zink om dagen styrke cellernes DNA og deres evne til at beskytte kroppen. De 4 milligram zink svarer til den ekstra mængde, som befolkningsgrupper med mangeltilstande kan få tilført, når man beriger raffineret hvede og ris med zink.

Zink findes i alle celler, og sporstoffet regulerer omkring 300 enzymprocesser, som er afgørende for fertiliteten, barnets vækst, stofskiftet, nervesystemet, immunsystemet, sårheling og mange andre processer. Derfor skal vi endelig have nok zink gennem hele livet.
Ifølge det nye studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan selv en mindre forøgelse af det daglige zinkindtag reducere oxidativ stress og skader på cellernes DNA . Oxidativ stress forårsages af frie radikaler, som angriber cellerne, og mængden øges under almindelig stress, aldringsprocesser, forgiftninger, tobaksrøg og bestråling. Vores eneste værn mod frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor zink er en af de vigtigste. Og nu viser det nye studie som det første, at zink også er med til at reparere skader på cellernes DNA .
Da zink modvirker oxidativ stress, bidrager det også til at modvirke tilstødende inflammationer, som er involveret i udviklingen af eksem, diabetes, hjerte-karsygdomme, kræft og mange andre sygdomme.

Folk med ensidige kostvaner samt veganere, vegetarer og ældre bør være særlig opmærksomme på at få nok zink,         

Selv små tiltag gør en stor forskel

Ifølge studiets leder ph.d. forskeren Janet King er det en positiv overraskelse, at selv små forøgelser i det daglige zinkindtag kan have en så markant indflydelse på cellernes trivsel og forskellige stofskifteprocesser. Resultaterne peger derfor på nye strategier, som kan måle zinks indflydelse på helbredet, og hvordan man gennem berigelse af fødevarer kan forebygge mangler på zink, som er et verdensomspændende problem.

Zinkmangel er udbredt

I store dele af verden spiser befolkningerne en ensidig raffineret kost med en hel del hvide ris, hvidt mel eller majs, som hovedsagelig bidrager med tomme kalorier, og som ikke bidrager med nødvendige vitaminer og mineraler som zink til de mange enzymprocesser.
Mangel på animalske proteiner i kosten, en stor indtagelse af calcium, alderdom, alkohol, cøliaki (glutenoverfølsomhed), diarre, vanddrivende medicin, p-piller og længere tids brug af antibiotika kan også medføre zinkmangel.

Ældre, zinkmangel og aldringstegn

Ældre har generelt vanskeligere ved at optage zink. Ensidig kost og vanddrivende medicin øger risikoen for zinkmangel, der fremmer en række aldringstegn.   

Forskerne målte zinks indflydelse på DNA skader

Da hver eneste celle i kroppen har brug for zink til de mange enzymprocesser og til beskyttelse mod DNA skader og inflammationer, spiller mineralet en særlig stor rolle for helbredet. Derfor ville forskerne undersøge det nærmere i et randomiseret kontrolleret studie.
I løbet af seks uger målte Janet King og hendes forskerteam virkningen af zink på det menneskelige stofskifte ved at tælle ødelæggelser på cellernes DNA strenge. Forskerne brugte et specielt parameter inden for DNA skader for at undersøge zinks indflydelse på helbredet. Denne metode var en helt ny og anderledes i forhold til tidligere metoder, hvor man for eksempel måler niveauet af zink i blodet.

Berigelse af fødevarer, sundere mad eller tilskud?

Ifølge Janet King og hendes forskerteam er studiets resultater relevante i planlægningen og udviklingen af fødevarer, som kan forhindre udbredte mangeltilstande. Ifølge Janet King kan berigelse af fødevarer være en holdbar og langsigtet måde at forebygge zinkmangel.
Men i vores del af verden, hvor vi trods alt har adgang til fødevarer af en høj kvalitet, kan vi også vælge at få nok zink gennem en uraffineret alsidig kost, som også bidrager med andre vigtige næringsstoffer. Hvis man er i fare for at få zinkmangel af forskellige årsager kan man også vælge at tage et dagligt tilskud.

Subklinisk zinkmangel kan opstå på kort tid

Et forskerhold fra det Tekniske Universitet i München (TUM) har til eksempel lavet et forsøg på grise, som afslørede, at selv mindre zinkmangler i løbet af kort tid kan skade fordøjelsen og derigennem mange andre funktioner i kroppen.
Selvom klinisk zinkmangel er ret sjælden, både hos dyr og mennesker, ser kortvarig eller subklinisk zinkmangel ud til at være meget mere udbredt end før antaget, og det bør der gøres noget ved.

Måling af zinkniveau

Ifølge flere forskere bør veganere, vegetarer og ældre få målt deres zinkniveau. Det skyldes, at vi har lettest ved at optage zink fra animalske fødeemner. Desuden har ældre generelt svært ved at optage zink, og de kan godt have mangler, selvom kosten for så vidt indeholder nok.
Måling af zinkniveauet i plasma er en billig analyse, der har medført en øget anvendelse. Hvis der er påvist zinkmangel, ordineres tilskud afhængig af sværhedsgraden og patientens kost. Ved behandling af zinkmangel bør man fortsætte med tilskud et stykke tid efter normalisering af zinkkoncentrationen, da zink især findes uden for blodbanen.

Referencer:

Childrens Hospital & Research Center Oakland. Zink eaten at levels found in biofortified crops reduces 'wear and tear'on DNA. ScienceDaily 2017

Daniel Brugger et al. Subclinical zinc deficiency impairs pancreatic digestive enzyme activity and digestive capacity of weaned pigs. British Journal of Nutrition 2016